Spis spinat, og bliv stærk som Skipper Skræk. Om du ligefrem bliver stærk af at spise de grønne blade, er måske en anelse tvivlsomt, men én ting er sikkert: Du bliver sundere.
Spinaten indeholder nemlig en lang række vigtige næringsstoffer, mineraler og vitaminer, der alle spiller en vigtig faktor for dit helbred og din samlede sundhed. Den kan af samme grund, betragtes som én af de fødevarer, der går ind under kategorien superfood.
Skipper Skræk kom til verden tilbage i 1929, og her fik tegneseriefiguren store muskler af spinaten. Faktisk har videnskabelige undersøgelser senere vist, at spinat faktisk kan give større muskler, og her er det især to proteiner, som ved hjælp af nitrat i bla. spinat, der giver effekten. Det viser svenske undersøgelser.
Indhold
- I køkkenet
- Derfor er spinat så sund
- Frossen og frisk spinat
- Sundhed og næring
- Sådan bruges spinat
- Værd at vide
- Opskrifter
- Spinatgryde med kylling, karry og ris (på 20 minutter)
- Spinatpandekager
- Ovnbagte æg med spinat i små forme
- Gnocchi med svampe og spinat i cremet sauce
- Stuvet spinat
- Spinatlasagne
- Spinattærte med skinke og porrer
- Kulmule med spinat
- Fyldte bagte kartofler med bacon og spinat
- Gulerodsgryde med kylling og spinat
- FAQ
- Kommentarer
I køkkenet
Men udover at spinat er piv sundt, så har det også mange anvendelsesmuligheder i køkkenet.
Spinat kan tilberedes, og anvendes i både kolde og varme retter, herunder som en spinatstuvning, og så kan det dertil købes i det fleste supermarkeder både frisk og på frost.
TIP! Hvis du køber den friske, så husk altid at skylle bladene grundigt, da de som oftest gemmer på sand og jord.
Spinaten har en frisk og mild smag, som de fleste kan lide – og det gælder både børn og voksne. Blandt andet hvis du kommer dem i en spinatlasagne - eller en spinattærte.
Derfor er spinat så sund
Som sagt indeholder spinaten en lang række vigtige vitaminer og mineraler, så der er derfor god grund til at snige lidt ekstra spinat ind i din daglige kost.
Du får nogle af sundhedsfaktorerne her:
- De grønne spinatblade indeholder A-vitamin, som blandt andet er nødvendigt for et godt syn, forplantningsevnen, slimhinderne og immunforsvaret.
- Spinaten indeholder ligeledes C-vitamin, som er et vitamin der er nødvendigt at indtage gennem kosten hver dag, da det ikke lagres i kroppen. C-vitamin spiller en vigtig rolle for immunforsvaret, brusk, knogler og væv, beskytter dig mod bakterier, og kan fremme heling.
- De grønne blade gemmer desuden på folat, som er nødvendigt for produktionen af røde blodlegemer, og din krops celledeling.
- Spinaten har et højt indhold af kalium, som kan være med til at sænke blodtrykket hvis du lider af forhøjet blodtryk.
Så selv om du måske ikke bliver lige så stærk som Skipper Skræk af at spise spinatbladene, så var der måske her nogle gode grunde til at gøre det alligevel.
Frossen og frisk spinat
I øvrigt indeholder spinaten i frossen tilstand stort set de samme vitaminer og mineraler som den friske udgave, så bare spis løs.
Men husk altid at skylle den friske udgave grundigt. Her kan du læse mere om spinatholdig mad skal genopvarmes.
Sundhed og næring
Spinat er et sand grønt kraftværk fyldt med:
- Jern – godt for blodet og energiniveauet
- C-vitamin – styrker immunforsvaret
- A-vitamin – godt for syn og hud
- K-vitamin – vigtig for knogler og blodets evne til at størkne
- Folsyre – vigtigt for gravide og cellevækst
- Magnesium, calcium og antioxidanter
- Tip: Spis spinat sammen med C-vitaminrige fødevarer (som citron eller peberfrugt) for at optage jernet bedre!
Sådan bruges spinat
Spinat er super alsidig og bruges i:
- Salater – især babyspinat
- Smoothies og juicer
- Pastaretter – fx med fløde og hvidløg
- Lasagne og tærter
- Farsretter, omelet og æggeretter
- Indiske og asiatiske retter – eks. saag paneer eller wok
Værd at vide
- Skipper Skræk gjorde spinat verdensberømt – selvom jernindholdet faktisk blev overdrevet i gamle målinger
- Babyspinat er blot unge spinatblade – mildere i smag og blødere i tekstur.
- Spinat indeholder oxalsyre, som kan hæmme optagelsen af calcium og jern – men det er sjældent et problem ved varieret kost
- Bør ikke opvarmes flere gange, da nitratindholdet kan omdannes til uønskede stoffer – så lav helst kun det, du skal bruge.
Opskrifter
Så er du blevet klogere på spinaten - her følger 10 populære opskrifter med den. Hvad bruger du spinat til? Del det gerne med os andre i kommentarfeltet længere nede.
Spinatgryde med kylling, karry og ris (på 20 minutter)
Spinatpandekager
Ovnbagte æg med spinat i små forme
Gnocchi med svampe og spinat i cremet sauce
Stuvet spinat
Spinatlasagne
Spinattærte med skinke og porrer
Kulmule med spinat
Fyldte bagte kartofler med bacon og spinat
Gulerodsgryde med kylling og spinat
FAQ
Spinat er en bladgrøntsag fra amarant-familien. Oprindeligt stammer den fra Persien, men har været spist i Europa siden middelalderen. Findes både som frisk, frossen eller babyspinat – og kan spises både rå og tilberedt.
Man skal altid skylle spinat for at fjerne jord, sand og mulige bakterier fra bladene. Spinaten kan nemlig have sand og jord i de krøllede blade, og det er vigtigt at fjerne dette før man tilbereder eller spiser spinaten.
Du kan sagtens spise rå spinat, og det er faktisk utroligt sundt. Husk at skylle spinaten grundigt - eller køb en spinat, der allerede er skyllet hos producenten.
Ja, det er samme spinat. Forskellen er blot, at babyspinaten - som navnet også antyder - er høstet tidligt, og derfor er den mere spæd i smag og konsistens.
Begge er sunde – men frossen spinat har tit faktisk lidt højere næringsindhold, da det fryses kort efter høst. Frisk spinat er sprød og god rå – men svinder meget ved tilberedning. Frossen spinat er praktisk til madlavning – ofte er den allerede hakket.
Spinat er i sæson i Danmark fra forår til efterår, men kan dyrkes næsten hele året i drivhus.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Comments
No Comments