Hel kylling i ovn med tilbehør er super nem aftensmad til hele familien. En god opskrift på velsmagende aftensmad med kylling og grøntsager.
Hel kylling i ovn med tilbehør er vel en af de mest populære opskrifter i det danske køkken, og det er da også en super velsmagende ret.
Det gode ved en ovnstegt kylling med grøntsager er, at du laver hele retten i samme fad, hvilket både er tidsbesparende, men det er også nemt at klare opvasken mens kyllingeretten er i ovnen.
Her er det en hel kylling i ovn med kartofler, gulerødder og porrer, og ved at skære grøntsagerne i mindre tern, er du sikker på, at dine grøntsager er møre og færdige samtidig med kyllingen.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Opskrift på hel kylling i ovn
Hel kylling i ovn med tilbehør og paprikasauce
Ingredienser
Grøntsager
- 500 gram kartofler - i små ten
- 500 gram gulerødder - i små ten
- 300 gram porrer - i skiver
- 2 spiseskefulde honning - evt. en akacie honning
- olivenolie
- 1 citron - friskpresset citronsaft
Paprikasauce
- 1 portion paprikasauce - se opskrift i linket
Sådan gør du
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft. Smør et ildfast fad med olie.
- Gør kyllingen klar. Krydres indvendigt med salt og friskkværnet peber. Tag en hel citron og prik en masse huller i den med en kødnål eller lignende. Put den i kyllingen sammen med lidt frisk timian.
- Læg kyllingen over i fadet med brystet opad. Dryp lidt olie og citronsaft over (det er den anden citron). Krydres med salt og peber, og så får du en perfekt hel kylling i ovn.
- Gør grøntsagerne klar som anvist og fordel dem rundt om kyllingen i fadet.
- Kom lidt citronsaft over grøntsagerne sammen med honning, hakket timian, salt og peber, og vend det lidt rundt.
- Stil fadet i ovnen, og nu skal sådan en hel kylling i ovn med tilbehør have ca. en time og 15 minutter. Cirka halvvejs kan du med fordel lige vende grøntsagerne rundt.
- Mens din kylling og tilbehør er i ovnen, kan du lave den lækre paprikasauce. Følg linket.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
Hel kylling i ovn med grøntsager serveres straks, men du skal lige partere kyllingen først.
Anret den parterede kylling på et seperat fad, og grøntsagerne i det fad, der lige har været i ovnen.
Nyd den lækre ovnkylling som nem aftensmad, men du kan sagtens servere en god salat til. Eventuelt en sprød salat med olie og eddike dressing.
Se også disse opskrifter med kylling:
Del dine ideer og tanker med os andre her: