Æblekage i springform er en nem og lækker kage med æbler, kanel og kokos. Her får du en enkel opskrift på en skøn æblekage, der er perfekt til efterårets æbler.
Denne æblekage i springform er både nem at bage og fuld af smag. De friske æbler får selskab af kanel og kokos, mens hasselnøddeflager på toppen giver lidt ekstra bid.
Kagen røres hurtigt sammen uden elpisker, og den er ikke alt for sød. Brug gerne danske æbler, når de er i sæson.
Æblekage i springform
Ingredienser
- 75 g smør (smeltet)
- 150 g sukker
- 5 g vaniljesukker (svarende til ca. 1 teskefuld)
- 200 g hvedemel
- 30 g kokosmel
- 5 g kanel (stødt, svarende til ca. 1 teskefuld)
- 5 g natron (svarende til ca. 1 teskefuld)
- 250 g kærnemælk
- 300 g æbler (i mindre tern)
- hasselnøddeflager
- lidt sukker (til drys)
Fremgangsmåde
- Tænd din ovn på 180 grader almindelig over- og undervarme. Altså ikke varmluft. En springform med en diameter på ca. 22 centimeter beklædes med bagepapir i bunden, og siderne smøres med smør.
- Smelt 75 g smør og rør det sammen med 150 g sukker og 5 g vaniljesukker i en skål. Til denne opskrift på bagt æblekage skal du ikke bruge elpisker eller piskeris, men i stedet kan du nemt røre dejen sammen.
- I en anden skål blandes 200 g hvedemel sammen med 30 g kokosmel, 5 g kanel og 5 g natron.
- Rør nu melblandingen sammen med smørblandingen, og tilsæt gradvist 250 g kærnemælk.
- Dejen fordeles i springform.
- Del 300 g æbler i kvarte, kernehuset kasseres og derefter skæres æblerne i mindre tern. Fordel æbletern ovenpå dejen, og tryk let ned.
- Drys med hasselnøddeflager og lidt sukker.
- Din æblekage i springform skal nu have ca. 50 minutter på næstnederste rille på 180 grader over- og undervarme. Måske skal kagen have lidt mere, men stik i kagen og tjek om den er færdigbagt.
Næringsindhold
Hvilke æbler er bedst til æblekage?
Du kan bruge de fleste æblesorter, men æbler med en god balance mellem syre og sødme fungerer særligt godt i kager.
Prøv eksempelvis Ingrid Marie, Gråsten, Elstar eller Belle de Boskoop. Syrlige æbler giver en god kontrast til den søde kagedej.
Æblekage uden æg
En fordel ved denne æblekage er, at den bages helt uden æg. Kærnemælk og natron sørger i stedet for, at kagen hæver og får en god konsistens.
Har du ikke kærnemælk, kan du bruge et andet syrnet mælkeprodukt, da natron har brug for syre for at virke optimalt som hævemiddel.
Kan kanel og kokos udelades?
Kanel passer godt sammen med æbler, men kan sagtens udelades, hvis du foretrækker en mere ren æblesmag.
Kokosmelet kan også undværes. Hasselnøddeflagerne på toppen kan eventuelt erstattes med mandelflager eller hakkede nødder.
Servering
Æblekagen kan serveres, som den er, eller med flødeskum eller creme fraiche. Den er god både lun og helt afkølet.
Se også
Prøv også disse opskrifter med æbler:
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 



Anna Sigurjonsdottir skriver
Hold nu op en god kage. Jeg havde kun mandler. Og brugte kulturmælk( er lige i Norge og det var det der var i køleskabet) men det er ikke sidste gang jeg bager den. Så lækkert med kokosmelet! Tak for opskriften!
Jane Jensen skriver
Det er lidt ‘farligt’, hvis man bruger ‘gange’-funktionen. Der står fx ved én portion, at der skal bruges 5 g xxxxx ‘svarende til én tsk.’ - og ved 2x er den godt nok ganget ud til 10 g, men der står stadig ‘svarende til én tsk.’, så hvis man ikke ser sig for, så kommer der for lidt i ved dobbelt og tredobbelt portion.
Anne Sofie A skriver
Hej
Tak for mange dejlige opsk.
Denne kanel/æblekage kan jeg ikke bruge bagepulver istedet for natron.
Hader natron, engang smagt en klump det går bare ikke.
Hvad er bagepulver / natron forskelligt?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Anne Sofie
Mange tak - dejligt at høre. Og jo, du kan sagtens anvende bagepulver 🙂
Du kan læse mere om forskellene på hævemidler her.
Alt det bedste
Holger
Anne Lise jensen skriver
Er det rigtigt der ikke skal æg i kagen
Bente skriver
Kan kærnemælk erstattes med minimælk og skal der bagepulver i isted for natron.8
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Bente
Jo, du kan godt erstatte kærnemælk med mælk, og så i stedet bruge bagepulver.
God bagelyst
Holger
Britta Jensen skriver
Det er nogle gode opskrifter som vi får af dig
Jeg ville gerne jeg kun kunne printe opskriften ud
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Britta
Tak for det og det er pænt af dig at sige.
Som medlem kan du lave nogle rigtig fint printudgaver 🙂
Alt det bedste
Holger
Jolanda skriver
Dejlig kage, men min mand bryder sig ikke om kanel, så det har jeg udeladt. Jeg har serveret den med flødeskum og is, og gæsterne var meget begejstret. Alt blev spist og opskriften udleveret. Nu er de også helt vilde med din side.
Susanne skriver
En dejlig æblekage. Kan anbefales.
Nielsen Kirsten Lone skriver
Hvad kan bruges i stedet for kærnemælk ? Kan ikke fås hvor jeg bor!
Jolanda skriver
Du kan røre lidt yoghurt sammen med almindelig mælk. Eller crème fraîche med lidt mælk.
Helle Beyer-Lassen skriver
Den er SÅ god!!!
Jette Winsløw skriver
En anden yderst simpel bagt æblekage, jeg aldrig har mødt tidligere på min vej stammer fra Gisselfeld Avlsgård, hvor jeg som ganske ung var i huset er:
Skrællede æblebåde lagt i lag sammen med knuste tvebakker og sukker drysset ovenpå æblerne og gerne lidt ud i kanten af fadet så det kan karamellisere, selv kan jeg bedst lide at kommer knuste tvebakker i bunden derpå æbler sukker og tvebakkerasp på toppen og smørklatter henover. Bages i ovnen v. Ca 180 grader
Helle Beyer-Lassen skriver
Hvor lang bagetid?