Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Grillopskrifter › Kylling på grill

Hel kylling på grill

Billede af hel kylling på grill. [novashare_inline_content] Grill
Hel kylling på grill er en populær klassiker når vi tænder grillen, og her får en grillkylling, der både er saftig og med sprødt skind. Foto: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 24. juni 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 2 stemmer
Gå til opskrift
Indhold
  • Opskrift på hel kylling på grill
  • Hel kylling på grill
  • Om opskriften
  • Servering og tilbehør
  • Billeder
  • Grilltid for hel kylling
  • Tips til den bedste hel kylling på grill
  • Ofte stillede spørgsmål

Der er næsten ikke noget bedre end en hel kylling på grill med sprødt skind og saftigt, mørt kød. Når kyllingen grilles ved indirekte varme, får den god tid til at blive gennemstegt uden at tørre ud, og resultatet er en grillkylling, der smager langt bedre end de fleste købeversioner.

I denne opskrift viser jeg trin for trin, hvordan du nemt lykkes med en hel kylling på grill, uanset om du bruger gasgrill eller kuglegrill. Med få ingredienser og den rigtige stegetid får du en lækker grillmiddag, som passer perfekt til sommerens hyggelige grillaftener.

Server kyllingen med nye kartofler, en frisk salat eller grillede grøntsager, og du har et måltid, som hele familien vil glæde sig til.

Kan du lide at lave mad på grillen? Så prøv også min kylling i kyllingholder med grøntsager, hvor både kylling og tilbehør bliver færdigt på én gang. Er du mere til saftige kyllingefileter, kan du lave grillet kyllingebryst, som er perfekt til en hurtig hverdagsmiddag. Du finder endnu flere idéer i min store samling af grillopskrifter, hvor der er alt fra kød og fisk til grøntsager og lækkert tilbehør til grillen.

Opskrift på hel kylling på grill

Hel kylling på grill

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 2 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 1 time t
Samlet tid: 1 time t 15 minutter min
Opskrift på hel kylling på grill. Se grilltid, temperatur og gode råd til at grille en saftig grillkylling med sprødt skind.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 1 citron (skæret i både)
  • 4 fed hvidløg (knuste)
  • 1 håndfuld timian (eller andre krydderurter)
  • 100 g smør (brunet)
  • 2 tsk timian (tørret, eller andre krydderurter)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Klargør 1 hel kylling ved at krydre den indvendigt med salt.
  2. 1 citron skæres ud i mindre både og 4 fed hvidløg knuses. Fyld citronbådene i kyllingen sammen med hvidløg og 1 håndfuld timian. Luk kyllingen til.
  3. Læg kyllingen i en alubakke. Ønskes sky til sovs kan du hælde 4 deciliter vand i bunden af fadet.
  4. Kom 100 g smør i en lille gryde, og lad smørret blive brunt ved middel varme. Det tager nogle minutter, men smørret er klart, når det dufter lidt af nødder. Rør 2 tsk timian eller andre tørrede krydderurter i. Oregano og lidt rosmarin er også godt.
  5. Pensl kyllingen med det brunede smør og krydr med salt og friskkværnet peber. Resten af smørret gemmes, så du 2-3 gange undervejs kan pensle grillkyllingen mens den steges i grillen.
  6. Stil bakken med kyllingen på grillen. Den skal grilles ved indirekte varme og ca. 200 grader, og stegetiden er ca. 1 time for en kylling på omkring 1,3 kilo. Pensles nogle gange undervejs med det brunede smør med krydderurter.
  7. Større kylling giver lidt længere stegetid, mens en mindre kylling er færdig lidt før. Mål kernetemperaturen med et stegetermometer, og her skal den være på mindst 75 grader.
  8. Skyen fra kyllingen hældes i en gryde og koges op. Jævnes med lidt majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand. Smag til med friskpresset citronsaft, salt og peber.

Næringsindhold

Kalorier381kcalKulhydrater3gProtein29gFedt28gMættet fedt9gKostfibre1gSukker1gSalt1.8g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Om opskriften

Leder du efter den bedste opskrift på hel kylling på grill? Med denne nemme metode får du en saftig grillkylling med sprødt skind og masser af smag. Opskriften fungerer både på gasgrill, kulgrill og kuglegrill og er perfekt til sommerens grillaftener.

Det er min gennemprøvede og gennemtestede opskrift på en vaskeægte grillkylling, og her får du med garanti sprødt skind og mørt og saftigt kyllingekød hver gang.

Hemmeligheden er blandt andet, at jeg fylder kyllingen med citron, hvidløg og timian. Og udvendigt pensles kyllingen med brunet smør tilsat lidt krydderurter. Det giver grillkyllingen både en fantastisk smag, men også det eftertragtede og sprøde, gyldne kyllingeskind.

Se relaterede opskrifter:

  • Grillet kylling med hjemmelavet grillsauce
  • Grillet kylling på rotisserie
  • Kylling i kyllingholder med grøntsager
  • Grillet kyllingebryst med hvidløg og citronsaft
  • Kylling på dåse i ovn eller grill

Se flere opskrifter på grillmad i vort store arkiv.

Servering og tilbehør

Server din grillkylling med en dansk kartoffelsalat, coleslaw eller lækre grillede grøntsager, og så har du et lækkert grillmåltid. Grillede majs passer også perfekt til grillkyllingen.

Flere forslag til tilbehør:

  • Spidskålssalat med æble og avocado
  • Grillede grønne asparges med bacon
  • Grillet spidskål med smeltet persillesmør

Billeder

Her et par fotos fra min tilberedning af den lækre grillkylling.

Billede af kylling på grill klar til at blive grillet.
Billede af den færdigstegte grillkylling med sprødt skind.

Grilltid for hel kylling

Her er de vejledende grilltider for en hel kylling i grillen. Vær opmærksom på, at de kan variere. Det skyldes blandt andet vind, vejr og temperaturen i grillen. Men du får en god tommelfingerregel.

VægtGrilltid
1,2 kg60 minutter
1,5 kg75 minutter
2,0 kg90 minutter

Tips til den bedste hel kylling på grill

At grille en hel kylling handler om mere end blot grilltid og temperatur. Med disse tips får du en saftig grillkylling med sprødt skind og masser af smag.

Brug indirekte varme: Grill altid en hel kylling ved indirekte varme. På den måde bliver kyllingen gennemstegt uden at skindet brænder på. Hold grillen på ca. 200 grader for det bedste resultat.

Tør skindet grundigt: Dup kyllingen tør med køkkenrulle, inden du krydrer den. Et tørt skind giver en mere sprød og gylden overflade under grillningen.

Krydr både udenpå og indeni: Jeg pensler med brunet smør, men du kan også gnide kyllingen med olie og krydderier på ydersiden, og fylde den med citron, hvidløg og friske krydderurter, der giver ekstra smag.

Brug et stegetermometer: Den sikreste måde at opnå en perfekt grillkylling på er at måle kernetemperaturen. Kyllingen er færdig, når den når 75 grader i den tykkeste del af låret. Er du i tvivl om temperaturer, kan du læse vores guide til grilltemperaturer og kernetemperaturer.

Lad kyllingen hvile: Når kyllingen tages af grillen, bør den hvile i 10-15 minutter. Det giver kødet tid til at fordele saften, så resultatet bliver mere saftigt.

Prøv en marinade eller rub: En krydret rub med paprika, hvidløg og urter eller en marinade med citron og olie kan løfte smagen og give en ekstra lækker grillkylling. For endnu mere smag kan du lade kyllingen trække i en kyllingemarinade til grill i et par timer inden tilberedning.

Undgå at åbne grillen for ofte: Hver gang låget løftes, falder temperaturen. Hold låget lukket så meget som muligt for en jævn tilberedning. Så åbn kun grillen når der skal pensles.

Giv skindet ekstra sprødhed: Hvis skindet mangler den sidste sprødhed, kan du afslutte grillningen ved højere varme i de sidste 5-10 minutter, men hold godt øje, så det ikke brænder på.

Med disse enkle råd kan du nemt lave en hel kylling på grill, der bliver både saftig, smagfuld og lækkert sprød hver eneste gang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid skal en hel kylling have på grill?

En hel kylling på 1,3 kilo skal typisk have 60 minutter ved 200 grader indirekte varme.

Hvilken temperatur skal en hel kylling have?

Kyllingen er færdig ved en kernetemperatur på 75 grader. Brug stegetermometer, så er du sikker på at kyllingen er gennemstegt.

Kan man grille hel kylling på gasgrill?

Ja, opskriften fungerer både på gasgrill, kulgrill og kuglegrill. Men husk at grille kyllingen ved indirekte varme.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Gitte Jensen skriver

    august 24, 2026 at 7:46 pm

    5 stars
    Den var helt perfekt. Gennemstegt og saftig og sprød. Mums ikke sidste gang vi laver denne lækker kylling.

    Besvar
  2. Holger Rørby Madsen skriver

    juni 23, 2026 at 10:12 am

    5 stars
    Tak fordi du bruger min opskrift på hel kylling på grill. Jeg bliver glad for at høre din mening og vurdering af den her.

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er glad for siden. Tryk på knappen "Skriv anmeldelse". På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required