Valnøddeboller med bananer har den helt rigtige konsistens og smag. De modne bananers sødme er som skabt til de sprøde valnødder.
Valnøddeboller med bananer smager skønt. I det hele taget er valnøddebrød mit favoritbrød alene af den grund, at jeg elsker de snirklede, fede nødder.
Derfor bliver der rundhåndet tilføjet valnødder i de fleste brød og boller, jeg laver. Således også i disse boller.
Her har jeg brugt to overmodne bananer. I stedet for at smide overmodne bananer ud, kan man nemlig fryse dem ned, til man får brug for dem.
På den måde undgås madspild, som er en af de store klimasyndere i den vestlige verden.
Ydermere så er bananer og valnødder som skabt til hinanden. Kontrasten mellem det bløde, søde og det sprøde, let bitre er altås tæt på perfekt.
Du kan tilføje lige de nødder du ønsker
Mange kommer chokolade i bananboller, men det bliver nærmest en dessert.
Dette er boller, du kan spise til morgenmad, når du kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen, og så er de også gode i børnenes madpakker.
Men faktisk er de så gode, at det nærmest føles som dessert at spise dem. Det eneste sukker der er i, er kun en teskefuld sirup.
Jeg har tilføjet lidt mandler i opskriften, men de kan udelukkes eller erstattes af, hvad du nu har i skabet - igen som et lille forsøg i at undgå madspild: hasselnødder, pinjekerner, solsikkekerner osv..
Du kan også erstatte mandlerne med endnu flere, lækre valnødder.
Opskrift på valnøddeboller med bananer
Valnøddeboller med bananer - en morgenmadsfavorit
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Sådan gør du
- Hak mandler og valnødder. Du kan sagtens bruge 70 gram valnødder og udelade mandlerne.
- Mos bananerne godt med en gaffel.
- Smelt smørret, hæld mælk i gryden og tag gryden af varmen. Hæld nu vand i, så du får en væske, der har kropstemperatur.
- Når væsken er ca. 37 grader, smuldrer du gæren i. Rør rundt.
- Tilsæt havregryn, det ene æg, sirup (el. honning), salt og to dl. mel. Rør rundt.
- Tilsæt de hakkede nødder samt bananmosen. rør rundt.
- Nu tilsætter du resten af melet og ælter dejen, så den bliver blød og en smule klistret. Hæld mere mel i, hvis dejen er for klæbrig, men den må godt klistre lidt til fingrene. Lad dejen hæve i en time.
- Ælt dejen, tilsæt eventuelt mere mel, hvis den sidder for fast i fingrene. Form den til 12-14 boller og sæt dem på en bagepapirsklædt bageplade. Dæk dem med et viskestykke, og lad dem hæve en halv time.
- Pensl med et sammenpisket æg. Bages ved 200 gram varmluft i 10-15 minutter. Du kan mærke, om de er færdige ved at slå på dem. Lyder de hule, er de færdige, og skal ud af ovnen.
Her får du andre opskrifter på boller, hvor du kan bruge eventuelle rester:
Hej Per
Det skal der - og tak fordi du lige var opmærksom.
Opskriften er rettet til 🙂
Alt det bedste
Holger
Skal der æg i eller ikke?