Oversigt over indhold
Kylling i ovn med stegetid og temperatur
Ingredienser
- 1 kylling - gerne på ca. 1,5 kilo
- citronsaft - friskpresset, fra 1 citron
- 1 håndfuld timian
- paprika
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen ved 235 grader (varmluft). Vi starter nemlig ud med en god varme til ovnstegt kylling.
- Tjek at kyllingen er ren inden i, og skyl den godt med vand. Dup den tør med køkkenrulle, og sørg for at den er helt tør.
- Dryp kyllingen med citronsaft og krydr den derefter med lidt paprika, salt og friskkværnet peber.
- Læg en håndfuld timian ind i kyllingen sammen med citronbåde.
- Læg kyllingen i et fad, og sæt den i ovnen i 15 minutter ved 235 grader varmluft. Skru derefter ovnen ned på 180 grader varmluft, og lad kyllingen stege videre i yderligere 35 - 40 minutter.
- Den kraftige varme sikrer en god bruning af kyllingen - og den lidt lavere varme giver et meget saftigt og mørt stykke fjerkræ, når du laver kylling i ovn.
- Lad så kyllingen hvile i 20 minutter inden du skærer eller klipper den ud. Så simpelt er det.
Video til opskriften
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Opskrift på kylling i ovn
Stegt kylling i ovn lyder svært, men det er faktisk ganske simpelt at stege kyllingen lige præcist så den bliver saftig og mør. For intet er jo næsten værre end en tør kylling, man næsten ikke kan bide fra hinanden.
Med denne simple opskrift er du dog sikker på et godt resultat hver gang. Opskriften er beregnet som en hovedret til aftensmad til fire personer. Du kan bruge rester af ovnstegt kylling i denne lækre salat.
Andre populære opskrifter:
Billeder
Her er et par billeder til opskriften på helstegt kylling:
Serveringsforslag
Den ovnstegte kylling skæres ud og serveres straks sammen med valgt tilbehør.
Klassisk er det kartofler, brun sovs og en agurkesalat, eller eventuelt med risotto og en salat med pære og tranebær. Men mange slags tilbehør kan anvendes her.
Du kan i øvrigt også lave den som en langtidsstegt kylling.
Kernetemperatur
Husk, at kernetemperaturen i en stegt kylling minimum bør være 75 grader. Dermed er du sikker på, at den ikke indeholder salmonella bakterier.
Brystkødet opnår hurtigere en kernetemperatur på 75 grader end eks. lårene. Derfor skal du måle kernetemperaturen ved et kyllingelår, men uden at stegetermometeret rører en knogle.
Har du ikke et stegetermometer, kan du prøve et andet trick. Drej forsigtigt et lår rundt, og hvis det nemt slipper kyllingen, ja så er den klar og færdig.
Med brun sovs
En af de populære varianter af den helstegte kylling er denne med brun sovs og agurkesalat. Det er en af mine favoritter, og det hele laves fra bunden. Du finder opskriften her: Hel kylling i ovn med brun sovs og agurkesalat.
Flere inspirerende opskrifter:
FAQ
En hel kylling i ovn skal steges i cirka 50 minutter. Måske lidt længere, men stegetiden afhænger selvfølgelig af størrelsen.
Det bedste resultat får du ved at give kyllingen 15 minutter ved 235 grader, og derefter skrue ned på 180 grader, hvor kyllingen steges færdig i cirka 35-40 minutter.
Kernetemperaturen i en kylling skal være på 75 grader. Så er kyllingen gennemstegt.
Et simpelt trick er, at du vrider den ene lår på kyllingen, og hvis den giver sig let, ja så er din ovnstegte kylling mør og klar til at komme ud af ovnen. Eller prik i kyllingen, og hvis væsken er klar er kyllingen færdig.
Det korte og klare svar er nej. Kylling skal altid gennemsteges til en kernetemperatur på 75 grader for at undgå risiko for bakterier. Andre kødtyper kan rosasteges, men aldrig kylling.
Ja, du kan godt opvarme en i forvejen tilberedt kylling, men resultat bliver aldrig rigtig godt på grund af sammensætningen af protein i kyllingen. Kødet bliver mere tørt og sejt. Hvis du alligevel gør det, så husk at kødet skal gennemvarmes til minimum 75 grader. Men endnu bedre er det altså at bruge den kolde kylling til salater og lignende.
Du kan sagtens fryse en hel kylling, hvis du eksempelvis alligevel ikke ønsker at stege den nu. Eller finder et godt tilbud i supermarkedet. Holdbarheden på frost er op til et år. Tø altid den frosne kylling op i køleskabet.
Stegt kylling kan opbevares på køl, hvor den har en holdbarhed på 2-3 dage.
Rester af ovnstegt kylling fryses ned i op til 3 måneder.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Louise Søndergaard Sørensen skriver
Virkelig god opskrift 😋
Wie skriver
Hvorfor bruger du ikke persille lagt ind i kyllingen? Det brugte man altid førhen. Skal kyllingen ikke smøres med olie eller smør?
Christina Hansen skriver
Kære Holger
Jeg er lidt i panik! Jeg har søgt og søgt efter en specifik opskrift, som du plejer at have på hel ovnstegt kylling med sovs og kartofler.
Kyllingen vejede 13-1400 gr og skulle have en time i ovnen.
Først 15 min på den ene side - så 15 min på den anden side.
Derefter 30 min med brystet opad samt vand + bouillon i fadet på dette tidspunkt.
Den opbagte sovs blev lavet på denne bouillon og med noget æbleeddike i. Og blev bare perfekt hver gang! Og ligeledes blev kyllingen, som vistnok var krydret med paprika.
Er denne opskrift blevet fjernet?
...så tuder jeg..
Hvis den stadig er tilgængelig, kan du så linke til den? Så vil jeg være meget taknemmelig.
Jeg har set, at du har en anden opskrift på sovs til kylling, men jeg vil helst have den anden, som jeg plejer at lave.
Bedste hilsner, Christina
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Christina
Tak for de pæne ord, og det er også en særdeles populær opskrift 🙂
Jeg har lagt den ind på denne side igen.
Jeg ved ikke lige hvad der er sket, men den er her i hvert fald. Så ingen grund til at græde 🙂
God fornøjelse
Holger
Dorthe skriver
Altid perfekt efter opskriften
Marianne skriver
Super lækker og mør og på ingen måde tør - Rigtig god opskrift 😊