Grøntsager på grill er alletiders tilbehør til en aften ved grillen. Det er nemt, smukt og lækkert at få serveret de sunde grøntsager på den måde, om det er marinerede spidskål eller kulørte grøntsagsspyd.
Her har vi samlet to håndfulde favoritter, som kan tilberedes, mens I sidder og hygger jer ved havebordet.
Indhold
- Vælg dine favoritter
- Peberfrugt
- Forårsløg
- Majs
- Grønne asparges
- Blomkål og broccoli
- Tomater
- Kartofler
- Gulerødder
- Squash
- Ananas
- Grøntsager i sølvpapir
- Grillede grøntsager i sølvpapir (kan laves i forvejen)
- Grøntsagsspyd med kartofler
- Grøntsagsspyd med kartofler, squash og persilleolie
- Tomater med oregano og olivenolie
- Grillede tomater i kuglegrill
- Grillet aubergine med feta
- Grillet aubergine med feta og hvidløgsmynteolie
- Hvide asparges med skinke
- Grillede hvide asparges med serrano skinke
- Spidskål med persillesmør
- Grillet spidskål
- Majs med og uden blade
- Grillede majs
- Squash og peberfrugt med gremolata
- Grillede grøntsager med gremolata
- Grillet blomkål med persille
- Grillet blomkål med persille
- Spyd med halloumi og grønt
- Vegetarisk grillspyd
- FAQ
- Kommentarer
Vælg dine favoritter
Her får du en samlet oversigt over de grøntsager, som jeg mener er rigtig gode at grille. Husk, at man griller grøntsager over direkte varme, og det gælder selvfølgelig både i kuglegrill og gasgrill.
Pas generelt på med alt for høj varme - en temperatur i grillen på omkring 200 grader er perfekt. Her får du listen over grøntsager, som jeg synes er rigtig gode at grille:
Peberfrugt
En klassiker at putte på en varm grill. Skær peberfrugt ud i mindre stykker, del den i kvarte, som du igen deler i to, så du har otte stykker. Du kan selvfølgelig sagtens grille peberfrugterne i større stykker.
Grill dem rå, og drys med salt, peber og eventuelt lidt olie efterfølgende. Grill peberfrugt et par minutter på hver side - de skal ikke være for sorte.
Forårsløg
Skær det yderste af toppen af, og det samme med bunden på forårsløgene. Læg dem på den varme grillrist, og grill dem et par minutter på hver side.
Majs
Jeg plejer at pille bladene af, og forkoge majsene i letsaltet vand i fem minutter. Så kan de grilles uden at blive alt for sorte.
Kom så majs på den varme grill - og giv dem i alt ti minutter - vend dem løbende, så de bliver grillet på alle sider. Du kan læse endnu mere om, hvordan du griller majs - både med og uden blade.
Grønne asparges
Asparges er fantastiske på grillen. De skal kun grilles meget kort tid, for ellers mister de deres sprødhed. Et lækkert trick med asparges på grill er, at pakke dem ind i en skive bacon, så du får grillede grønne asparges med bacon.
Rul en god baconskive rundt om fire grønne asparges, og grill indtil baconen er gyldent og sprødt. Det tager cirka en 8-10 minutter. Du kan også lave grønne asparges med parmaskinke.
Blomkål og broccoli
Du kan sagtens grille både blomkål og broccoli. Skær dem ud i buketter, og grill dem ved direkte varme, indtil de begynder at tage lidt farve. Så har de stadig masser af sprødhed og vitalitet.
Hvis du ønsker blomkål og broccoli med mindre bid kan du koge dem 2-3 minutter, inden du smider dem på grillen. Krydr med salt efter grillning.
Tomater
Smagfulde og sommermodne tomater er et hit på grillen. Men de kan være svære at grille, fordi de meget nemt smatter ud på grillristen. Der er dog to ting du kan gøre. Sæt dem på et spyd, krydr med lidt god olivenolie og flagesalt, og grill dem et minut på hver side - fire sider - over direkte varme.
Eller du kan komme dine tomater op i en lille alubakke, krydr med salt, olie og frisk oregano - og grill dem i bakken over direkte varme i 6-8 minutter. De skal ikke grilles helt ud - der skal være friskhed og sprødhed tilbage i tomaterne.
Kartofler
Kartofler er gode at grill, men de skal have (for) lang tid i grillen. Derfor er det en god idé at forkoge dem i saltet vand først. Kog dem gerne 10-12 minutter - eventuelt sammen med lidt løvstikke, der giver dine kartofler en smag af bouillon.
Læg dem så i en alubakke, og kom lidt hjemmelavet persillesmør ved. Grill dem cirka 30 minutter - afhængig selvfølgelig af kartoflernes størrelse.
Gulerødder
Du kan også sagtens grille gulerødder. Skær dem ud i mindre stænger og grill dem direkte i et par minutter på hver side. Hvis du ønsker grillede gulerødder med mindre bid kan du med fordel forkoge dem 4-5 minutter i letsaltet vand.
Squash
De grønne squash er meget taknemmelige at komme på grillen. Skær dem i skiver eller "bøffer" på 2-3 centimeters tykkelse, dryp med lidt olie og krydr med salt og frisk timian, og grill indtil de tager farve. Det tager få minutter, og så er de lækre og møre.
Ananas
Grillet ananas er en fin dessert direkte fra grillen. Skær skræl og stok fra din ananas og del den i mindre både. Drys med lidt rørsukker, og grill din ananas ved direkte varme, indtil den begynder at tage farve.
Grøntsager i sølvpapir
Disse små pakker med grøntsager kan laves i forvejen, så de er nemme at komme på grillen lige før, I skal spise.
Grillede grøntsager i sølvpapir (kan laves i forvejen)
Grøntsagsspyd med kartofler
Her er en alt i en-løsning: Du får både kartofler, tomater, løg og andre grøntsager i flotte spyd.
Så du behøver ikke engang at tænke på andet tilbehør til de grillede bøffer, pølser eller vegetardeller.
Grøntsagsspyd med kartofler, squash og persilleolie
Tomater med oregano og olivenolie
Grillede tomater smager skønt, søde og syrlige som de er. Og så er de oven i købet nemme og hurtige at tilberede.
Se også opskriften på grillede cherrytomater på stilk.
Grillede tomater i kuglegrill
Grillet aubergine med feta
Grillede auberginer kan både serveres som en delikat forret og som tilbehør til resten af måltidet.
De grillede skiver toppes med feta, granatæblekerner og persille, så har du en meget smuk anretning.
Grillet aubergine med feta og hvidløgsmynteolie
Hvide asparges med skinke
Kan man grille asparges? Ja selvfølgelig kan man det. Her er hvide, danske asparges rullet ind i serranoskinke.
Vil du have en opskrift med ost i stedet, kan du se her: Danske asparges med ost.
Grillede hvide asparges med serrano skinke
Spidskål med persillesmør
Kål er en sund spise, og den milde spidskål er virkelig lækker på en grille. Så det er ærgerligt at gå glip af den delikate kål, når vi skal lave grillede grøntsager.
At det tilmed er hurtigt og nemt at grille spidskål, gør sagen endnu bedre.
Grillet spidskål
Majs med og uden blade
Majskolber er en klassiker på grillen, og du kan faktisk grille dem både med og uden kolbens blade. Find opskriften her.
Grillede majs
Squash og peberfrugt med gremolata
Gremolata er en italiensk blanding af persille, hvidløg og citronskal. Man bruger den for eksempel som topping på osso buco.
Her får du opskriften på en skøn anretning med grillede squash og peberfrugter rørt sammen med gremolata.
Grillede grøntsager med gremolata
Grillet blomkål med persille
Dette er en yderst let måde at grille grøntsager på. Blomkålen skæres i buketter og blandes med persille samt krydderier.
Herefter skal den have et kvarters tid på grillen, så er den klar til servering. Enkelt og velsmagende, særligt hvis du bruger de friske, danske kål.
Grillet blomkål med persille
Spyd med halloumi og grønt
Halloumiosten er en eminent følgesvend til grillede grøntsager. Brug osten på fine grillspyd med forskellige grøntsager som i denne opskrift.
Server eventuelt med en hjemmelavet pesto eller salsa, som du kan dryppe grøntsagerne i ved bordet.
Vegetarisk grillspyd
Gå til opskriftFAQ
Som udgangspunkt kan du grille alle grøntsager, så hold dig ikke tilbage. Grøntsagerne er sunde og tilberedningstiden er kort. Blandt de mest populære grøntsager på grillen er hele majskolber, spidskål og kartofler, men brug endelig hvad du har.
Du kan sagtens grille broccoli. Det nemmeste er, at du halverer den hele broccoli på langs, og derefter pensler den godt med olie. Grilles ved direkte varme på skæresiden i ca. 8 minutter under låg. Tiden afhænger af hvor meget eller lidt bid du ønsker i broccolien. Pas dog på den ikke branker for meget.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Comments
No Comments