Se her hvordan du bager de bedste kuvertbrød, og så er de endda helt uden fedtstof. Kuvertbrødene bages med Manitoba hvedemel og havregryn.
De bedste kuvertbrød lyder som noget af en påstand, men de er super gode.
Dels er de lavet af Manitoba hvedemel, der giver brødet en elastisk struktur, men de indeholder også en del fibre fra både havregryn og fuldkorns hvedemel.
Og så er de bagt helt uden smør eller olie – hvilket du faktisk ikke kan smage.
Kuvertbrødene er sådan set nemme at bage, men du skal sætte lidt tid af til hævning, da de skal hæve to gange en time.
Manitoba hvedemel kan være svært at få fat i, men du finder det blandt andet i SuperBrugsen.
Manitoba er hvedemel af særlig fin kvalitet, der oprindeligt kommer fra den canadiske provins Manitoba. Ja, nogle mener faktisk at der er tale om verdens bedste hvedemel!
Og derfor er Manitobamel selvskrevet til de bedste kuvertbrød.
Du skal bruge – giver cirka 16 af de bedste kuvertbrød:
3 deciliter mælk
1 deciliter vand
20 gram gær
300 gram Manitoba hvedemel
75 gram fuldkorns hvedemel
4 spiseskefulde finvalsede havregryn
1 teskefuld økologisk rørsukker
1 teskefuld salt
Bagetid for kuvertbrød: Cirka 17 minutter ved 190 grader varmluft
Manitoba er hvedemel af særlig fin kvalitet, der oprindeligt kommer fra den canadiske provins Manitoba. Ja, nogle mener faktisk at der er tale om verdens bedste hvedemel!
Sådan bager du de bedste kuvertbrød:
Lun mælk og vand i en kasserolle, og lad det blive cirka 37 grader. Det man kalder lillefingervarmt.
Hæld det op i skålen til røremaskinen, og rører gæren ud i væsken.
Tilsæt så Manitoba og fuldkornhvedemel, og gradvist også havegryn.
Kom også rørsukker og salt ved, og ælt det grundigt igennem ved høj hastighed i 7-8 minutter.
Du skal kunne se glutentrådene i dejen blive trukket godt ud.
Tag skålen af maskinen, læg et viskestykke over, og lad dejen hæve i 60 minutter.
Slå dejen op på et meldrysset bord, og ælt den hurtigt igennem.
Beklæd en bageplade med bagepapir, og drys lidt ud på papiret.
Del dejen i 16 lige store stykker, og tril stykkerne til boller. Spænd dem op ved at trække dejen ind under bollerne.
Sæt dem på bagepladen, og skær et kryds øverst.
Læg et viskestykke over, og lad nu kuvertbrødene hvile i yderligere 60 minutter.
Tænd ovnen på 190 grader varmluft, og pensl kuvertbrødene med en smule mælk.
Bag så brødene midt i ovnen i cirka 17 minutter. De er klar når de har fået en flot farve.
Tag dem ud, og lad brødene køle af på en rist.
Serveres med koldt smør til mange gode retter med kød eller salater.
De bedste kuvertbrød, der bages af Manitoba hvedemel, og helt uden fedtstof. Foto: Guffeliguf.dk.