Løgismose kylling: Opskrift på paprikakylling, her med en kylling fra Løgismose. Den hele kylling krydres med paprika, og steges i ovn.
Opskrift på Løgismose kylling
Opskrift udviklet af:
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 1 hel kylling - på ca. 1,5 kilo, her er der anvendt en Løgismose kylling
- 3 spiseskefulde smør - smeltet
- 3 spiseskefulde paprika
- salt
- 2 deciliter vand
Fremgangsmåde
- Kyllingen rengøres og eventuel fedt ved gumpen fjernes. Er der indmad skal den selvfølgelig også tages ud.
- Smelt smør i en kasserolle eller mikrobølgeovn, og pensl kyllingen med det smeltede smør.
- Krydr derefter kyllingen med paprika og salt. Kom godt rundt, og især ved lårene, så du får masser af smag i den færdige kylling. Salt den også gerne indvendigt. Den kan eventuelt fyldes med en god dusk persille, men dette er ikke nødvendigt.
- Læg kyllingen i et ildfast fad, og hæld lidt vand i bunden.
- Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor paprikakyllingen skal steges i cirka 50 minutter.
- Nogle gange undervejs øser du lidt sky op på kyllingen, så den bliver endnu mere saftig og lækker.
Næringsindhold
Tips
Tag kyllingen ud, og lad den køle af i 15-20 minutter inden du skærer den ud.
Servér kyllingen med en lækker risotto eller karamelliserede kartoffelbåde og en lækker spidskålssalat.
Del dine ideer og tanker med os andre her: