Risret med chorizo, kylling og grøntsager er en dejlig hverdagsret, som kan serveres direkte fra panden med et godt brød til.
En lækker risret med chorizo og et godt stykke brød går man aldrig helt galt i byen med som aftensmad.
Jeg kan godt finde på bare at sætte panden på bordet med den færdige risret i og så bare sidde at dyppe brødet deri. Det er faktisk ret hyggeligt.
De gange jeg har serveret retten på den måde, har jeg lavet godt med gnavegrønt til, som jeg helt klart vil anbefale.
Opskrift på risret med chorizo
Risret med chorizo, kylling og grøntsager
Ingredienser
- 2 spsk. neutral olie
- 100 gram chorizopølse
- 1 kyllingebryst - i tern
- 1 stort løg
- 2 hvidløg
- 150 gram ærter
- 1 dåse majs
- 1 rød peberfrugt
- 1 kyllingebouillonterning
- 1 spsk. oregano
- 1 spsk. paprika
- 1 tsk. groft salt
- 2 dl. ris
- 6 dl vand
Sådan gør du
- Skær chorizopølse og kyllingebryst i tern.
- Skær løg og peberfrugt i tern.
- Opvarm olien i en sauterpande eller gryde.
- Svits løg og peberfrugt sammen med pressede hvidløg i nogle minutter.
- Tilsæt chorizopølse og svits yderligere i nogle minutter.
- Tilsæt nu kyllingetern, oregano, paprika, og groft salt og steg det hele, indtil kyllingen er brunet.
- Ris, kyllingebouillon terning og vand tilsættes.
- Lad retten simre indtil risene er færdige det tager ca.20 min. Husk at røre i retten.
- Når risene er færdig tilsæt majs og ærter og vend det hele godt rundt.
Få tilsendt opskriften på mail
Tips
Du kan sagtens bruge andre grøntsager til retten, som blandt andet får sin gode smag fra chorizopølsen, hvidløg og paprika.
Pynt med friske krydderurter, for eksempel hakket persille eller fintklippet purløg.
Hvis du vil have inspiration til andre lækre måltider, kan du se nogle af vores opskrifter her:
Del dine ideer og tanker med os andre her: