Husblas - fakta, anvendelse og dosering af gelatine

Husblas anvendes som stivelse, og her kan du se hvad den er lavet af, hvordan den bruges og mængde i mousse, fromage og andre opskrifter.

Husblas lyder måske som en underlig størrelse, men faktisk er geleringen et vidundermiddel i mange desserter og meget andet.

Her kan du læse mere om hvad husblas er, hvad du kan bruge det til og hvor meget der skal anvendes.

Hvad er husblas?

Husblas er et gelatinemiddel, der laves af svin. Nærmere bestemt udvindes det af blandt andet knogler og hud fra svinene.

Det geniale er, at husblassen kan stivne alt fra en panna cotta til chokolademousse, fromager og meget mere.

Køber du den økologiske udgave, er husblassen udvundet af økologiske grise.

Husblas sælges typisk som små plader, som er nemme at dosere og arbejde med.

Når man anvender svin til produktionen af dette gelatinemiddel, så skyldes det simpelthen, at det giver den bedste kvalitet. Sådan lyder det blandt andet fra Dr. Oetker.

Ønsker du ikke at spise noget fra svin, kan du med fordel anvende agar-agar, der er produceret af tang. Og derfor også er vegansk.

Hvorfor hedder det husblas?

Selve navnet er ikke noget du lige gætter dig frem til, for det stammer faktisk fra tysk.

Husblas er en sammentrækning af ordene "Hausen" (der betyder stør, der er en fisk), og Blas (der frit oversat betyder svømmeblære).

Husblassen blev nemlig oprindeligt lavet af svømmeblærer fra støren, men det gør man altså ikke længere.

I dag er det som sagt fremstillet af svinets knogler med videre.

Anvendelse

Husblas er nemmest at anvende når den røres ud i en varm væske. Eksempelvis varm fløde til panna cotta eller flødebudding.

Her lægges det ønskede antal blade i blød i koldt vand. Sørg for at bladene er adskilt, så der er vand hele vejen om dem.

Lad husblasbladene ligge i det kolde vand i cirka 10 minutter, så de nu er helt bløde.

Tag bladene op enkeltvis, hvor du knuger vandet af dem, hvorefter de kan røres ud i den varme væske. Meget simpelt.

Klumper

Nu du rører husblas omhyggeligt ud i en varm væske, er du samtidig ret sikker på at undgå klumper og trevler.

Men det kan jo også være nødvendigt at røre husblassen ud i en kold væske, og så skal du være ekstra opmærksom.

Her må husblassen nemlig ikke få et temperaturchok, så derfor gør du følgende: Læg bladene i blød i koldt vand i 10 minutter. Smelt derefter husblasbladene i enten et vandbad eller i en skål, som du stiller i mikroovnen.

Nu er det så vigtigt, at husblassen køles ned til cirka 37 grader, inden den blandes med med en koldere væske. Ellers er det netop at husblassen kan få et temperaturchok, og så er der risiko for klumper eller trevler.

Her kan du med forsigtighed røre den smeltede husblas i en kold væske ved, at du hælder den i den kolde væske i en tynd stråle mens du rører.

Du kan også røre lidt af den kolde masse i den smeltede husblas, som du derefter rører ind i resten af den kolde væske. På den måde undgår du også at husblassen får et temperaturchok.

Hvor meget skal der til?

Hvor meget husblas du anvender afhænger selvfølgelig af, hvor fast du ønsker din mousse, dessert eller lignende.

Men en god tommelfingerregel siger 1 blad husblas til 1 deciliter væske.

Dog vil jeg sige, at jeg til eksempelvis fem deciliter panna cotta blot anvender tre blade. Ellers synes jeg simpelthen desserten bliver for fast.

Modsat skal du bruge flere blade, når du laver eksempelvis en gele.

Her kan det være nødvendigt med 7 eller 8 blade, måske endda flere. Igen afhængig af hvor fast du ønsker eksempelvis geleen.

Hvad er der galt?

Du kan faktisk også godt opleve, at husblassen simpelthen ikke får væsken til at stivne, og det er der en god forklaring på.

For hvis du anvender blandt andet figner, ingefær, kiwi, ananas eller papaya kan det blive problematisk.

Disse frugter indeholder nemlig et enzym, som simpelthen nedbryder husblas, og derfor har den ikke nogen effekt.

Løsningen er at give frugterne et hurtigt opkog, så disse enzymer bliver nedbrudt.

Opskrifter

Her er populære opskrifter, hvor du anvender husblas:

Panna cotta

4.7 fra 66 stemmer

Min bedste opskrift på panna cotta, der er en klassisk dessert fra det italienske køkken. Nem at lave på få minutter med få ingredienser.

Gå til opskrift

Budding

4.7 fra 41 stemmer

Budding er en klassiker, som er meget nem at lave. Her er min bedste opskrift på en hjemmelavet budding, der laves med fløde og ægte vanilje.

Gå til opskrift

Gammeldags citronfromage

4.7 fra 31 stemmer

Citronfromage er en skøn klassiker fra det danske køkken lavet med masser af friskpresset citronsaft og citronskal og piskede æggehvider.

Gå til opskrift

Fløderand - nem opskrift på klassisk dansk dessert

4.6 fra 33 stemmer

Fløderand er en gammel klassisk dessert, som mormormad ofte lavede. I dag køber de fleste den, men fløderand er faktisk meget nem at lave selv.

Gå til opskrift

Hjemmelavede skumfiduser med og uden lakrids

5 fra 2 stemmer

Gå til opskrift

Koldskålsmousse med bær og kammerjunker

5 fra 2 stemmer

Koldskålsmousse er en frisk sommerdessert, som serveres portionsanrettet i glas. I bunden har du knuste kammerjunker og på toppen bærcoulis.

Gå til opskrift

Sylte

4.9 fra 22 stemmer

Sylte med sennep og rødbeder hører til julefrokosten. Her får du opskriften på den lækreste sylte, der er lavet af nakkefilet og stegeflæsk.

Gå til opskrift

Vingummier

4.9 fra 14 stemmer

Vingummi er en fast kending i slikskålen. Her kan du se, hvordan du selv laver hjemmelavet vingummi i lige netop den smag, du foretrækker.

Gå til opskrift

Jordbær mousse - den bedste uden husblas

4.7 fra 34 stemmer

Sådan laver du den bedste jordbær mousse uden husblas. Jordbærmoussen er en fantastisk sommerdessert, som er utrolig nem at lave.

Gå til opskrift

Koldskålsfromage

4.8 fra 29 stemmer

Koldskålsfromage med rabarber og friske jordbær er en dessert, som bare smager af sommer. Den kan laves i forvejen, så der er ingen stress.

Gå til opskrift