Her får du ugens madplan uge 5 med syv lækre bud på din aftensmad til den kommende uge. Og så lige en skøn kageopskrift til weekenden.
Ugens madplan uge 5 giver dig syv gode opskrifter på varieret og velsmagende aftensmad til den kommende uge.
Så savner du indimellem inspiration til nye retter, så er ugens madplan lige noget for dig.
I den kommende uge - uge 5 - er der alt fra mad i fad over en skøn grøntsagssuppe til gode kyllingeopskrifter og langtidsstegte revelsben på menuen.
Du kan lade dig inspirere og plukke i opskrifterne, som du har lyst - eller du kan lave alle opskrifterne fra mandag til søndag.
Vi har sørget for, at der er god variation og masser af årstidens grøntsager, ligesom der også hver uge er en vegetarisk dag og en fiskedag i ugens madplan.
Hvis du vil dykke ned i tidligere madplaner, kan du se alle vores madplaner via linket - eller se de seneste her:
Her kommer ugens madplan for uge 5.
Mandag: Hakket kylling med kartoffelmos i fad
Ugen starter med en god omgang mad i fad. Det er hakket kyllingekød med låg af kartoffelmos, som er god mad, der er nem at lave. Når først det er kommet i ovnen, passer det nemlig sig selv.
Tirsdag: Ærtesuppe med foldebrød
Tirsdag er vegetarisk dag, og her er menuen en skøn ærtesuppe, som du kan lave med frosne ærter. Det er en skøn cremet suppe, og den serveres med et virkelig lækkert foldebrød, som du også får opskriften på herunder.
Onsdag: Lakselasagne med tomatsalat
Onsdag er fiskedag, og vi byder på lasagne med laks. Lakselasagne er en super lækker lasagne, der laves med frisk laks, spinat og bechamelsauce. Server en skøn tomatsalat til.
Torsdag: Svinekød i karry med ris
Torsdag aften er der svinekød i karry på menuen. Det er en både nem og hurtig ret til aftensmad, som alle i familien kan lide. Lavet med peberfrugt og kogte ris.
Fredag: Kylling i estragonsauce
Fredag aften skal I have noget virkelig lækkert! Nemlig kylling i estragonsauce. Det er en nem og skøn måde at lave kylling på, og som virkelig smager godt. Her serveret med ovnbagte rosenkål og bagte rodfrugter i ovn.
Retten er også god som gæstemad.
Du kan også se opskriften i video:
Lørdag: Langtidsstegte revelsben
Lørdag byder på lækker mad, som du også kan servere for gæster - nemlig langtidsstegte revelsben, der marineres med en hjemmelavet BBQ-marinade og får fire timer i ovnen. Så du skal tidligt i gang, men så passer revelsbenene også sig selv. Dertil er der skønne pandestegte pomfritter og dampet broccoli.
Søndag: Hakkebøffer med bløde løg og sovs
Søndag byder på gammeldags hakkebøffer med bløde løg og en god sovs. Server hakkebøfferne med råstegte kartofler og dampet spidskål.
Ugens kage: Fastelavnsboller af vandbakkelser med flødecreme
Ugens kage er fastelavnsboller af vandbakkelser. De er hurtige at lave, og så er de ualmindeligt lækre og luftige kager lavet med en skøn flødecreme eller alm. flødeskum.
Velbekomme og rigtig god uge!
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.