Her får du de bedste opskrifter med hvidløg på Madens Verden. Hvidløget er super sundt og kan indgå i mange retter, men også eks. hvidløgsflutes.
Hvidløg er en løgplante, som mange enten elsker eller hader, på grund af dens lidt skarpe og dominerende smag – og ikke mindst eftersmagen og hvidløgsånden.
Hvidløget har igennem flere hundrede år, udover at være brugt i madlavningen, også været brugt som lægeplante, og er kendt for at bekæmpe en lang række sygdomme.
Det hvide løg, indeholder nemlig en masse gode stoffer og svovlforbindelser, så udover at det jo selvfølgelig kan holde alle de slemme vampyrer væk, så kan det også holde mange sygdomme væk.
Hvidløgets sunde egenskaber
Hvidløget virker blandt andet karudvidende, og kan være med til at sænke blodtrykket.
Hvidløget virker som en stærk antioxidant i kroppen, og bekæmper de frie radikaler. Det kan nedsætte det dårlige kolesterol i blodets baner.
Løget er effektivt mod svamp, og svampeinfektioner, og det kan sænke blodsukkeret.
Sort hvidløg
Sort hvidløg er en delikatesse, der stammer fra Asien. Det er endnu sundere end almindelige rå hvidløg, men hvad er det? Og hvordan bruger vi det?
Sort hvidløg ligner almindelige hvidløg, der er blevet brændt på et bål. Og det er faktisk ganske almindelige hvidløg, der har undergået en naturlig kemisk proces i ugevis.
De seneste år er du dukket op i den vestlige del af verden, først på gode restauranter og nu i supermarkeder. Vi kan købe dem på glas i velassorterede supermarkeder, og prisen er tre gange så høj som rå hvidløgs.
Så hvorfor spise sort hvidløg, når det hvide er så meget billigere og lettere at få fat i?
Der er to svar: Sort hvidløg er hamrende sundt, og smagen er lækker. Først noget om processen med at gøre hvidt til sort.
Dampes i flere uger
Alle kan lave sort hvidløg, hvis de har en trykkoger. Hvidløgene skal være i trykkogeren i mindst to uger, hvor de skal have mellem 60–90 grader varme.
Langsomt begynder en kemisk reaktion at ske, så hvidløgene skifte farve. Det er en såkaldt Maillard-reaktion, som er en reaktion mellem aminosyrer og sukkerstoffer.
Når vi steger en bøf, sker der en Maillard-reaktion med kødet. Det samme gør der, når vi har cookies i ovnen, eller når kaffebønner ristes.
Efter ugerne i varme skal hvidløgene tørres i en måneds tid. Både tørretiden samt dampningen skaber tilsammen en naturlig, kemisk proces, der forvandler hvidløgets konsistens, farve og smag.
Hvorfor er sort hvidløg så sundt?
Hvidløg har en række sundhedsfremmende egenskaber. Når hvidløget går fra hvidt til sort, bliver disse egenskaber forstærket.
Når hvidløgenes kemiske reaktion sættes i gang ved opvarmning, bevirker det, at hvidløgets indhold af antioxidanter frigives.
Et sort hvidløg kommer derfor til at indeholde flere af de sunde antioxydanter, som er med til at bekæmpe skadelige stoffer i kroppen.
Hvidløg i sig selv kan booste immunsystemet, virker antibakterielt og styrke tarmsystemet. Når de er sorte, er effekten endnu større.
Anvendelse og tips
Disse sorte hvidløgsfed smager anderledes end rå løg. Smagen er henad den femte grundsmag, umami, og er svær at sætte ord på.
Men forestil dig en blanding af modne, blå blommer og sød lakrids tilsat lidt balasamico-eddike. De er bløde og kan spises rå, men også bruges i alt fra marinader, salater, wokretter og kødretter.
Du kan også lave en mayonnaise, hvor du blender sort hvidløg ind i mayonnaisen og bruger den til sandwich eller burgere. Eller skære dem i skiver og drysse over en pastaret.
Du kan også blande et par fed i en oliventapenade, så får du en rigere smag.
Vær opmærksom på, at større mængder hvidløg kan påvirke effekten ved kemoterapi. Spørg din læge. Det er aldrig videnskabeligt bevist, at hvidløget har en effekt mod netop kræftceller, selvom det altså er særdeles sundt at indtage.
Fakta
Her er 5 fun facts om det sunde hvidløg.
Hvidløg er sundt – rigtig sundt!
Det er fyldt med vitaminer (bl.a. C og B6), mineraler og svovlforbindelser som allicin, som menes at have antiinflammatoriske, antibakterielle og kolesterolsænkende egenskaber.
Hvidløg har været brugt som medicin i tusinder af år
Allerede i oldtidens Egypten, Grækenland og Kina brugte man hvidløg mod infektioner, træthed og fordøjelsesproblemer. Det blev også givet til soldater for at styrke dem!
Den stærke duft aktiveres først, når hvidløget hakkes eller knuses
Allicin – den svovlforbindelse, der giver hvidløg sin karakteristiske lugt og smag – opstår først, når cellerne i hvidløget ødelægges.
Rå hvidløg er stærkere end tilberedt
Jo mindre tilberedt hvidløg er, jo mere intens er smagen og de sundhedsfremmende stoffer. Rå hvidløg har derfor mest "slagkraft"!
Hvidløg tilhører løgfamilien
Den er i familie med løg, porrer og skalotteløg – og det er derfor, mange af dem har en lignende duft og smag.
Opskrifter med hvidløg
Her får du lige nogle af de mest populære hvidløgsopskrifter på Madens Verden.
Kinesisk hvidløgssauce - brown garlic sauce
Hvidløgsboller - nem opskrift
Pasta med hvidløg og olie - spaghetti aglio e olio
Bagte hvidløg
Hjemmelavet hvidløgssmør
Aioli
Hvidløgsmarinade
Hvidløgsmos
Hvidløgsflutes - hjemmebagte og sprøde flutes med hvidløg
Stegt mørbrad med marinade af hvidløg og soltørrede tomater
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: