Japansk franskbrød, et blødt og luftigt brød kaldet shokupan er lavet med en metode, som hedder tangzhong. Det giver brødet en luftig krumme.
Japansk franskbrød - det bløde og luftige shokupan - bliver kaldt for mælkebrød i almindelig tale.
Det skyldes selvfølgelig, at det blandt andet består af mælk og smør. Dette får brødet til at minde en smule om briochedej.
Men det som adskiller denne opskrift fra andre er klart den japanske tangzhongmetode. Her opvarmer man en smule vand og mel sammen til en slags tyk grød, som man derefter ælter sammen med resten af dejen.
Resultatet er, at selve krummen i brødet bliver endnu mere luftig og minder en smule om den samme konsistent som en sandkage med lidt bid i. Det er virkelig en af de mest lækre brød, jeg har bagt.
Se også andre opskrifter:
Opskrift på Japansk franskbrød - blødt og luftigt shokupan
Ingredienser
Tangzhong
- 2 spsk hvedemel
- 6 spsk vand
Resten af dejen
- 300 gram hvedemel
- 2 tsk tørgær
- 120 ml mælk
- 30 gram smør usaltet
- 1 tsk salt
- 3 spsk sukker
- 2 stk æg
Sådan gør du
- Start med at lave tangzhong-delen. I en lille gryde tilføjes vand og hvedemel. Pisk det godt sammen, så der ikke er nogen klumper. Put det nu over lav varme og forsæt med at piske, indtil det tykner.
- Bliv ved, indtil konsistensen minder om en tyk, opbagt sovs. Stil det derefter til side.
- Nu kan du lave dejen. Varm mælken op til lillefingervarme og hæld det i en stor skål. Tilføj tørgær og sukker til mælken og rør godt rundt. Smelt nu smørret og bland det sammen med mælken.
- Tilføj salt og hvedemel til de våde ingredienser. Bland det godt sammen. Tilføj nu et æg til tangzhong-blandingen og bland det sammen. Tilføj det derefter til resten af dejen.
- Ælt nu dejen grundigt, indtil den føles mindre klistret. Kom den i en stor skål og dæk den til med et viskestykke, lad den nu hæve i en time.
- Når dejen er hævet: Fjern dejen fra skålen og del den i tre lige store dele. Tag nu én del dej og rul denne del til en rektangel med en tykkelse på cirka en centimeter, fold en side halvvejs henimod midten, fold den modsatte side henover den første fold. Så der nu er tre folde. Rul den nu som en kanelsnegl. Forsæt med de tre andre dejstykker.
- Tag nu en brødform og smør den. Put nu de tre ruller dej i formen. Dæk dem til og lad dem hæve i cirka 30 minutter.
- Opvarm ovnen på 175 grader almindelig ovn. Tag nu et æg og pisk det. Smør det henover brødet og bag det nu i cirka 30 minutter eller indtil det er gyldent.
- Lad det japanske brød køle ned før servering.
Tip
Dette brød er et af de lidt sødere slags brød fremfor et groft sandwichbrød. Derfor smager det også rigtig godt at tilføje rosiner eller små stykker chokolade til dejen.
Se også vores andre opskrifter på brød, blandt andet brioche med chokolade eller luftige boller med chokolade.
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Grillet flæsk - sådan laver du stegt flæsk på grillen
Mamas koteletter med masser af tomater og pasta
Sådan bager du en lækker marmorkage
Sådan laver du millionbøf
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Hej,
Jeg har endnu ikke prøvet denne opskrift men det lyder virkelig lækkert. Jeg ville dog blive super glad hvis du havde lidt billeder af hvordan du folder dejen hvordan du lægger den i formen. Tænker dette er mindst lige så vigtigt som fremgangsmåden af dejen:-)
Vh
Kitt