Æblemuffins med kanel og havregryn er velsmagende, og så er de super nemme at lave. På kun 20 minutter er de bagt og klar til servering.
Æblemuffins med kanel og havregryn er en af de bedste æbleopskrifter, man kan forestille sig. De smager simpelthen af hygge. Og hygge er lige præcis det, man har mest brug for om efteråret.
Bortset fra at de små kager har en dejlig smag, så må noget af det bedste også være, at de er så hurtige at lave. Så de passer perfekt til uventede gæster, eller hvis man ikke har så meget tid til overs.
I opskriften vælger jeg at rive æblet i, man kan også skære æblet i små stykker. Det er smag og behag, og begge dele virker godt. Jeg har også pyntet med mandler til sidst.
Se også andre opskrifter:
Opskrift på æblemuffins med kanel og havregryn
Æblemuffins med kanel og havregryn
Ingredienser
- 100 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- 1 knivspids salt
- 40 gram havregryn
- 2 stk æble
- 80 gram smør
- 1 dl sukker
- 0,5 dl brun farin
- 2 stk æg
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft. Stil 12 muffinsforme klar.
- I en stor skål kommer du hvedemel, bagepulver, salt og stødt kanel. Bland det sammen, tilføj også havregrynene og bland det sammen.
- Smelt nu smørret og hæld det i skålen med mel-blandingen.
- I en ny skål tilføjes brun farin, sukker og æg. Pisk det luftigt sammen med elpiskeren. Tilføj det herefter til mel-blandingen. Bland nu det hele sammen.
- Med et rivejern, rives begge æbler med skræl. Tilføj de revne æbler til dejen og vend det godt sammen.
- Fordel nu dejen i smurte muffinsforme og drys med en smule brun farin før bagning.
- Bag dem i cirka 10 minutter, eller indtil de er flot gyldne.
- Lad dem køle en smule ned, og så er de klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Denne opskrift på æblemuffins med kanel kan laves med alle slags frugter. Prøv for eksempel at udskifte æblerne med pærer i stedet. Dette er også super lækkert.
Se også vores andre opskrifter på muffins, så som snickersmuffins uden sukker eller Earl Grey muffins med brombær og flødeostfrosting.
Del dine ideer og tanker med os andre her: