• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside

Guide til airfryer med de bedste tips og tricks

guide til airfryer
Den overskuelige guide tli Airfryer giver gode tips og trick til, hvordan du får mere ud af din varmluftsfriture. Her er det en Philips XXL Airfryer. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  5. maj 2024 - Udgivet:  7. februar 2020

Del gerne:
1.1k
SHARES
FacebookMessenger1.1kPinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Her får du en hurtig og overskuelig guide til airfryer. Med gode tips, råd og tricks til anvendelse af airfryeren, så du får glæde af maskinen.
  2. Guide til Airfryer
  3. Airfryer afgiver grim lugt
  4. Anvendelse af Airfryer
  5. Tilberedning
  6. Bagepapir
  7. Mindre mængde olie
  8. Overfyld ikke kurven
  9. Tilberedning
  10. Rengøring af airfryer

Her får du en hurtig og overskuelig guide til airfryer. Med gode tips, råd og tricks til anvendelse af airfryeren, så du får glæde af maskinen.

Meningen med denne overskuelige guide til airfryer er, at du hurtigt kan komme i gang og få glæde ud af din varmluftsfriture.

Airfryeren har for alvor fået plads i de danske køkkener, og den kan bruges til meget mere end blot at lave sprøde pommes frites.

Faktisk kan airfryeren anvendes til tilberedning af de fleste retter, og derfor er det godt at få de grundlæggende ting på plads.

Vær OBS på, at der findes forskellige mærker og modeller, og derfor kan guidens anvisninger variere lidt. Men princippet er dog det samme.

Guide til Airfryer

Når du har pakket din nye airfryer ud, skal du finde et godt sted at have den stående. Regn med at du kommer til at bruge den mere, end du måske tror, så en fast plads til varmluftsfrituren er et klogt sted at starte.

Nogle ting kan afgive en del lugt, herunder selvfølgelig især fisk, så derfor kan det være fordelagtigt at placere airfryeren i nærheden af emhætten. Hvis det er muligt.

Og ellers skal maskinen selvfølgelig stå på et lige og fast underlag, og der skal være god plads omkring den. Så er du klar til at komme i gang.

Airfryer afgiver grim lugt

Når du bruger din airfryer de første par gange, kan det lugte grimt i huset. Så er du advaret.

Lugten minder meget om brændt plastic, og det lugter altså hverken sundt eller godt. Så her vil jeg faktisk foreslå at du holder den lige under en emhætte, så du ikke har lugten ud i hele huset!

Lugten er helt almindelig på den nye maskine, men den forsvinder når du har brugt den 2-3 gange, hvor lugten i hvert fald hos mig forsvandt helt. Lugten betyder ikke noget i forhold til din tilberedning af mad, så du skal ikke være nervøs på den front.

Anvendelse af Airfryer

I denne guide til airfryer kigger vi nu på selve anvendelsen af maskinen. Og helt overordnet er varmluftsfrituren utrolig nem at bruge.

På betjeningspanelet indstiller du nemt både temperatur og tid, og det er vist ikke nødvendigt at skrive så meget om den del.

I forhold til forvarming, så er dette stort set ikke nødvendigt, da airfryeren ret hurtigt opnår den ønskede temperatur. Hvis du alligevel ønsker at maskinen har den rette temperatur, når du kommer madvarerne i den, skal du regne med at opvarmingen tager knap tre minutter.

Grundlæggende består en airfryer ellers af en beholder og en kurv. I blandt andet Phillips XXL-model er der også en fedtfjerner i beholderen.

Og det er den varme og hurtigt cirkulerende luft, der gør det muligt at tilberede maden næsten lige så sprødt som i en friture. Men altså stort set uden al fedtet.

Se også: Hvad må man ikke komme i en airfryer?

Tilberedning

Maden tilberedes direkte i kurven, men du kan også anvende en skål eller fad, der passer ned i kurven. Især selvfølgelig praktisk hvis du skal lave mere flydende mad, som eks. boller i karry eller lignende.

Pommes frites, nuggets i airfryer, forårsruller i airfryer og den slags lægges blot direkte på risten i kurven.

Bagepapir

Du kan sagtens anvende bagepapir i din airfryer, men vær opmærksom!!

Varmen blæses nemlig kraftigt rundt i maskinen, og derfor skal du sørge for at bagepapiret ikke blæses op på varmelegemet, der befinder sig lige over kurven.

Det gør du ved at placere maden solidt på bagepapiret, og ikke have større stykker bagepapir i kurven end nødvendigt!

Se også: Er airfryer billigere i strøm end ovn?

Mindre mængde olie

Den store fordel ved en airfryer er som sagt, at du så at sige kan friturestege uden olie. Eller i hvert fald få samme effekt som i frituren.

Du skal dog alligevel anvende en smule olie, men en omgang pommes frites kan klares med cirka en spiseskefuld olie, så værre er det ikke.

Jeg vil anbefale dig at købe en god olie på sprayflaske, for det er altså det nemmeste.

Og i øvrigt kan du også spraye maden med lidt olie undervejs, hvilket kan øge sprødheden.

Overfyld ikke kurven

Det er vigtigt, at du ikke overfylder kurven når du tilbereder maden i din airfryer.

På kurven er der en en lille streg, hvor du kan se hvor du højst må have maden op til.

Det skyldes, at kurven i brug befinder sig lige under varmelegemet inde i maskinen, og maden må selvfølgelig ikke komme for tæt på varmelegemet.

Vær især opmærksom når du steger en hel kylling i airfryeren eller andre store stykker kød, da kød har det med at trække sig sammen under tilberedningen. Og derfor pludselig bliver højere end da du lagde det i kurven!

Tilberedning

Her følger lige nogle tips og tricks til tilberedningen i en airfryer.

Som sagt skal du ikke overfylde kurven, da det kan gå ud over tilberedningen, og i værste fald ødelægge den sprøde oplevelse.

Vend eller ryst gerne maden rundt 1-2 gange under tilberedningen for, at øge den sprøde effekt i airfryeren. Dette gælder blandt andet når du laver fritter eller forårsruller. Men det gælder faktisk også de fleste andre retter, hvor du simpelthen opnår et bedre resultat ved at vende maden undervejs.

Spray gerne kurven inden du går i gang, så maden ikke hænger fast i den.

Husk at luften cirkulerer meget hurtigt i maskinen, så løse madvarer som eksempelvis små skiver skinke eller ost skal fastgøres til maden. Brug gerne en tandstikker eller lignende, så det ikke flyver rundt i varmluftsfrituren.

Tilbereder du panerede stykker kød, hvilket altid er en succes i airfryeren, skal du sikre dig, at paneringen er trykket godt fast i kødet!

Et godt tip: Skal du tage en skål eller en steg op af kurven, kan du med fordel lave en hank af sølvpapir, som du lægger i bunden af kurven. Fold sølvpapir et par gange, og læg det i.

Fold også hanken ned, så den ikke risikerer at røre varmelegemet under brug, og brug hanken til nemt at tage kød, en kylling eller lignende op.

Du skal i øvrigt aldrig være bange for at se til maden i kurven undervejs. Tag bare lige kurven ud og kig, hvorefter den skubbes tilbage igen.

Det gør ikke noget, så tjek gerne til maden ofte.

Rengøring af airfryer

For at lette rengøringen, kan du med fordel komme en sjat vand i bunden af beholderen, inden du går i gang med madlavningen. Så brænder fedtet sig i hvert fald ikke fast.

Alle dele i airfryeren kan tages ud og kommes i opvaskemaskinen.

Hvis du vasker delene af i hånden, kan du med fordel blot tørre dem i maskinen.

Vask delene grundigt af og kom dem i airfryeren, som derefter blot skal køre tre minutter ved 200 grader. Så er det hele tørt igen.

Husk også med mellemrum at aftørre varmelegemet i airfryeren.

Har du selv flere god råd til brug af airfryer? Så del dem gerne med os andre i kommentarfeltet herunder. Så lægger jeg dem ind i denne guide til airfryer.

Se disse opskrifter til airfryer:

  1. Medister i Airfryer
  2. Brunede kartofler i Airfryer
  3. Nakkefilet i Airfryer
  4. Ribben i airfryer
  5. Oksefilet i airfryer
  6. Ribbensteg
  7. Flæskesteg i airfryer
  8. Chokoladekage i airfryer
  9. Hakkebøffer i airfryer
  10. Bagekartofler i airfryer
Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Per Sørensen

    marts 02, 2024 at 1:35 pm

    Hej, jeg har en Profi Cook PC-FR 1239H - 1400W airfryer, hvor jeg har prøvet flere af opskrifterne med meget blandet resultat men generelt er tingene ikke færdigstegt/bagt senest en gulerodskage, hvor toppen var ok men hele bunden var næsten helt ubagt og selv efter yderlig 15 min. var den ikke færdig.
    Skal jeg bare sjusse mig til tiden?

    Svar
  2. Bodil L. Arnkjær

    februar 19, 2024 at 12:04 pm

    Jeg har en actifreyer, som stort set kun bruges som brødrister. Har svært ved at få mere gang i den. Den larmer - og derfor spørger jeg, om en actifreyer larmer lige så meget?
    Mvh
    Bodil

    Svar
  3. Ove Holm Nicolaisen

    februar 12, 2024 at 5:20 pm

    Kan man kun bruge fritureolie i en airfryer ?
    Eller er det også ok men en anden olie ?
    Cenlig hilsen Ove

    Svar
  4. susanne hansen

    februar 03, 2024 at 3:49 pm

    hej
    jeg har en hbo duael easy fryog grill
    jeg ved heller ikke hvad den skal stå på når jeg skal have toast pizza er der en der gider hjælpe MVH Susanne

    Svar
« Ældre kommentarer

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her