• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Sukkerguide

Sukkerguide

sukkerguide alt om sukker
Her er to af de mest anvendte slags sukker, nemlig hvidt sukker og rørsukker. Men der er mange andre, som hver har deres særpræg. Det kan du læse mere om i denne sukkerguide. Foto: iStock.com.

Opdateret:  3. november 2023 - Udgivet:  3. november 2023

Del gerne:
13
SHARES
FacebookMessenger13PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Sukkerguide: Kan rørsukker erstatte stødt melis? Er palmesukker sundt? Her får du en oversigt over de mange forskellige typer sukker og deres anvendelsesmuligheder.
  2. Hvidt sukker
  3. Flormelis
  4. Perlesukker
  5. Rørsukker
  6. Muscovadorørsukker
  7. Jaggery
  8. Brun farin
  9. Sirup
  10. Ahornsirup
  11. Kandis
  12. Læs også om honning

Sukkerguide: Kan rørsukker erstatte stødt melis? Er palmesukker sundt? Her får du en oversigt over de mange forskellige typer sukker og deres anvendelsesmuligheder.

Sukker søder, understøtter madens smag, giver konsistens og er uundværlig i køkkenet. Men der er mange forskellige slags sukker at vælge i mellem, så for at give dig et overblik over typerne har vi lavet en sukkerguide.

Før i tiden var der to slags sukker i danske hjem: Stødt melis og sukkerknalder, men den tid er forlængst forbi. Rørsukker, brun farin, flormelis og palmesukker er blot nogle af de mange slags, der forsøder tilværelsen nu.

Fælles for de mange forskellige sukkertyper er, at de indeholder mange kulhydrater og ikke har en næringsmæssig værdi.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder spiser max. 50 gram sukker om dagen, mænd 70 gram. Så når vi spiser det, er det bare om at nyde det.

Hvidt sukker

Det mest almindelige i Danmark og derfor først i vores sukkerguide. Indtil 1800-tallet brugte vi honning og rørsukker fra udlandet, når vi skulle søde maden.

Men da den tyske kemiker Marggraf fandt ud af, at man kunne lave sukker af sukkerroer, ændrede vanerne sig totalt.

Herhjemme blev der dyrket sukkerroer i stor stil, særligt i Sydsjælland, og den dag i dag stammer det meste af vores sukker fra gårde på Lolland-Falster og i Sydsjælland.

Det hvide sukker er krystaller, der opstår, efter roens råsaft er blevet kogt og centrifugeret.

Anvendelse: Hvidt sukker kan bruges til alt, da det har en sød, neutral smag. Blandt til bagning af eks. chokoladekage.

Flormelis

Denne sukkertype stammer fra det hvide sukker, som er blevet knust og sigtet. Der vil altid være antiklumpningsmiddel i flormelis, så det ikke klumper sig sammen og bliver hårdt.

I Dansukkers flormelis er der for eksempel tilsat to procent kartoffelmel.

Anvendelse: Især godt til glasur og fondant og som drys til at pynte en kage eller lignende. På grund af antiklumpningsmidler er flormelis ikke ideelt til drinks med alkohol. Her kan der danne sig en grumset bund i glasset. Serveres også ofte til eks. æbleskiver.

Perlesukker

Igen en sukkertype lavet på sukkerroer. Perlesukker er krystaller som det hvide sukker, men det er kogt i længere tid for at få de store krystaller frem.

Anvendelse: Til at strø på kanelsnegle og kager som pynt.

Rørsukker

De mest almindelige typer er det brune og det hvide rørsukker. Begge laves af sukkerrør, men hvor det lyse rørsukker også kan indeholde sukker fra sukkerroer, er det mørke en blanding af sukkerkrystaller og sirupsrester (melasse).

Siruppen giver det brune rørsukker sin lækre, lidt brændte smag.

Anvendelse: Giver ekstra smag til kaffen og teen. Kan erstatte det hvide sukker i stort set alle retter og brød.

Muscovadorørsukker

Der findes både mørkt og lyst muscovadosukker og begge hører naturligvis til i en sukkerguide. Begge slags stammer fra sukkerrør på Mauritius, og er uraffineret rørsukker tilsat sirup.

Det giver navnlig den mørke muscovadosukker en kraftig, krydret smag. Faktisk er muscovadorørsukker den mest krydret form for sukker, der findes.

Anvendelse: Til brød, kager, saucer og meget andet. Den mørke giver brownies og andre chokoladeprodukter mere fylde og en interessant smag.

Jaggery

Dette uraffineret sukker kan både laves af sukkerrør og saften fra kokos- og dadelpalmer. Saften tappes og koges ind til en flydende sukker, som hældes i forme og sælges i kegleformede toppe i for eksempel Indien.

Her skærer man blot noget sukker af keglen, når man skal bruge det. I Danmark kan vi købe pulveriseret jaggery i poser.

Anvendelse: Perfekt til chai og te. Også god til at søde grød og bagværk med, da den har en frugtagtig sukkersmag, som ikke er lige så sød som hvidt sukker.

Brun farin

Farin er et blandingsprodukt. Hvidt sukker og brun rørsukkersirup blandes og tørres.

Det er siruppens skyld, at brun faring kan klistre sammen til en hård knold, når først posen er åbnet. Det kan du undgå ved at lægge et lille stykke rugbrød ned til farinen i posen.

Anvendelse: Farin er uundværlig i nogle af danskernes yndlingskager: drømmekagen fra Brovst og brunsviger. I det hele taget er den lidt krydret smag dejlig i marinader såvel som bagværk og i drikke som Irish Coffee.

Sirup

Sirup som vi kender den, når vi bager brunkager, er et restprodukt fra sukkerproduktionen.

Sirup er en sejtflydende sukkeropløsning, hvor en kombination af forskellige sukkerarter forhindrer en krystallisering.

Anvendelse: Kan erstatte sukker, men kan også bruges til at understøtte hævningen af brød. Ifølge Dansukker kan to spiseskefuld sirup i en halv liter dejvæske være med til at gøre skorpen sprød, fremme hævningen og sørge for, at brødet bliver saftigt.

Sukkersmagen kan ikke smages i brødet, da gæret fortærer siruppen, mens brødet hæver.

Ahornsirup

Denne sirup er et naturligt produkt fra ahorntræet.

Saften tappes fra træet og koges ind til en tyndtflydende sirup, som har en helt særlig aromatisk smag.

Anvendelse: Som topping til yoghurt, skyr og grød. Tilsat hakkede valnødder er den et lækkert supplement til ostebordet, og så smager ahornsirup forrygende hældt over amerikanske pandekager og vafler eller indeni almindelige pandekager.

Kandis

Din bedstefar kaldte sikkert kandis for brystsukker. Det er betegnelsen, som de brune, søde klumper af sukker har gået under i årevis.

Kandis er store krystaller af sukker, der har fået sin farve og smag af en langsom krystalisering.

Anvendelse: Kandis er fint at servere til varme drikke på grund af dens smukke form og farve.

Læs også om honning

Da honning er det rene naturprodukt fra bierne, har vi ikke taget den med i vores sukkerguide.

Men du kan læse om honning i denne artikel: Honning - fakta, opskrifter og viden.

Om Karen
Karen Seneca
Karen Seneca

Karen er journalist, forfatter og rejseblogger. Og så er hun en ægte madnørd, som elsker at eksperimentere i køkkenet.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Grethe Busk Stæhr

    november 11, 2023 at 12:24 pm

    I Arla skyr m. skovbær, bruges der ikke sukker , men sukkerarter, og hvad hedder de sukker arter, ?

    Svar
    • steen thomsen

      september 12, 2024 at 5:53 am

      Er nogle sukkerarter mere usunde end andre. p.g. af fremstillingsmetoden. Cancer f.eks.

      Svar
  2. Ole

    september 14, 2023 at 11:16 am

    Der er intet sukker som er sundt, det vil altid bare være et simpelt kulhydrat, som sirup, honning og lignende... Den eneste forskel er, at nogle typer, som f.eks frugtsukker, og kokossukker, kan være helt ned til 1/3 af påvirkningen af dit blodsukker, men det er på ingen måde optimalt alligevel, det påvirker dit helbred på enormt mange måder, lige fra du putter det i munden og det påvirker tænderne, til det når ned i maven, og bliver delt op i glukose og fruktose, hvor fruktose kun kan nedbrydes af leveren, og der er en slem en til at give fedt lever, og så får blodsukkeret jo lige et spark som er roden til alt ondt. Af samme årsag at Frugter bare er naturens slik, det er på ingen måde sundt som de gerne vil have det til at lyde.

    Svar
  3. Jeanita

    april 19, 2022 at 10:18 pm

    Du skriver i overskriften - er palmesukker sundt?
    Hmm jeg vil personligt gerne vide mere om palmesukker aka kokossukker, dennes smag og hvad man kan bruge det til?
    + Hvilke sukker er sundeste at indtage?

    Svar
  4. Henrik

    december 20, 2020 at 2:41 pm

    Kandis fås i både lys og mørk udgave Den lyse bruges som ekstra sukker, når man brygger øl. Mørk Muscovado bruges også i mørke øltyper som f.eks. Russian Imperial Stout. MEN hvad er forskellen på perlesukker og lys kandis?

    Svar
    • steen thomsen

      september 12, 2024 at 5:46 am

      Er nogle sukkerarter mere usunde end andre.

      Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her