Kartofler, også kaldet Solanum tuberosum, hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder, og har omkring siden 1700-tallet, også hørt til på bordene rundt omkring i de danske hjem.
Vores indtag og brugen af kartofler i hverdagens opskrifter, er dog faldet drastisk de sidste mange år, da kartoflen har været en udskældt spise, grundet dens indhold af kulhydrater. Men kartoflen er nu ikke så slem endda.
Tværtimod, er den en utrolig sund spise, også til hverdag, da den er spækket med mange gode næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
Så skal vi ikke se, om vi kan gøre kartoflen ”heldig” igen, og få den ned i kurven, inden vi forlader supermarkedet næste gang?
Oversigt
Sundhed
Kartoflerne er rige på kostfibre, og er derfor en god kilde til at få de anbefalede 25 gram ind i den daglige kost på. De har et lavt kalorieindhold, og indeholder færre kalorier, end de alternativer som vi ellers sætter på bordet, som eksempelvis ris og pasta.
Grundet det høje indhold af fibre, har kartoflerne også i flere måltidsforsøg vist sig at være den mest mættende, og dette altså for færrest kalorier.
Derudover indeholder kartofler ikke fedt, og de vil derfor oftest være medvirkende til, at trække måltidet ned i en mere kaloriefattig og let retning.
Kartofler indeholder en stor mængde C-vitamin, faktisk en femtedel af den anbefalede daglige dosis, fås ved blot at indtage én mellemstor kartoffel. C-vitamin er blandt andet med til at styrke vores immunforsvar, og øge optagelsen af jern i blandt andet det kød vi spiser.
Udover C-vitamin gemmer kartoflen også på B- og K-vitamin, folat, kobber, fosfor, jern, zink, kalium, magnesium og calcium, som alle spiller en stor og vigtig rolle for vores helbred.
Nyttig viden
Kartofler bør altid opbevares mørkt og køligt.
Kartoflerne må ikke blive grønne, da de så kan indeholde giftstoffet solanin. Du kan læse mere om grønne kartofler her.
Hvis de er blevet grønne, er det nødvendigt at smide hele kartoflen ud, og ikke blot skære det grønne væk. Læs også om du kan bruge spirede kartofler.
Du kan i øvrigt ret nemt selv dyrke kartoflerne derhjemme i din egen have, og i dag findes der mange kartoffelsorter, der er resistente mod de mange sygdomme, der kan true planterne. Og intet slår jo nyopgravede kartofler.
Så mange spiser vi
Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Landbrugsstyrelsen er vi generelt meget glade for kartoflerne:
- En dansker spiser ca. 35–40 kilo kartofler om året (inkl. rå, kogte, frosne, pommes frites osv.).
- Det svarer til ca. 700–800 gram om ugen, eller ca. 2–3 kartoffelportioner (a 250 gram) om ugen.
Men vi spiser færre kartofler i dag end tidligere:
- I 1960’erne spiste danskerne over 80 kilo kartofler om året.
- Forbruget er halveret siden da – især på grund af mere varieret kost, hurtige alternativer som pasta, ris og brød, samt ændrede madvaner.
Næringsindhold
Mængde pr. 100 gram kartofler:
Kalorier: 78
Fedt: 0,1 gram
Kulhydrat: 17 gram
Kostfibre: 2,2 gram
Protein: 2 gram
I madlavning
Hvilke kartoffeltyper er så bedst til de enkelte retter? Her er et kort overblik:
Mos: melede kartofler (eks. Sava, Folva)
Bagning: store melede kartofler
Kogning: faste kartofler (eks. Aspargeskartofler, Charlotte)
Pommes frites: kartofler med højt tørstofindhold (eks. Bintje)
Opskrifter
Her får du de mest populære kartoffelopskrifter på Madens Verden - det er sikkert også dine favoritter.
Flødekartofler
Kartoffelmos
Hasselback kartofler
Pommes frites i ovn
Pommes Anna kartofler
Brunede kartofler
Kold kartoffelsalat
Kartoffelrøsti
Brasede kartofler
Bagekartofler - bagte kartofler uden sølvpapir
FAQ
Kartofler er rige på kulhydrater, fibre, C-vitamin, B6-vitamin og kalium. Når de tilberedes rigtigt (eks. kogt eller bagt), er de faktisk ret sunde.
Kartoflen blev først dyrket af inkaerne i Andesbjergene for over 7.000 år siden og blev bragt til Europa af spanske opdagelsesrejsende i 1500-tallet.
Der findes over 4.000 kartoffelsorter. Ja, du læste rigtigt! Der findes tusindvis af kartoffelsorter i alverdens farver, former og størrelser – fra lilla og blå til de helt klassiske gule.
Den tungeste kartoffel, der nogensinde er fundet, vejede over 5 kilo – svarende til en stor nyfødt baby!
Kartofler skal opbevares mørkt. Hvis de får lys og ligger for længe, begynder de at spire. De grønne dele indeholder solanin, som kan være giftigt i store mængder – så skær dem væk!
Nej, spirede kartofler skal kasseres, da de kan have højt indhold af solanin, der er et giftstof.
Kartofler er botanisk set en rodfrugt, men de bliver ikke betragtet som en grøntsag ernæringsmæssigt på grund af et højere stivelseindhold og lavere indhold af plantestoffer. De betragtes i stedet som stivelsesholdige fødevarer på linje med ris og pasta.
Nej, kartofler tæller ikke med i de "6 om dagen"-anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen giver. De indgår i stedet i kosten på linje med andre stivelsesholdige fødevarer som ris, pasta og brød. Kartofler er dog stadig sunde, og de bør indgå i kosten flere gange om ugen.
Nye kartofler er høstet tidligt på sæsonen og har en tynd, skrøbelig skræl. De smager friskere og sødere. Gamle kartofler (vinterkartofler) har tykkere skræl, og de er bedre til længere tilberedning som bagning og mos.
Ja. Grønne områder eller spirer kan indeholde solanin, som er giftigt. Skær det væk – og kassér kartoflen, hvis den er meget grøn eller bitter.
Med skræl: Bevarer smag og næringsstoffer bedre.
Uden skræl: Hurtigere tilberedning, men mister noget smag og vitaminer.
Stik i dem med en lille kniv – de er færdige, når den glider let igennem.
Ja, kogte kartofler er gode i f.eks. kartoffelsalat. De danner også resistent stivelse ved afkøling, som er godt for fordøjelsen.
Rå kartofler: Nej, de bliver vandede.
Kogte kartofler: Ja, men de kan ændre tekstur. Bedst i gryderetter, supper eller mos.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Comments
No Comments