• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Aftensmad › Orientalsk risret a la Knorr med hakket oksekød

Orientalsk risret a la Knorr med hakket oksekød

billederesultat for orientalsk risret
Orientalsk risret a la Knorr, men helt hjemmelavet fra bunden. Risretten laves med hakket oksekød, ris og masser af grøntsager, og den er børnevenlig. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  8. november 2023 - Udgivet:  8. november 2023

Del gerne:
2.7k
SHARES
FacebookMessenger2.7kPinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Orientalsk risret er blevet en populær opskrift og ret til aftensmad, ikke mindst takket være Knorr. Men du kan nemt lave risretten selv, her med oksekød.
  2. Opskrift på orientalsk risret
  3. Orientalsk risret a la Knorr
  4. Ingredienser
  5. Fremgangsmåde
  6. Næringsindhold
  7. Tips
Gå til opskrift

Orientalsk risret er blevet en populær opskrift og ret til aftensmad, ikke mindst takket være Knorr. Men du kan nemt lave risretten selv, her med oksekød.

Orientalsk risret er en sikker vinder til aftensmad, hvor både børn og voksne elsker denne klassiker, som Knorr har gjort populær.

Her er det dog min hjemmelavede version, som er meget børnevenlig, og faktisk en opskrift, som man sagtens kan sætte børn til at lave.

Se også: Kylling i karry - nem opskrift på 25 minutter med ris

Det er nemlig en både hurtig og nem opskrift på risretten, som blandt andet laves med hakket oksekød, ris og masser af grøntsager. Altsammen i samme pande eller gryde.

Opskriften er beregnet som hovedmåltid til fire personer. Og der er sikkert noget risret i overskud, og det bruger du som frokost dagen efter.

Opskrift på orientalsk risret

billederesultat for orientalsk risret

Orientalsk risret a la Knorr

Orientalsk risret er blevet en populær opskrift og ret til aftensmad, ikke mindst takket være Knorr. Men du kan nemt lave risretten selv, her med oksekød.
Bedømmelse
4.7 fra 67 stemmer
RetAftensmad
Arbejdstid: 15 minutter minutter
Tilberedning: 20 minutter minutter
Samlet tid: 35 minutter minutter
Antal 4 personer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

  • 1 stort rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 4 tsk karry
  • 1 tsk spidskommen - en lille teske
  • 400 g hakket oksekød - med 10% fedt
  • 2 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 140 g majs - lille dåse
  • 175 g ærter - frosne
  • 250 g ris - gerne basmati ris
  • 7 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • salt og friskkværnet peber
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.

Fremgangsmåde

  • Rødløg og hvidløg hakkes fint og svitses af ved middel varme i en stor og dyb stegepande med en god sjat olivenolie. Orientalsk risret kan selvfølgelig også laves i en almindelig gryde.
  • Tilsæt karry og spidskommen, og derefter hakket oksekød, som smuldres i. Lad det brune nogle minutter, og hak det gradvist ud i mindre stykker.
  • Imens gør du grøntsagerne klar. Gulerødder og peberfrugter skæres i små tern.
  • Når det hakkede oksekød er brunet af, kommer du gulerødder, peberfrugt, majs og ærter ved, og tilsætter også ris, vand og en bouillonterning.
  • Rør godt rundt og når risretten koger, skruer du ned for varmen til en svag varme, hvorefter retten blot skal stå og simre indtil risene er kogt, Det tager typisk 15-20 minutter.
  • Vend risretten rundt et par gange undervejs, og tjek at væden ikke er kogt helt ud. Tilsæt om nødvendigt en smule mere kogende vand, men mængden her plejer at passe meget godt. Der kan dog være forskel på hvor meget væde risene trækker.
  • Smag retten til med salt og friskkværnet peber. Mængden af karry plejer også at være passende, men du kan selvfølgelig sagtens tilsætte lidt mere.

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
602
% Daglig værdi*
Fedt
 
22
g
34
%
Mættet fedt
 
8
g
50
%
Transfedt
 
1
g
Flerumættet fedt
 
1
g
Enkelumættet fedt
 
9
g
Kolesterol
 
71
mg
24
%
Natrium
 
862
mg
37
%
Kalium
 
867
mg
25
%
Kulhydrater
 
75
g
25
%
Kostfibre
 
8
g
33
%
Sukker
 
9
g
10
%
Protein
 
27
g
54
%
Vitamin A
 
6547
IU
131
%
Vitamin C
 
148
mg
179
%
Calcium
 
79
mg
8
%
Jern
 
7
mg
39
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Kom med din mening

Tips

Orientalsk risret serveres som den er, eventuelt med et stykke hjemmebagt grydebrød til. Eller hjemmebagt naanbrød.

Se også: Boller i karry - nem opskrift med ris

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Rebecca nielsen

    februar 04, 2024 at 9:34 am

    Wow det var lækker jwg er 13 år
    og lavede mad til min familie i går aftes

    Svar
  2. Mette

    oktober 12, 2022 at 5:55 pm

    Må sådan en ret genopvarmes? Tænker på risene 🙈

    Svar
  3. niels wille

    august 10, 2022 at 3:05 pm

    er det ikke en slags nasi goreng

    Svar
    • Jolanda

      april 21, 2023 at 2:40 pm

      Nej Niels.
      Nasi goreng er kolde, stegte ris. Dem kan man så blande med kød, grøntsager og krydderier. Ingen væske, men gerne lidt ketjap

      Svar
  4. Lena

    august 05, 2022 at 5:19 pm

    Hvis den ønskes lidt mere orientalsk kan man erstatte noget af vandet meden dåse kokosmælk, smager så lækkert❤️❤️

    Svar
  5. Karen

    november 15, 2021 at 6:36 pm

    5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Utrolig lækkert - TAK

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      november 16, 2021 at 12:00 pm

      Mange tak, Karen - det lyder godt 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  6. Liselotte

    september 29, 2020 at 4:11 pm

    I stedet for en bouillon terning kan du bruge indonesiske krydderier som laos, djinten, ketumbar og ingefær. Smag til med kecap manis.
    Nu bor jeg i Holland, så det er lettere at få de sager, men det smager nu bedst.

    Svar
    • Jolanda

      oktober 19, 2021 at 4:13 pm

      Jeg kommer fra Holland, men bor i Danmark. Jeg giver dig ret i, at de krydderier smager godt i denne ret. Men karry skal så udelades. Det er enten eller. Og pas endelig på med ikke at bruge for megen djinten ( er spidskommen)
      venlig hilsen

      Svar
  7. Hanne Nielsen

    august 31, 2020 at 7:14 pm

    En rest risret kan også anvendes som fyld i en madtærte - det smager virkelig godt!

    Svar
  8. Mie

    maj 27, 2020 at 1:59 pm

    Hej
    Det lyder lækkert og nemt - Jeg vil gerne lave retten til min familie i aften - hvilken slags boullionterning redet man skal bruge?

    Mvh Mie

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      maj 27, 2020 at 6:20 pm

      Hej Mie
      Det lyder godt - jeg plejer at bruge en alm. grøntsagsbouillon eller hønsebouillon 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  9. Pebbel16

    august 21, 2019 at 7:27 am

    Jeg serverede denne orientalske risret i går for mine (voksne) børn - med stor succes. Den er let at lave og smager skønt. Kan virkelig anbefales og behøver virkelig ikke stå under kategorien "børn" :).

    Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Billede med nikujaga.

Nikujaga - opskrift på en populær japansk gryderet

Billede med havkat.

Havkat - fakta og anvendelse af koteletfisk

Billede med champagne.

Champagne - hvad er det? Og hvad er forskellen?

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer og gem dine favoritter - bliv medlem af Madens Verden nu
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required