Coronavirus fylder meget i medierne og i vores bevidsthed i denne tid. Her får du svar på, om du kan blive smittet gennem madvarer.
Coronavirus, der løber fra land til land, har indflydelse på et utal af arrangementer, rejser, møder og virksomheder.
Dagligt kan vi høre og læse om nye smittede - og efterfølgende: om hvordan vi undgår smitte bedst muligt.
Vi ved, at vi skal beskytte os selv først og fremmest ved at være grundig med håndhygiejne. Hænderne skal vaskes ofte, længe og grundigt med sæbe.
Vi ved også, at vi skal undgå kontakt med folk, der har symptomer på forkølelse, feber og lignende. Men hvad med vores fødevarer? Kan vi få coronavirus, COVID-19, af en indkøbstur i supermarkedet.
Fødevarestyrelsens svar på coronavirus
Fødevarestyrelsens budskab er, at vi tage det roligt, når vi køber ind: 'Det er usandsynligt, at COVID-19 kan smitte til mennesker via mad. Det er også usandsynligt, at man bliver smittet med COVID-19 ved at røre ved fødevareemballage'.
Derudover oplyser Fødevarestyrelsen følgende: 'COVID-19 smitter via luftbårne dråber fra host og nys fra en smittet person.
Man skal derfor være i tæt kontakt med en smittet person for at risikere at blive smittet'.
Det betyder, at der er en minimal risiko ved at røre ved madvarer og indpakket mad.
Naturligvis er det en god ide at vaske hænder efter at have handlet, og så skal man i øvrigt følge Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms råd: 'Stop med kram, hånd og kys med mindre, man deler ægteseng.'
Hvis du vil vide mere
I skrivende stund er 649 danskere testet for coronavirus, 425 danskere er i hjemmekarantæne og 23 er smittede. Du kan få svar på mange af dine spørgsmål på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Sundhedsstyrelsen.
Regeringen har i samarbejde med forskellige myndigheder oprettet en ny hjemmeside, coronasmitte.dk, der kun omhandler coronavirus, der officielt hedder COVID-19 .
Se også disse artikler:
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.