Dild - fakta, anvendelse og opbevaring

Dild er en aromatisk krydderurt, der passer særligt godt til fisk, kartofler, dressinger og syltning. Her får du styr på blade, dildskærme, frø, opbevaring og brug i varm mad.

Dild er for mig en af de krydderurter, der smager mest af dansk sommer. Nye kartofler, fisk og kolde saucer bliver hurtigt løftet af den friske og let sødlige aroma.

Men hele planten kan faktisk bruges. De fine grønne blade er gode som frisk krydderurt, mens blomsterskærme og frø især bruges til syltning og krydring.

Hvad er dild?

Dild har det botaniske navn Anethum graveolens og tilhører skærmplantefamilien, Apiaceae.

Den er dermed i familie med blandt andet persille, selleri, fennikel og gulerod.

Dild er en etårig plante med fine, trådformede blade og gule blomster samlet i karakteristiske skærme.

Efter blomstringen udvikles de såkaldte dildfrø. Botanisk er der tale om plantens tørre frugter, men i køkkenet kaldes de almindeligvis frø.

Dild har været dyrket og brugt som krydderurt gennem meget lang tid og dyrkes i dag i store dele af verden.

Bladdild, skærmdild og dildfrø

De forskellige dele af planten bruges lidt forskelligt.

Bladdild er de fine grønne blade, som vi typisk køber i bundter eller potter. Smagen er frisk, aromatisk og let sødlig med toner, der kan minde om anis og citrus.

Skærmdild er planten på et senere udviklingstrin, hvor de gule blomsterskærme er kommet frem. Skærmene har en kraftigere aroma og bruges især ved syltning.

Dildfrø udvikles efter blomstringen og har en mere koncentreret og krydret smag end de friske blade.

De kan bruges hele eller knuses og passer blandt andet til syltning, fisk, brød og krydderblandinger.

Sådan bruger jeg dild

Frisk dild passer særligt godt til fisk, kartofler, æg, agurk og kolde dressinger.

Jeg bruger den blandt andet til:

• laks og anden fisk
• nye kartofler
• æggeretter
• mayonnaise og dressing
• kolde saucer
• agurk
• sild
• supper
• syltning

Et klassisk eksempel er min dildsovs, hvor frisk dild vendes i sovsen tæt på servering.

Dild er også en vigtig smagsgiver til gravad laks og i en klassisk rævesovs.

Til syltning kan både blade og skærme bruges. Du kan eksempelvis tilsætte lidt dild til en agurkesalat, hvis du ønsker mere krydderurtesmag.

Dild i varme retter

Dild må gerne bruges i varme retter.

Den friske aroma er dog forholdsvis sart, og derfor tilsætter jeg ofte hakket bladdild mod slutningen af tilberedningen eller lige inden servering.

Det betyder ikke, at dild ikke kan koges eller opvarmes. Smagen bliver blot mindre frisk og mere afdæmpet ved længere varmebehandling.

Skærmdild og dildfrø tåler længere tilberedning bedre og bruges derfor ofte i lage og andre retter, hvor smagen skal udvikle sig over tid.

Retter med frisk dild kan også gemmes og genopvarmes.

Skyl dilden grundigt inden brug. Skal en varm ret med frisk dild gemmes, skal den hurtigt køles ned og sættes på køl. Ved genopvarmning skal retten gennemvarmes grundigt.

Opbevaring og frysning

Frisk dild skal opbevares på køl.

Jeg opbevarer gerne en buket dild let fugtigt i en pose eller beholder, så bladene ikke tørrer ud.

En lidt slap buket kan nogle gange friskes op ved at sætte stilkene i koldt vand.

Jeg ville ikke sætte en fast holdbarhed på eksempelvis otte dage, fordi friskhed, emballage og temperatur har stor betydning.

Dild kan også fryses.

Skyl den grundigt, tør den og hak den, inden den fryses i en lille beholder eller frysepose.

Frossen dild mister den sprøde struktur, men er god i sovs, supper og andre varme retter.

Næringsstoffer i dild

Frisk dild indeholder blandt andet betacaroten, folat, C-vitamin, calcium og jern.

Som med andre krydderurter skal tallene dog ses i forhold til portionsstørrelsen.

Næringsindholdet pr. 100 gram kan være højt, men de fleste spiser kun få gram dild ad gangen.

Jeg ville derfor ikke fremhæve dild som en særlig "superfood" eller anbefale store mængder på grund af enkelte vitaminer.

Dildens vigtigste rolle i køkkenet er først og fremmest dens smag og aroma.

Den nuværende forskning giver heller ikke grund til at bruge almindelige mængder dild i maden som behandling for eksempelvis fordøjelsesproblemer.

Dyrkning og sæson

Dild er en etårig plante og skal derfor sås igen hvert år.

Den kan dyrkes både i køkkenhaven og i en stor potte.

Dild trives bedst på et lyst sted og i jord, der ikke får lov til at tørre helt ud.

Frøene kan sås flere gange gennem forår og sommer, hvis du vil have friske blade over en længere periode.

Til bladdild høster jeg planten, inden den går for langt i blomst.

Vil du derimod have skærmdild til syltning, skal planten have lov til at vokse videre og danne blomsterskærme.

Den danske sæson ligger især gennem sommeren og ind i det tidlige efterår, men frisk dild kan købes året rundt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er dild?

Dild er en etårig krydderurt med det botaniske navn Anethum graveolens. Den tilhører skærmplantefamilien.

Kan man spise dildskærme?

Ja. Blomsterskærmene bruges især til syltning og giver en kraftigere dildsmag end de unge blade.

Kan dild komme i varme retter?

Ja. Dild kan sagtens bruges i varm mad, men de friske blade bevarer mest aroma, hvis de tilsættes tæt på servering.

Kan mad med dild genopvarmes?

Ja. Skyl krydderurten grundigt, køl rester hurtigt ned og gennemvarm retten ordentligt ved genopvarmning.

Kan dild fryses?

Ja. Skyl, tør og hak dilden inden frysning. Den frosne dild er bedst til sovs, supper og andre varme retter.

Hvad passer dild godt til?

Dild passer især godt til fisk, kartofler, æg, agurk, sild, kolde saucer og dressinger.

Er dild en flerårig plante?

Nej. Dild er en etårig plante og skal derfor sås på ny.