Ugens madplan uge 52 er nytårsugens madplan. Der er selvfølgelig en lækker nytårsmenu i madplanen, men også gode retter til de øvrige dage.
Her kommer den sidste madplan i 2021, nemlig ugens madplan uge 52!
Uge 52 indeholder både en virkelig lækker nytårsmenu med tre skønne retter og nogle gode hverdagsretter til dagene mellem jul og nytår.
Herudover har vi selvfølgelig også tænkt på lækker mad til en (måske) tømmermandsramt 1. januar.
Du kan som altid plukke i retterne i ugens madplan - eller lave alle opskrifterne i ugens madplan uge 52.
Eller du kan finde inspiration i madplaner fra de foregående uger her:
Rigtig god fornøjelse - og rigtig godt nytår!
Mandag: Kylling og kikærter
Så er julen ovre, og de fleste af os trænger nok til noget helt andet mad end julemad. Derfor starter ugen med denne lækre indiske opskrift på kylling og kikærter. Det er en super nem og lækker opskrift, som både børn og voksne elsker.
Tirsdag: Makaroni med bagte tomater og spinat
Ugens vegetarret er makaroni med bagte tomater og spinat - en lækker italiensk opskrift, der også indeholder bagte peberfrugter og en skøn tomatsauce.
Onsdag: Honningmarineret laks med knuste kartofler med hvidløgssmør
Onsdag er ugens fiskedag, og menuen består af en virkelig lækker honningmarineret laks. Laksen laves som en hel side med honning, citron og hvidløg, og stegetiden er blot 15 minutter. Til laksen kan du lave et lækkert fad knuste kartofler med hvidløgssmør og en salat med ærter og lækker mayodressing.
Torsdag: Spidskål og kylling i fad med gulerødder og karry
Torsdag byder på lækker mad i fad med spidskål og kylling i et fad med gulerødder og karry. Serveres med ris.
Nytårsaften (fredag): Nytårsmenu med tre lækre retter
Til forret nytårsaften skal I have de her virkelig lækre laksehapsere. Det er røget laks med kvark og æble på rugbrødschips.
Hovedretten består af helstegt kalvemørbrad serveret med Pommes Anna, ristede grønne asparges og en skøn demi glace.
Til dessert er der denne himmelsk gode lava kage, den franske fondant au chocolate. En blødende chokoladekage, der er den perfekt dessertkage, og som du serverer med en lækker vaniljeis og friske bær.
Nytårsdag (lørdag): Verdens bedste burger
Mindre end verdens bedste burger kan ikke gøre det, når man lige er trådt ind i 2022, og måske oven i købet har lidt tømmermænd. En rigtig god hjemmelavet burger får du her.
Søndag: Svensk pølseret
Ugen slutter af med svensk pølseret, som plejer at være en favorit i hele familien. Laves med gode pølser, kartofler og løg.
Ugens kage: Kransekage
Ugens kage er selvfølgelig en hjemmebagt kransekage. Og det er faktisk slet ikke svært at bage selv, og så smager det altså bare suverænt.
Rigtig godt nytår!
Din bedømmelse
-
Din bedømmelse
Stem her
( stemmer)Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Kære Holger
Tak for de mange fantastiske opskrifter - jeg glæder mig hver dag ;o))
Godt Nytår
kh
Anni