• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Råvareguide › Rødbede - fakta, anvendelse og opskrifter

Rødbede - fakta, anvendelse og opskrifter

Billede med rødbede.
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe
Opdateret: 5. august 2025 - Udgivet: 5. maj 2025

Få inspiration til at bruge rødbeder i dit køkken. Lær mere om de sunde egenskaber ved denne farverige rodfrugt og få de bedste opskrifter med rødbede.

Indhold på siden
  • Få inspiration til at bruge rødbeder i dit køkken. Lær mere om de sunde egenskaber ved denne farverige rodfrugt og få de bedste opskrifter med rødbede.
  • Den røde farve
  • Anvendelse
  • Tip til kogning
  • Fjerne rødbedefarve
  • Sæson
  • Opbevaring og holdbarhed
  • Næringsindhold
  • Fakta
  • Opskrifter med rødbeder
  • Hasselback rødbeder - nem opskrift med billeder
  • Bagte rødbeder - nem opskrift
  • Gammeldags syltede rødbeder
  • Borscht - rødbedesuppe
  • Rødbedeboller med gulerod - flotte og sunde
  • Rødbedesalat
  • Rødbedetærte med feta og rosmarin
  • Rødbederugbrød
  • Rødbedechips
  • Rødbedefritter
  • Nemt fad med porrer og rødbeder i ovn
  • Rødbedegryde med oksekød og porrer på 1 time
  • Kommentarer

Er du typen, der går i en stor bue uden om friske rødbeder, fordi du har prøvet at stå med røde fingre efter at have skrællet dem?

Så på med engangshandskerne, for rødbeder er suverænt tilbehør, og et sundt indslag til både fest og hverdag.

Læs mere om, hvordan du kan bruge rødbederne og hvorfor du bør inkludere dem i dit køkken.

Det er nemlig en fantastisk rodfrugt, som kan bruges både i varm mad, og som rå, syltet, dampet, stegt og såmænd også i bagværk.

Den røde farve

Rødbeder (Beta vulgaris L. var. conditiva Alef.) hører til salturtfamilien, og den er via stamformen strandbede i familie med sukkerroe, bladroe og lignende.

Rødbedens karakteristiske røde farve kommer fra farvestoffet betanin.

Rødbeder indeholder også stoffet geosmin, som nogle oplever som en lidt jordagtig smag, når man anvender rødbeder i rå form.

Stoffet er uskadeligt, og kan fjernes ved brug af syreholdige stoffer, f.eks. eddike.

Anvendelse

Den mest kendte anvendelse er nok de syltede rødbeder – ovenpå en leverpostejmad, men rødbeden kan så meget mere.

Prøv f.eks. revet rødbede i salaten, i den russiske suppe ”Borsjtj”, i en rodfrugtmos eller ovnbagte med smør og lidt krydderurter.

Rødbedesaft er også blevet meget populært i grøntsagsjuicerne, blandet med f.eks. æble og ingefær.

Køber du rødbeder med blade, kan disse også fint bruges i salater. Husk dog at rense dem godt først!

Tip til kogning

Når du sylter rødbeder, er det en god idé at koge dem med rodspidsen og skære bladtoppen af, uden at skære i selve rødbederoden. Så undgår du, at den røde saft koger ud i vandet.

Når rødbederne er møre efter cirka en times kogning, hældes de over med koldt vand, og herefter kan skrællen let gnubbes eller trækkes af.

Her kan vi anbefale engangshandskerne, så du undgår at få hænderne farvet i en flot rød farve.

Når rødbederne er afkølet, skæres de i skiver og lægges i en sukkereddikelage, der er kogt af 200 gram sukker, 3 deciliter eddike og 2 deciliter vand (passer til 1 kilo rødbeder).

Fjerne rødbedefarve

Skulle du have fået farve på fingrene, så kan det fjernes med frisk citronsaft og salt og derefter vask med vand og sæbe.

Har du fået noget på tøjet, kan du forsøge at fjerne det ved at gnide med rå pære på pletten, før du vasker eller skyller i koldt vand.

Herefter vaskes med vaskepulver som normalt.

Sæson

Rødbeden er i sæson i Danmark fra august til oktober.

Opbevaring og holdbarhed

Rødbeder skal opbevares køligt og luftigt for at undgå, at de spirer eller rådner.

Optimal temperatur er fra 0 - 2 grader.

Der skal være god ventilation omkring rødbederne og de skal helst ligge i ét lag.

Rødbederne kan begynde at tørre, hvis de bliver opbevaret ved for lav luftfugtighed.

Næringsindhold

Da rødbeden er i familie med sukkerroe, har de et højt sukkerindhold, som er på ca. 7 gram/100 gram.

Rødbederne er rige på kulhydrater og fibre samt jern, A- og C-vitamin og B-vitaminet, folacin.

Rødbeder indeholder også masser af kostfibre og mineraler – og er et godt boost til dit immunforsvar.

Mængde pr. 100 gram:

Kalorier: 43
Fedt: 0,2 gram
Kulhydrat: 10 gram
Protein: 1,6 gram
Kostfibre: 2,8 gram

Fakta

Ca. 10 procent af befolkningen kan ikke nedbryde pigmentet i rødbeder og oplever rødlig urin efter at have spist rødbeder. Det er dog ganske ufarligt.

At dyrke beder har været kendt i mere end 3.000 år, men oprindeligt brugte man kun blade og stængler.

Den menes at være udviklet som fødevare i middelalderen. Omkring år 1800 er rødbeden almindelig i landbohaverne.

Ligesom andre grøntsager, indeholder rødbeder nitrat, og da indholdet i rødbeder er relativt højt, anbefaler Fødevarestyrelsen, at børn under et halvt år ikke får grøntsagsmos med rødbeder, spinat, fennikel og selleri, som er de mest nitratholdige grøntsager.

God mod tømmermænd? Betacyanin, som giver den flotte røde farve, er også en stærk antioxidant og er desuden kendt for at skrue op for afgiftning af din lever.

Hårfarve? Siden det 16. Århundrede har kvinder brugt rødbedejuice til at farve hår og tøj.

Opskrifter med rødbeder

Rødbeden kan anvendes i mange opskrifter - her er nogle af dem:

Hasselback rødbeder - nem opskrift med billeder

5 fra 13 stemmer
Her er den bedste opskrift på hasselback rødbeder, hvor rødbeder snittes i skiver og bages i ovnen med olie og timian. Opskrift med billeder.
Gå til opskrift
billederesultat for hasselback rødbeder

Bagte rødbeder - nem opskrift

4.8 fra 11 stemmer
Her er den bedste opskrift på bagte rødbeder i ovn. Rødbederne tilberedes med smør og balsamico, og vendes med frisk timian.
Gå til opskrift
billede med bagte rødbeder

Gammeldags syltede rødbeder

4.6 fra 28 stemmer
Syltede rødbeder smager fantastisk godt, og anvendes bla. på en leverpostejmad. Se her hvordan du nemt sylter rødbeder, og de holder længe.
Gå til opskrift
syltede rødbeder

Borscht - rødbedesuppe

4.9 fra 18 stemmer
Borscht er en østeuropæisk suppe, der får sin flotte, røde farve fra rødbeder. Men der er meget mere i suppen, som spises med creme fraiche.
Gå til opskrift
Borscht

Rødbedeboller med gulerod - flotte og sunde

5 fra 2 stemmer
Rødbedeboller har en flot farve, men det er ikke den eneste grund til at bage dem. De er saftige og smager godt til morgenmad og frokost.
Gå til opskrift
billede med rødbedeboller

Rødbedesalat

Gå til opskrift
billede med rødbedesalat

Rødbedetærte med feta og rosmarin

5 fra 2 stemmer
Rødbedetærte med feta smager helt fantastisk, og passer perfekt til indendørs hygge en smuk efterårsdag. Den kan spises både varm eller kold.
Gå til opskrift
Rødbedetærte

Rødbederugbrød

5 fra 2 stemmer
Rødbederugbrød er let at lave, da det ikke kræver surdej. Det hjemmebagte rugbrød bages med gær, revet rødbede, nødder og sesam.
Gå til opskrift
Rødbederugbrød med sesam

Rødbedechips

5 fra 5 stemmer
En nem og god opskrift på rødbedechips, hvor du bager tynde skiver af rødbede i ovnen. De sprøde chips af rødbede anvendes som snacks eller tilbehør.
Gå til opskrift

Rødbedefritter

5 fra 3 stemmer
Her er min opskrift på hjemmelavede rødbedefritter, der er et sundt og lækkert alternativ til de almindelige pommes frites.
Gå til opskrift
rødbedefritter

Nemt fad med porrer og rødbeder i ovn

5 fra 1 stemme
Det perfekte tilbehør til din bøf. Et fad med porrer og rødbeder, der bages i ovn med lidt olie og balsamico, og det smager fantastisk godt.
Gå til opskrift
billederesultat for fad med porrer og rødbeder

Rødbedegryde med oksekød og porrer på 1 time

Gå til opskrift
Billede af rødbedegryde.
Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Mere inspiration

  • Billede af bladbede og sølvbede.
    Bladbede og sølvbede - fakta og viden
  • Billede af mirin.
    Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin
  • Billede med sake risvin.
    Sake - fakta og viden om den japanske risvin
  • Billede med havkat.
    Havkat - fakta og anvendelse af koteletfisk

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med ribsmuffins.

Ribsmuffins - sommerens bedste muffins med ribs

Billede af chokoladekage med revner.

Derfor revner din chokoladekage

uge32-bedsteVinkøbMV

Ugens vine, uge 32, 2025: Her er de 19 bedste vinkøb

Billede af salat med rest af kylling og grønne bønner.

Salat med rest af kylling og grønne bønner

Billede af bladbede og sølvbede.

Bladbede og sølvbede - fakta og viden

Billede til artikel om grapefrugt og forhøjet kolesteroltal.

Er grapefrugt godt mod forhøjet kolesteroltal?

Forsiden lige nu

billederesultat for honningmarinerede kyllingelår
Honningmarinerede kyllingelår i fad med grøntsager→ Se opskriften
Opskrifter til børn
Mad til børn - opskrifter på børnevenlig mad→ Se opskriften
billede med blåbærtærte
Blåbærtærte - lækker tærte med blåbær→ Se opskriften
billederesultat for kyllingsandwich
Kyllingesandwich→ Se opskriften
Billede resultat for ferskensalat
Ferskensalat med melon og parmaskinke→ Se opskriften
grøn aftensmad
Grøn aftensmad - opskrifter på udvalgte grønne retter→ Se opskriften
kålkrebinetter med spidskål
Kålkrebinetter med spidskål (vegetar krebinetter)→ Se opskriften
Billede af chokoladekage med revner.
Derfor revner din chokoladekage→ Se opskriften
billederesultat for pastasalat med bønner
Pastasalat med bønner, kylling og basilikumsolie→ Se opskriften
uge32-bedsteVinkøbMV
Ugens vine, uge 32, 2025: Her er de 19 bedste vinkøb→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her