Plantedrikke - hvad er forskellen?

Mandelmælk, rismælk, soja- og havredrik. Der findes mange plantebaserede alternativer til komælk. Se her hvad forskellen er.

Plantedrikke er er blevet et populært alternativ til komælk.

En af årsagerne til plantedrikkenes popularitet er en øget bevidsthed omkring miljøbelastningen ved produktion af animalske produkter. Generelt anbefales, at vi spiser mere plantebaseret for at nedbringe miljøbelastningen fra produktionen af fødevarer.

Men kan plantedrikke erstatte mælk i forhold til både smag og ernæring?

Fødevareekspert Charlotte Mithril har undersøgt fire forskellige typer af plantedrikke for at finde ud af, hvad forskellen er i smag og næringsindhold.

Hvad er plantedrikke?

Plantedrikke er alternativer til komælk, der er baseret på planter som ris, soja, mandler eller havre. I daglig tale kaldes de ofte blot soyamælk, mandelmælk osv. selvom EU i 2017 besluttede, at plantedrikkene ikke må kaldes for mælk, fordi der ikke er mælk i produkterne. 

Plantedrikke bruges til at putte i kaffen, i smoothies, på morgenmaden og i andre sammenhænge, hvor mælk normalt bruges. De fås usødede, men kan også fås i mange varianter tilsat sukker, kakao og næringsstoffer som calcium.

Læs mere om de forskellige plantebaserede drikke her:

Sojamælk - hvor sund er sojadrik? Læs alle fakta

Rismælk - fakta, fordele og ulemper ved risdrik

Havremælk - fakta om den søde og sunde plantedrik

Mandelmælk - fakta, viden og opskrift på mandeldrik

Undersøgelse af plantedrikke

Jeg har set nærmere på fire forskellige varianter af plantedrikke uden sukker eller andre smagstilsætninger: Risdrik, soyadrik, havredrik og mandeldrik. De er alle økologiske og produceret af Naturli’ Foods.

Jeg har smagt på de forskellige varianter og undersøgt smag og mundfølelse, men ikke lavet en decideret smagstest med bedømmelser.

Efter smagningen har jeg set på produkternes indhold og pris for at undersøge forskellene.

Her kan du se en beskrivelse af de fire forskellige varianter af plantedrikke:

Havredrik har en temmelig sød og bitter smag og er rimelig fed i mundfølelsen. Farven er svagt gullig/brunlig.

Literpris: 20 kroner (Føtex).
Ingredienser: Vand, havre (12%), solsikkeolie, fibre af cikorie, havsalt.

Soyadrik har en lidt tynd og vandet smag med en anelse fedme. Den er meget neutral i smagen og giver en lidt tør mundfølelse.

Literpris: 22 kroner (Føtex).
Ingredienser: Vand, sojabønner (7,2%).

Risdrik har en meget sød smag! Den har desuden en bitter bismag. Den har en middel fedme.

Literpris: 22 kroner (Føtex).
Ingredienser: Vand, ris (11%), solsikkeolie, havsalt.

Mandeldrik har en meget høj fedme og minder om sødmælk. Den har en fad nøddeagtig smag.

Literpris: 28 kroner (Føtex).
Ingredienser: Vand, mandler (5,5%), majsmaltodextrin, stabilisatorer (johannesbrødkernemel og guargum), havsalt, emulgator (solsikkelecitin).

Kan du smage forskel?

Jeg havde på forhånd intet kendskab til smagen af de forskellige plantedrikke, da jeg normalt drikker almindelig komælk. I blindsmagningen af de fire varianter, kunne jeg da heller ikke identificere hvilken, der var hvad. Den eneste, jeg kunne identificere var mandeldrikken, der var meget fed i smagen og havde en fad nøddesmag.

Generelt var jeg overrasket over, hvor forskellige de er i smagen. Både fra hinanden og fra en almindelig mælkesmag. Ris- og havredrikkene er begge meget søde og havredrikken desuden bitter. Mandeldrikken er utroligt fed og mest at sammenligne med en sødmælk, mens sojadrikken nok er den, der kommer tættest på en almindelig, mere neutral mælkesmag.

Du skal altså være opmærksom på, hvad du skal bruge plantedrikken til og så vælge variant ud fra det, afhængigt af om du vil have en sød, bitter, nøddeagtig eller fed smag.

Plantedrikke vs komælk

Plantedrikke kan ernæringsmæssigt ikke erstatte mælk, da de intet har med mælk at gøre. Men dermed ikke sagt, at de ikke kan være sunde.

Mælk fra køer indeholder vigtige næringsstoffer som protein, calcium, fosfor, jod og B12. Plantedrikke halter i de fleste tilfælde bagefter i forhold til indholdet af disse næringsstoffer.

Sammenligner man en almindelig minimælk med de forskellige plantedrikke, ses tydelige forskelle i næringsindholdet på mælk vs. plantedrik, men også plantedrikkene imellem.

Afhængigt af, hvilken type plantedrik du vælger, er der forskel på indholdet i forhold til mælken.

• Soyadrik har samme kalorie- og proteinindhold som minimælk, men indeholder til gengæld mere fedt og mindre kulhydrat.
• Risdrik indeholder stort set ingen protein, men til gengæld flere kalorier, fedt, kulhydrater og sukker end minimælk.
• Mandeldrik har det højeste fedtindhold, men ligger lavere end minimælk i både kulhydrat- og proteinindhold.
• Havredrik har et højere kalorieindhold og mere fedt og kulhydrat end minimælk. Den indeholder til gengæld næsten intet protein.  

En af hovedårsagerne til, at vi i Danmark anbefales at drikke mælk og spise mejeriprodukter hver dag, skyldes indholdet af calcium, der er godt for både knogler og tænder.

Ingen af plantedrikkene har samme indhold af calcium som minimælken. Nogle plantedrikke er dog beriget med calcium og andre vitaminer og mineraler, hvilket skal angives på kartonen.

Calciumberiget sojadrik er nok det produkt, der kommer tættest på at give de næringsstoffer, der ellers fås fra mælkeprodukter, men ingen af plantedrikkene svarer ernæringsmæssigt til komælk.

Se næringsindhold for plantedrikke og minimælk her:

Næringsindhold per 100 gram	Soyadrik	Risdrik	Mandeldrik	Havredrik	Minimælk
Energi (kcal)	35	54	40	47	37
Fedt (g)	2,1	1,1	2,7	1,3	0,4
Heraf mættede fedtsyrer (g)	0,4	0,2	0,2	0,5	0,3
Kulhydrat (g)	0,1	11	2,2	8,1	4,7
Heraf sukkerarter (g)	0,1	6,5	0	3,9	4,7
Protein (g)	3,7	0,1	1,1	0,3	3,7

Pas på sundhedsskadelige stoffer

Ud over at plantedrikke ikke indeholder samme mængde af protein, vitaminer og mineraler som mælk, kan nogle plantedrikke indeholde sundhedsskadelige stoffer.

Risdrik kan indeholde det giftige stof arsen. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at særligt små børn undgår risdrik i store mængder, for eksempel som erstatning for komælk.

Soja indeholder mange såkaldte isoflavoner, der er stoffer med svage østrogenlignende virkninger. Ifølge Fødevarestyrelsen er der usikkerhed om kort- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom hos både piger og drenge.

Dyr mandeldrik med tilsætningsstoffer

Hvor de andre plantedrikke ligger på omkring 20-22 kroner, så koster mandeldrikken fra Naturli’ lidt mere, nemlig 28 kroner. Mandler er også en betydeligt dyrere råvare end både ris, havre og soja.

Ser man på indholdet i de forskellige plantedrikke, skiller mandeldrikken sig også ud ved at have en noget længere ingrediensliste end de øvrige plantedrikke.

Hvor både ris-, soya- og havredrikken er temmeligt "rene" produkter med få ingredienser som vand, ris/soja/havre og evt. salt og solsikkeolie, så indeholder mandeldrikken både majsmaltodextrin, stabilisatorer (johannesbrødkernemel og guargum) og emulgator (solsikkelecitin).

Du får altså ikke nødvendigvis et produkt uden tilsætningsstoffer i plantedrikke. Og endnu værre kan det se ud for ikke-økologiske varianter.

Hvorfor vælge plantebaseret?

Studier peger på, at vores fødevareforbrug står for omkring 25 procent af den samlede klimabelastning i de vestlige lande. Der er altså meget at hente, hvis vi laver vores kostvaner om.

Klimabelastningen er væsentligt større ved produktionen af animalske produkter end ved produktion af frugt, grønt, kartofler osv., der er altså miljøfordele ved at gå over til en mere plantebaseret kost.

Mejeriprodukter som mælk er animalske produkter, og der kan derfor være miljømæssige gevinster ved at skifte mælken ud med plantebaserede alternativer.

Der udledes blandt andet mindre CO2 og bruges mindre vand og areal ved produktionen af plantedrikke sammenlignet med produktionen af mælk.

Men transporten af fødevarer spiller også ind i den samlede miljøbelastning fra fødevarer.

Plantedrikkene er baseret på planter, der ikke nødvendigvis dyrkes i Danmark. Havre vokser godt i vores nordiske klima og er dermed lettilgængelig, men vi har ikke samme tradition og mulighed for at dyrke eksempelvis ris og soja. Disse skal altså transporteres over lange afstande, hvilket igen er miljøbelastende.

Produkterne i Naturli’s plantedrikke er dog alle produceret i Europa, så ris og soja er altså ikke transporteret fra den anden side af jorden.

Det er dermed ikke enkelt at gøre op, hvor miljøbelastende forskellige fødevarer er. Der er mange faktorer, der spiller ind.

Og selvom der er miljøfordele ved plantedrikke sammenlignet med mælk, så er der generelt en større miljøgevinst at hente ved at skære ned på indtaget af rødt kød, end ved at erstatte din mælk i kaffen med plantedrik.

Men lidt har jo også ret, og i sidste ende handler det jo også om smag.

Kilder: Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Vitakost, Naturli’.