Her får du svaret på hvad balsamico er, og hvad man kan bruge det til. Se også opskrifter med balsamicoen, fakta og hvordan du udtaler det.
Hvad er det lige helt præcist balsamico er, og hvad er forskellen på balsamicoen og eddike? Hvad kan man bruge det til, og hvordan udtaler man det?
I denne artikel kan du blive klogere på balsamico, hvor det kommer fra og alle de mange andre spørgsmål, som du måske har til dette italienske produkt.
Hvad er balsamico?
Balsamico er kort fortalt en eddike, der fremstilles i områderne Modena og Reggio Emilia i Italien.
Eddiken er meget aromatisk, og den laves af en inddampet druemost.
Derefter lagres den på træfade af forskellige sorter, hvilket også er med til at den forskellige udtryk og smagsnuancer. Jo jo, det her er en videnskab, og det kræver godt håndværk at fremstille en god balsamico.
Som vi kender det fra blandt andet rødvin, ja så bliver balsamicoen også certificeret, så man ved, hvad det præcist er man køber.
Og bliver vi mere præcise, så kendes den originale og ægte som en Aceto Balsamico Tradizionale di Modena. Men andre typer er bestemt også gode, det afhænger jo af smag og behag. Så selvom du køber en eddike, der ikke er certificeret, så kan den være ganske udemærket.
Udover den almindelige balsamico, kan man også købe en Crema al Balsamico, der netop er mere cremet og tyktflydende. Den findes også i en række varianter med forskellig smag, så det er bare med at prøve sig frem.
Produktion af balsamico
Balsamico produceres som sagt i de to italienske områder Modena og Reggio Emilia, og her er det med håndplukkede vindruer.
Høsten sker typisk i efteråret, hvor druerne presses let.
Derefter bliver mosten filtreret og kogt ind, og det sker ved en svag varme i lang tid.
Den indkogte druemost skal derefter samme med vineddike lagres på fade, og her har de lokale producenter hver deres måde at gøre det på.
Det handler om valget af træ til fadene (herunder eg og kastanje), men også andre faktorer spiller ind. Eddiken tappes om adskillige gange fra store til til de mindre fade, og den lagres i årevis.
Og selvfølgelig koster en vellagret balsamico noget mere end den yngre udgave, Men der er også forskel på smag og kvalitet.
Hvordan udtales balsamico?
Der kan godt være tvivl om hvordan man udtaler balsamico, og jeg har hørt flere måder at gøre det på.
Men den korrekte udtale er [balˈsæˀmiko].
Vil du gerne høre den rigtige udtale af balsamicoen, så kan du høre den her.
Forskel på balsamico og vineddike?
Måske har du undret dig over, hvad forskellen egentlig er på vineddike og balsamico.
Typisk er vineddike fremstillet af rødvin eller hvidvin, mens balsamicoen som sagt laves af druesaft, der tilsættes vineddike.
Derfor er balsamicoen også mere mørk, tæt og aromatisk i smag og duft. Den har i øvrigt også mere sødlige toner end en traditionel vineddike.
Opbevaring
Balsamico opbevares bedst i et køkkenskab, hvor den er beskyttet for solens lys.
Du behøver altså ikke stille den i køleskabet.
Holdbarhed
Balsamico har en meget lang holdbarhed. Faktisk har jeg aldrig prøvet at smide en for gammel flaske ud, så den holder længe.
Som udgangspunkt er holdbarheden den samme, uanset om flasken er åbnet eller ej.
Og den holder sig altså længe, hvilket sige i flere år, og mon ikke du har brugt den lækre italienske eddike inden da.
Fakta om balsamico
Her er fakta om balsamicoen i kort overblik:
Oprindelse: Balsamico stammer fra Modena og Reggio Emilia i Norditalien. Den ægte vare kaldes ofte "Aceto Balsamico Tradizionale".
Lavet af druer: Fremstilles af most fra hvide druer (typisk Trebbiano), som koges ind og lagres.
Lagret i træfade: Ægte traditionel balsamico lagres i 10-25 år (nogle gange mere!) i små fade af forskellige træsorter som eg, kirsebær og kastanje.
Tykkelse og smag: Jo ældre balsamico er, desto tykkere, mørkere og sødere er den – og jo dyrere!
Forskellige typer:
- Traditionel balsamico: Meget dyr, ægte, håndlavet og ofte solgt i små flasker.
- Balsamicoeddike af Modena (IGP): Mere almindelig, hurtigere produceret, blandet med eddike og evt. karamelfarve.
- Hvid balsamico: Klarere og mildere i smagen, god til lyse retter og dressinger.
Opskrifter og anvendelse
Balsamico kan anvendes i en lang række retter, hvor den tilfører en raffineret smag af eddike. Og så er den jo fantastisk i mange sovse, herunder brun sovs. Bruges også til en klassisk hakkebøf med bløde løg.
I det hele taget er balsamico super god til dressinger og marinader, men du kan også smøre kød med den inden kødet steges.
Hvid balsamico er lidt lettere i smagen end den mørke udgave, men den er også mere syrlig. Og altså knap så sødlig.
Tomatsalat med rødløg og balsamico (klassisk opskrift)
Verdens bedste italienske kødsovs opskrift
Karamelliserede kartoffelbåde med balsamico og timian
Bagte rødbeder - nem opskrift
Bagte skalotteløg - opskrift med timian og balsamico
Koteletter med skaft i fad
Bønnesalat
Bruschetta med tomat
Balsamicodressing
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: