Her finder du fakta og de bedste opskrifter med porre. Porrer er både sunde og velsmagende, og de kan anvendes i mange skønne retter.
Porre er en løgplante, som almindeligvis er dyrket som grøntsag. Og selvom porrer er i familie med løg, så har den en meget mere mild smag.
I haverne rundt om i Danmark er den ligeledes én af de mest populære dyrkede afgrøder ved siden af kartofler. Porrer kan spises og tilberedes både kolde og varme.
Spis dem for eksempel rå i en salat, dampet, stegt, kogt eller bagt. Du kan blandt andet spise dem i kød, fisk og grøntsagsretter, i tærter, i en varm wok, eller blot som lækkert tilbehør. Eks. som stuvede porrer. Du kan anvende porrer, som du bruger de almindelige løg.
Indhold
- Her finder du fakta og de bedste opskrifter med porre. Porrer er både sunde og velsmagende, og de kan anvendes i mange skønne retter.
- Porrer er sunde
- Hvad er en porre?
- Ernæringsfakta
- Hvilke dele af porren kan man spise?
- Sådan gør du porrer rene
- Hvordan opbevarer man porrer?
- Værd at vide
- Opskrifter med porre
- FAQ
- Kommentarer
Porrer er sunde
Porrerne har, ligesom løg, en lang række positive og sundhedsfremmende egenskaber på grund af deres indhold af vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
En porre har blandt andet et højt indhold af kostfibre, som sikrer dig en langvarig mæthedsfornemmelse og styrker din fordøjelse.
Porrerne har desuden specielle fibre, som hedder inulin, som er ekstra god for din tarmflora, da de virker præbiotisk. Porre har desuden en lettere vanddrivende virkning. Porrerne indeholder ligesom hvidløg, svovlforbindelsen allicin.
Hvad er en porre?
Porre (eller porrer i flertal) er en grøntsag i løgfamilien, og den er i familie med løg, hvidløg og forårsløg.
Den har en lang, hvid stængel, der går over i grønne, flade blade, og porren har en mild og let sødlig løgsmag.
Ernæringsfakta
Porrer er sunde og kalorielette med ca. 30 kalorier pr. 100 gram.
De indeholder kostfibre, C-vitamin, K-vitamin, folat, antioxidanter og svovlstoffer, som også findes i løg og hvidløg.
Hvilke dele af porren kan man spise?
| Del | Spiselig? | Anvendelse |
|---|---|---|
| Hvide del | Ja | Mild, sød smag, mest brugt |
| Lysegrøn del | Ja | Kan bruges ligesom den hvide |
| Mørkegrøn del | Ja (men sej) | Brug i fond, suppe, eller blendet |
Sådan gør du porrer rene
Porrer kan samle jord og sand mellem lagene, især oppe ved det grønne. Derfor skal de gøres rene.
Skær porren op på langs og skyl grundigt under rindende vand, eller læg den i en skål med vand og rør rundt. Så får du jorden ud af porrerne.
Hvordan opbevarer man porrer?
| Opbevaring | Tid |
|---|---|
| Køleskab (ubrugt) | 1-2 uger |
| Tilberedt | 2-3 dage i køleskab |
| Frossen (i skiver, blancheret) | Op til 10–12 måneder |
Tip: Skær i ringe og frys ned i poser, perfekt til supper og gryderetter.
Værd at vide
Porrer har været spist i tusindvis af år, blandt andet i det gamle Egypten og Rom.
Porrens storebror er kæmpeporren, som dyrkes som prydplante i nogle haver.
I Wales bruges porren som nationalplante, hvor den symboliserer mod og overlevelse.
Opskrifter med porre
Her får du de 10 mest populære opskrifter med porre på Madens Verden:










FAQ
En porre (også kaldet løgporre) er en grøntsag i løgfamilien, og den er kendt for sin milde, søde smag og bløde struktur ved tilberedning. Porren består af en hvid, lysegrøn og mørkegrøn del, hvor de fleste bruger den hvide og lysegrønne del.
Det er vigtigt at rense porrer, fordi de kan indeholde jord og sand mellem lagene, især oppe i den grønne del. Skær toppen og roden af, skær et snit ned i porren på langs og skyl grundigt mellem lagene i koldt vand.
Ja, porren er en virkelig sund grøntsag. Den er rig på kostfibre, en god kilde til C-vitamin, folat og K-vitamin, og så indeholder porrerne svovlforbindelser (ligesom løg og hvidløg), der styrker immunforsvaret. Den har også et lavt kalorieindhold.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Comments
No Comments