Kålsorter - guide til 12 forskellige typer kål

Kål findes i mange former, farver og størrelser. Her får du et samlet overblik over 12 forskellige kålsorter og gode råd om smag, anvendelse, tilberedning og opbevaring.

Nogle sorter er milde og sprøde, mens andre har en mere markant smag. Fælles for dem er, at de kan anvendes på mange forskellige måder - både rå, kogte, dampede, stegte, bagte og fermenterede.

Brug guiden til hurtigt at finde den rette type til din madlavning. Under hver kålsort kan du klikke videre til en udførlig råvareguide med flere råd og opskrifter.

Kålsorter - kort fortalt

• Blomkål - mild og alsidig. God rå, kogt, dampet, stegt og bagt.
• Broccoli - mild med en let grøn smag. Både buketter og stok kan anvendes.
• Glaskål - sprød og mild med en smag, der kan minde om radise.
• Grønkål - kraftig bladkål til salater, supper og varme retter.
• Hvidkål - fast og mild. Velegnet til stuvning, salat, wok og fermentering.
• Kinakål - let og mild med bløde blade og sprøde stængler.
• Palmekål - mørk bladkål med en fyldig og let nøddeagtig smag.
• Romanesco - mild og fast med karakteristiske lysegrønne buketter.
• Rosenkål - små kålhoveder med en tydelig smag, der mildnes ved stegning.
• Rødkål - fast kål med en let bitter og sødlig smag.
• Savoykål - krusede blade med mere smag end spidskål.
• Spidskål - mild, sødlig og god i både salater og varme retter.

Blomkål, broccoli og romanesco

Blomkål

Blomkål har en mild smag og kan anvendes både rå og tilberedt. Buketterne kan koges, dampes, steges eller bages, mens stokken kan skæres i mindre stykker og bruges i supper, mos og varme retter.

Kort tilberedning giver en fast konsistens, mens stegning og bagning fremhæver en mere ristet smag. Se mere om anvendelse, klargøring og opbevaring i min guide til blomkål.

Broccoli

Broccoli består af små blomsterbuketter på en kraftig stok. Både buketterne og stokken kan spises, så der er ingen grund til at kassere den nederste del.

Kålen kan spises rå, blancheres, dampes, steges eller bages. Den passer blandt andet godt i salater, supper, wokretter, pasta og ovnretter. Find flere råd i guiden til broccoli og dens anvendelse.

Romanesco

Romanesco kendes på sine spidse, lysegrønne buketter og det næsten geometriske udseende. Smagen er mild og kan minde om en blanding af blomkål og broccoli.

Den kan tilberedes på stort set samme måde som blomkål. Del den i buketter, og kog, damp, steg eller bag den. Læs mere om romanesco.

Hvidkål, rødkål, savoykål og spidskål

Hvidkål

Hvidkål har faste blade og en mild, let sødlig smag. Den kan snittes fint og bruges rå i salater og coleslaw eller tilberedes i supper, gryderetter og wokretter.

Det er også den klassiske sort til kåldolmere, surkål og stuvninger. I min guide til hvidkål finder du flere råd om udskæring, anvendelse og opbevaring.

Rødkål

Rødkål har tætte, lilla blade og en mere markant smag end hvidkål. Den kan bruges rå i salater, hvor den giver både farve og et fast bid.

Kålen kan også koges, sauteres, syltes eller bages. Den klassiske danske tilberedning er med eddike og sødme, men rå rødkål passer også godt sammen med blandt andet æble og appelsin. Se flere tips i min guide til rødkål.

Savoykål

Savoykål er let at kende på de grønne og kraftigt krusede blade. Bladene er mere løse end på hvidkål og har en tydelig kålsmag.

Den kan bruges i supper, stuvninger, wok og gryderetter. De store blade er desuden velegnede til kåldolmere og andre retter med fyld. Læs mere om savoykål.

Spidskål

Spidskål har et aflangt hoved og tyndere blade end hvidkål. Smagen er mild og let sødlig, og derfor er den særlig god i rå salater.

Den kan også grilles, steges på panden, bages i ovnen eller tilsættes wokretter. Tilbered den gerne kort, hvis bladene fortsat skal have lidt bid. Se flere tips i guiden til spidskål.

Grønkål og palmekål

Grønkål

Grønkål har mørkegrønne, krusede blade og en mere markant smag end de faste hovedkål. Fjern den grove stilk, inden bladene snittes eller hakkes.

Rå grønkål kan bruges i salater, hvor bladene med fordel kan masseres med dressing. Kålen kan også steges, bages som chips eller bruges i supper og sammenkogte retter. Find mere inspiration i min guide til grønkål.

Palmekål

Palmekål kaldes også sortkål eller cavolo nero. Den har lange, mørke blade med en kraftig struktur og en fyldig smag.

Fjern den grove midterstilk, og brug bladene i supper, pastaretter, risotto eller på panden med lidt olie og hvidløg. Her kan du læse mere om palmekål.

Kinakål, glaskål og rosenkål

Kinakål

Kinakål har et aflangt hoved med lyse blade og brede, sprøde stængler. Smagen er mild, og kålen kræver kun ganske kort tilberedning.

De grønne blade og de lyse stængler kan bruges i salater, supper og wokretter. Kinakål anvendes desuden ofte til fermentering og kimchi. Se mere om kinakål.

Glaskål

Glaskål kaldes også knudekål og ligner en rund knold med stilke og blade. Det er dog en opsvulmet del af stænglen over jorden, man spiser.

Skræl den yderste grove skal af, og brug kålen rå i tynde skiver eller stave. Den kan også steges, koges eller bages i ovnen. Læs mere om udskæring og anvendelse i min guide til glaskål.

Rosenkål

Rosenkål består af små, faste kålhoveder, der vokser langs plantens stok. Smagen kan være tydelig, men bliver mildere og mere sødlig, når kålen steges eller bages.

Fjern den nederste ende og eventuelle løse blade. Rosenkål kan koges, dampes, steges eller tilberedes i ovnen. Se flere råd i min guide til rosenkål.

Sådan tilbereder du kål

Tilberedningen afhænger af sorten og det resultat, du ønsker:

• Rå kål giver friskhed og et fast bid i salater.
• Blanchering gør kålen lidt mere mør uden at tilberede den helt.
• Stegning ved god varme giver farve og en mere ristet smag.
• Bagning passer især godt til blomkål, broccoli, spidskål og rosenkål.
• Kogning og dampning giver et mildere resultat.
• Lang tilberedning er velegnet i supper, gryderetter og stuvninger.
• Fermentering kan blandt andet bruges til hvidkål og kinakål.

Snit eller skær kålen i nogenlunde ensartede stykker, så den bliver jævnt tilberedt. Mange sorter smager bedst, når de er møre uden at være kogt helt ud.

Skal kålen koges, kan du se den præcise kogetid på blomkål, læse om kogetid på broccoli eller følge guiden til kogetid på rosenkål.

Brug stokke og blade

En stor del af kålen kan ofte anvendes. Stokken på broccoli og blomkål kan skrælles og skæres i tern, stave eller skiver. Brug den i supper, wokretter, grøntsagsmos eller sammen med buketterne.

Friske blade fra blandt andet blomkål, broccoli og glaskål kan også spises. De kan snittes, steges eller bages i ovnen.

Fjern kun de dele, der er meget grove, beskadigede eller visne. Det reducerer madspild og giver mere ud af råvaren.

Opbevaring

De fleste friske kålsorter skal opbevares i køleskabets grøntsagsskuffe. Lad gerne de yderste blade sidde, da de beskytter resten af kålen.

Vent med at skylle og snitte kålen, til den skal bruges. Et skåret kålhoved bør dækkes eller lægges i en pose eller beholder.

Holdbarheden varierer mellem sorterne. Faste hovedkål som hvidkål og rødkål holder som regel længere end mere sarte typer som spidskål, broccoli og kinakål. Vurder altid kålen ud fra lugt, udseende og konsistens.

Kål i sæson

Danske kålsorter kan tilsammen fås gennem en stor del af året. Spidskål, blomkål og broccoli forbindes især med sommeren og efteråret, mens grønkål, rosenkål, hvidkål og rødkål er typiske i de kolde måneder.

Den præcise sæson afhænger af sort, dyrkning og opbevaring. Mange typer sælges hele året, men kan være importerede uden for den danske sæson.

Vælg kål, der føles fast og tung i forhold til størrelsen. Bladene bør være friske uden større visne, bløde eller misfarvede områder.

Er kål sundt?

Kål bidrager generelt med kostfibre samt forskellige vitaminer og mineraler. Det præcise indhold varierer mellem sorter, dyrkning og tilberedning.

Der er derfor ingen grund til at udpege én bestemt type som den eneste sunde. Variation mellem forskellige grøntsager og kålsorter er et godt udgangspunkt.

Langvarig kogning kan påvirke konsistensen og nogle af de vandopløselige vitaminer. Det betyder dog ikke, at kål altid skal spises rå. Kogt, dampet, stegt og bagt kål kan sagtens indgå i en varieret kost.

Opskrifter med kål

Kål kan bruges som tilbehør, i salater og som en væsentlig del af aftensmaden. En af de danske klassikere er stuvet hvidkål, hvor den kogte kål vendes i en mild, hvid sovs.

Til de lettere retter kan du prøve en spidskålssalat med æble og avocado, en broccolisalat med gulerod og mandler eller en grønkålssalat med æble.

Kål egner sig også godt til supper. Prøv eksempelvis en cremet hvidkålssuppe med kartoffel og porre eller en mild spidskålssuppe.

Ofte stillede spørgsmål om kål

Hvilke forskellige kålsorter findes der?

Blandt de mest almindelige er hvidkål, rødkål, spidskål, savoykål, grønkål, palmekål, rosenkål, kinakål, glaskål, blomkål, broccoli og romanesco.

Kan man spise kål rå?

Ja, mange typer kan spises rå. Det gælder blandt andet spidskål, hvidkål, rødkål, broccoli, blomkål og glaskål.

Hvilken kål er bedst til salat?

Spidskål er mild og nem at bruge i salater. Hvidkål, rødkål, grønkål, broccoli, blomkål og glaskål er også gode muligheder.

Hvilke dele af kålen kan spises?

Det afhænger af sorten, men ofte kan både blade, buketter og stok anvendes. Grove eller trævlede dele kan skrælles eller skæres fra.

Kan kål fryses?

Mange kålsorter kan fryses, men resultatet bliver ofte bedst, hvis kålen blancheres først. Efter optøning egner den sig især til supper, gryderetter og andre varme retter.