Her er min bedste opskrift på burgerboller. Burgerbollerne er nemme at lave, og de har den helt rigtige fyldighed, der gør dem perfekte til en burger.
Burgerboller skal da være hjemmebagte, og her er de perfekte boller til din hjemmelavede burger.
Bollerne er både luftige og lette, og med en diameter på 10 centimeter har de den helt rette størrelse til bøfferne. Jeg vil anbefale at lave dejen i røremaskine, men den kan selvfølgelig også æltes i hånden.
Burgerbollerne pynter jeg altid med sesamfrø, men du kan selvfølgelig også bare vælge at drysse dem med de sunde chiafrø.
Opskriften giver 12 store burgerboller, der kan bages på én bageplade, og derfor er det en nem opskrift.
Lad dig i øvrigt ikke forvirre af, at dejen til at starte med kan se en anelse tynd ud. Den bliver perfekt når den æltes! Og ellers kan du sagtens tilføje en smule mere mel, hvis du synes det. Lun mælk kan i øvrigt også erstattes med lunkent vand, og du får stadig lækre brød ud af det.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på burgerboller
Burgerboller
Ingredienser
Dej
- 3 dl mælk - skal være lun
- 50 g gær - gerne økologisk
- 450 g hvedemel
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 2 tsk sukker
- 75 g smør - blødt
Pynt
- 1 æg
- mælk - et par spiseskefulde
- sesamfrø - eller chiafrø til drys
Fremgangsmåde
- Lav dejen til dine burgerboller i en røremaskine, det er det nemmeste.
- Kom mælk (lun) i skålen og smuldr gær i. Brug dejkrogen, og rør gæren ud.
- Kom så hvedemel i samme tid sammen med æg, og ælt videre ved lav hastighed.
- Så tilsættes salt, sukker og smør (blødt), og nu skal dejen æltes ved middel hastighed i cirka 10 minutter. Dejen kan føles lidt tynd, men sådan skal den være. Og tilsæt ellers en smule mere mel hvis du synes det.
- Tag dejen ud på et meldrysset bordet (dette mel indgår ikke i mængden), og fold den sammen, inden den kommes i en skål.
- Overdæk med husholdningsfilm og lad den hæve i 20 minutter.
- Tag igen dejen ud og del i 12 lige store stykker. Den skal ikke æltes yderligere. Form 12 burgerboller med en diameter på cirka 10 centimeter.
- Stil dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med æg (sammenpisket) og lidt mælk, hvorefter de drysses med sesamfrø.
- Læg en bradepande omvendt ovenpå bagepladen, så burgerbollerne er lukket helt inde. Hæver i 30 minutter. Fjern den øverste bradepande inden bagning.
- Bag derefter burgerbollerne ved 220 grader over- og undervarme, hvor de skal have cirka 10 minutter. Pas på de ikke bliver for mørke!
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Frysning
Burgerbollerne kan fryses ned. Kom de afkølede burgerboller i en frysepose, og læg dem på frost.
Når du skal bruge burgerbollerne, skylles de kort under den kolde hane, hvorefter de lunes i ovnen ved 175 grader.
Burgerboller med bageenzymer
Burgerbollerne kan også bages med bageenzymer.
Her kommes en god teskefuld bageenzymer i dejen, hvilket giver endnu bedre boller til dine burgere.
Brug søgefeltet øverst på siden til at søge alle mine lækre burgeropskrifter frem, hvor du kan anvende burgerbollerne.
Det kan være til cheeseburger, Big Mac burger og Sloppy Joe.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Martin
Burgerbollerne er lækre bløde i konsistensen og luftige, men jeg har skåret ned på gæren til 25g. og givet lidt længere hævning da de smagte alt for meget af gær ved brug af 50g.
Dine bageopskrifter som jeg har prøvet er ellers normalt lige i skabet, men denne bør efter min mening justeres. Det er, med justeringen af gær, den bedste opskrift af bugerboller jeg har kunne finde.
Lene
Lækre og luftige burgerboller
Mandie
Hej Holger.
Takker dig af hele ❤️ for den fantastiske nemme opskrift burgerboller, jeg har meget længe ledt efter en ordentlig opskrift der giver bløde, luftige og velsmagende boller og det gør din absolut. Det er her i huset fra d.d kun “dine” burgerboller der bliver serveret, de er SÅ meget bedere end de købte, både dem fra fabrik og bagerens-hjemmebagte. Kan næsten ikke vente med at mine børn kommer hjem og smager dem, tror fra den da de smager dem, at jeg skal tredoble opskriften, for de køber heller burgerboller igen.
Bare denne ene opskrift kunne godt fortjene mere end de 5 der er max, ja faktisk en hel himmelfuld ✨💫⭐️✨
Dennis Eliasen
Har prøvet og prøvet så mange gange og resultatet blev bare skuffende MEN så prøvede jeg denne her! Og jeg måtte indrømme at jeg var betænkelig over hvor våd dejen var men jeg læste at man skulle ikke tilføje mere mel og for pokker da de blev så vildt luftige og og lækre! Tak for det👌🤘
Helge Foli
Meget Lind dej. Måtte tilsætte omkring 80 g mere mel. Super lækker bolle. Den bedste jeg har bagt.
Marianne Bruun
Verdens bedste bugerboller,jeg udskifter 100 g hvedemel med rugmel det bliver også godt.
Else
Når man har haft bollerne i fryseren - skal de så tøes op og derefter under hanen - eller skal de i ovnen frosne? Og hvor længe mon?
Lækre boller i øvrigt 😀
Michelle
Kan man bruge tørgær istedet for almindelig gær?
Holger Rørby Madsen
Hej Michele
Det kan du sagtens - se evt. min omregner fra gær til tørgær her
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Michael Bjørnlund
Elsker de boller, laver dem igen og igen, og selvom jeg eksperimenterer lidt, både med mængden af gær og smag, så bliver de altid perfekte 🙂
Camilla
Hej, har du lavet dem, hvor dejen koldhæver natten over? 😁jeg tænker umiddelbart fint det kan lade sig gøre ved blot at tilsætte mindre gær, lade den hæve lidt ved stuetemperatur inde den komme på køl. Evt. Tag dejen ud 1-2 timer før de formes. vh Camilla
Holger Rørby Madsen
Hej Camilla
Det kan du sagtens - og jeg ville gøre præcis som dig 🙂
Det bliver super godt.
Alt det bedste
Holger
Camilla
Tak! De blev super gode, så det kan anbefales at koldhæve dem, hvis tiden er knap 😁
Holger Rørby Madsen
Hej Camilla
Tak for det - og godt at høre. Tippet er hermed givet videre 🙂
Alt det bedste - og god jul
Holger
Hannah
Hvor meget tørgær ville du bruge, hvis de skulle koldhæves natten over?
Benny Kjær
Nu har jeg lavet disse burgerboller 5 de er bare verdens bedste og ikke ringere med bageenzym.
Kan bare sige de er vane dannende.👌👌👍👍
Benny Kjær
Hvis man vil lave dobbelt af dejen skal der så dobbelt op på gær?
Vh. Benny
Holger Rørby Madsen
Hej Benny
Ja, det skal du 🙂
God bagelyst
Alt det bedste
Holger
Lise
Igen en fantastisk opskrift - jeg er fan
Holger Rørby Madsen
Tusind tak, Lise - det er jeg glad for at høre 🙂
Og ja, så køber man ikke burgerboller mere.
Alt det bedste
Holger
Trine k. Jørgensen
Kan man erstatte lun mælk med lunt vand 1:1? 🙂
Carmen
Jeg har bagt disse burgerboller et par gange og familien er vilde med dem. En nem og overskuelig opskrift. Jeg erstatter noget af hvedemel med hvid hvede men ellers følger jeg opskriften inkl. det med bagepladen på toppen under hævningen så bollerne får den helt rigtige burgerboller form 🙂
Barbara Strøm
Nu er de færdige med at hæve i ovnen. Skal den øverste plade stadig blive?
Holger Rørby Madsen
Hej Barbara
Nej, den øverste plade bruges kun under hævningen for at holde på fugten i dejen til burgerbollerne.
Rigtig god bagelyst.
Alt det bedste
Holger