Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Viden om mad › Frosne grøntsager

Frosne grøntsager

frosne grøntsager [novashare_inline_content] Viden om mad
Frosne grøntsager, som her blandt andet ærter, kan være lige så sunde som den friske udgave. Derfor kan du roligt spise løs af både grøntsager og frugt fra frost. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 14. oktober 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Frosne grøntsager er et godt alternativ til friske og tæller med i de anbefalede mængder grønt. Her får du min guide til næringsindhold, tilberedning, optøning og hvordan du selv fryser grøntsager.

Jeg har næsten altid ærter, spinat eller en pose blandede grøntsager liggende i fryseren. Det gør det nemt at få grønt i maden, også på dage hvor køleskabet ikke byder på ret meget.

Frost ændrer konsistensen på nogle grøntsager, og næringsindholdet er ikke nødvendigvis helt det samme som i den friske udgave. Men frosne grøntsager er stadig et rigtig godt valg.

Er frosne grøntsager lige så gode som friske?

Ja, frosne grøntsager kan sagtens indgå på lige fod med friske grøntsager i en varieret kost.

Fødevarestyrelsen regner frosne grøntsager med i anbefalingen om 600 gram grøntsager og frugt om dagen, hvor mindst halvdelen bør være grøntsager.

Du kan derfor roligt bruge eksempelvis frosne ærter, broccoli, spinat, blomkål og grøntsagsblandinger.

Se også min samlede guide til De officielle Kostråd.

Frosne og friske grøntsager er dog ikke nødvendigvis identiske, hvis man sammenligner næringsindholdet gram for gram.

DTU Fødevareinstituttets undersøgelser viser, at de frosne grøntsager typisk indeholder mere vand end de tilsvarende friske. Derfor kan indholdet af blandt andet nogle vandopløselige vitaminer være lavere pr. 100 gram.

Det ændrer ikke på, at grøntsager fra frost bidrager med både vitaminer, mineraler og kostfibre.

Hvad sker der, når grøntsager fryses?

Mange grøntsager bliver først skyllet, skåret og blancheret, inden de fryses.

Blanchering er en kort varmebehandling i kogende vand eller damp. Den begrænser aktiviteten af enzymer, som ellers kan påvirke farve, smag og konsistens under længere tids opbevaring.

Varmebehandlingen kan samtidig reducere indholdet af især visse vandopløselige vitaminer.

Efter blancheringen køles grøntsagerne hurtigt ned og fryses.

Det er altså ikke selve frosttemperaturen alene, der forklarer forskellen mellem friske og frosne grøntsager. Forbehandlingen spiller også en rolle.

Vil du selv fryse grøntsager, kan du se min komplette guide til blanchering.

Friske eller frosne grøntsager?

Der behøver ikke være et enten-eller.

Friske grøntsager er oplagte, når konsistens og sprødhed er vigtig, eksempelvis i en salat.

Frosne grøntsager er især praktiske i:

  • supper
  • gryderetter
  • wokretter
  • saucer
  • tærter
  • ovnretter
  • risretter

Frost sprænger nogle af grøntsagernes cellestrukturer, så konsistensen efter optøning ofte bliver blødere.

Derfor vil frossen broccoli eksempelvis sjældent have helt samme sprødhed som frisk broccoli.

Frosne ærter fungerer derimod rigtig godt og kan bruges året rundt.

Når danske grøntsager er i sæson, vælger jeg gerne de friske. Resten af året kan frost være både praktisk og mindske risikoen for, at grøntsager ender som madspild.

Se også min sæsonkalender for frugt og grønt.

Skal frosne grøntsager tø op?

Som regel nej.

Frosne grøntsager kan ofte komme direkte fra fryseren i gryden, på panden eller i ovnen.

Det fungerer især godt med:

  • ærter
  • majs
  • spinat
  • broccoli
  • blomkål
  • grønne bønner
  • grøntsagsblandinger

Hvis grøntsagerne først tøes op, kan de afgive mere væske og lettere blive bløde.

Følg altid anvisningen på posen, da produkterne ikke nødvendigvis er behandlet ens.

Skal en frossen fødevare tø helt op inden brug, er køleskabet det bedste sted. Den lave temperatur hæmmer væksten af bakterier.

Skal frosne grøntsager koges?

Det afhænger af produktet.

Mange frosne grøntsager er beregnet til at blive varmebehandlet, og derfor bør du følge tilberedningsanvisningen på pakken.

Der er ikke et generelt krav om, at alle frosne grøntsager skal koges i flere minutter.

Der er dog enkelte råvarer, hvor man skal være mere opmærksom.

Babymajs og sukkerærter bør ifølge Fødevarestyrelsen have et kort opkog, inden de eksempelvis bruges i en salat. Det skyldes risikoen for mikroorganismer fra dyrkning og håndtering.

Reglen om at koge færdigpakkede frosne bær i mindst ét minut gælder derimod bær og skal ikke overføres ukritisk til alle frosne grøntsager.

Sådan fryser du selv grøntsager

Har du grøntsager til overs, kan fryseren være en god måde at undgå madspild på.

Mange grøntsager får den bedste kvalitet, hvis de blancheres inden frysning.

Gør sådan:

  1. Skyl og klargør grøntsagerne.
  2. Skær dem i passende og ensartede stykker.
  3. Blanchér dem i den anbefalede tid.
  4. Køl dem hurtigt ned i meget koldt vand.
  5. Lad dem dryppe grundigt af.
  6. Pak dem i passende portioner.
  7. Frys dem ved -18 grader.

Broccoli, blomkål, grønne bønner, gulerødder, grønkål og ærter er eksempler på grøntsager, der typisk har godt af blanchering først.

Løg og peberfrugt kan derimod fryses uden blanchering.

Efter optøning bliver mange grøntsager blødere, og hjemfrosne grøntsager egner sig derfor især godt til varme retter.

Sådan tilbereder du dem bedst

Frosne grøntsager er allerede blevet behandlet inden frysningen, og de behøver derfor ofte kun forholdsvis kort tid i køkkenet.

For lang kogning kan både gøre dem bløde og øge tabet af vandopløselige vitaminer til kogevandet.

Prøv derfor gerne at:

  • dampe dem
  • lynstege dem
  • bage dem
  • komme dem direkte i en suppe eller gryderet
  • koge dem i så lidt vand og så kort tid som nødvendigt

Der findes ikke én tilberedningsmetode, som er bedst til alle grøntsager. Smag og konsistens er også vigtige.

Læs mere i min guide til tilberedning af grøntsager.

Nem mad med grøntsager fra frost

En af de store fordele ved frysegrønt er, at det altid er klar til brug.

Du slipper for at skrælle og snitte, og du kan tage præcis den mængde, du skal bruge.

En blanding med broccoli, gulerødder, blomkål og grønne bønner kan komme direkte i en wok eller gryderet.

Frossen spinat er praktisk i pasta, supper og saucer, mens ærter blot skal have kort varme.

I min laks i ovn med spinat og frosne grøntsager kommer både grøntsager og spinat direkte fra fryseren i fadet.

Det er netop den type ret, hvor grøntsager fra frost gør hverdagsmaden betydeligt nemmere.

Ofte stillede spørgsmål

Er frosne grøntsager lige så gode som friske?

Ja, de er et godt alternativ til friske grøntsager og tæller med i De officielle Kostråd. Næringsindholdet pr. 100 gram kan dog være forskelligt.

Mister grøntsager vitaminer ved frysning?

Selve frysningen bevarer mange næringsstoffer godt, men grøntsagerne blancheres ofte først. Det kan reducere indholdet af især nogle vandopløselige vitaminer.

Skal frosne grøntsager tø op inden tilberedning?

Normalt ikke. Mange kan tilberedes direkte fra frost. Følg anvisningen på emballagen.

Skal alle frosne grøntsager koges?

Nej. Tilberedningen afhænger af produktet. Følg altid pakkens anvisning. Babymajs og sukkerærter bør have et kort opkog.

Tæller frosne grøntsager med i de 600 gram frugt og grønt?

Ja. Frosne grøntsager tæller med på samme måde som andre grøntsager.

Skal grøntsager blancheres inden frysning?

Mange grøntsager får bedre kvalitet efter frysning, hvis de blancheres først. Løg og peberfrugt er blandt de grøntsager, der kan fryses uden blanchering.

Hvorfor bliver frosne grøntsager bløde?

Frysningen påvirker grøntsagernes cellestruktur. Når de tøes op eller tilberedes, bliver konsistensen derfor ofte blødere end i den friske råvare.

Kan man fryse friske grøntsager, der er ved at blive for gamle?

Ja, hvis de stadig er friske og gode at spise. Frysning kan bevare kvaliteten, men den kan ikke gøre en begyndende fordærvet grøntsag frisk igen.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Else Bøgelund skriver

    juni 19, 2024 at 8:36 am

    Spændende, god og nyttig information.
    Information på et tilgængeligt og let forståeligt niveau omkring hvorfor "tingene er, som de er".
    Vil glæde mig til at læse mere om de nyeste forskningsresultater.
    De bedste hilsner Else B.

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af:

Madens Verden ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".