Indhold
Jeg er en af dem, der virkelig holder af knoldselleri, men jeg kender også flere, der virkelig ikke kan fordrage rodfrugten.
For knoldselleri er en af de grøntsager, der virkelig kan dele vandene, men det er nu en skam, for sellerien er særdeles sund.
Sæson
Sellerien topper smagsmæssigt i september, altså først på efteråret.
Her er den frisk og har den bedste smag, der både er nærmest parfumeagtig, men også med toner af nødder. Smagen er også let sødlig, og man er aldrig i tvivl om lugten (og smagen) af knoldselleri.
Men som med de fleste andre rodfrugter, så holder knoldsellerien altså godt på næringsindholdet, og derfor er den sund at spise gennem hele efteråret og vinteren. Så hold dig ikke tilbage.
I starten af sæsonen sælge sellerien oftest med toppen på, mens vi længere inde i vinteren typisk blot ser knoldene i supermarkedet. Toppen skal du i øvrigt ikke smide ud, men den kan bruges til blandt andet kogning af oksekødssuppe og andre supper, hvor den tilfører mere smag.
Se også: Selleristeaks (lavet af hele skiver paneret knoldselleri)
Anvendelse og opskrifter
Knoldsellerien kan bruges til mange forskellige retter, og her følger nogle af de bedste opskrifter med knoldselleri. Først og fremmest skal du prøve at lave boller i selleri, hvor sellerien virkelig er i centrum.
Du bør også prøve at lave ovnbagt selleri, som bruges som tilbehør i stedet for kartofler. En af mine favoritter er også denne opskrift på sellerisuppe, der samtidig er nem at lave. Knoldselleri er også god at anvende i flødekartofler. Eller som klassiske selleribøffer.
Og derudover er knoldsellerien altså uundværlig i en hjemmelavet suppe. Se alle opskrifterne med selleri længere nede.
Prøv også: Pasta med knoldselleri og porre (vegetarisk pastaret)
Udskæring
Umiddelbart kan en knoldselleri være lidt uoverskuelig at gå i gang med, da den ofte blot ligner en stor og beskidt knold.
Det nemmeste er, at du skærer toppen og roden af, og derefter deler den i to halvdele. Læg så en halvdel med skærefladen nedad, hvorefter du med en skarp kniv kan skære skrællen/ydersiden af den.
Derefter er den nem at skære i passende stykker, afhængig af hvad du skal bruge den til.
Læs også: Hvad kan man bruge selleritoppe til?
Næringsindhold
Som sagt er knoldselleri en af de meget sunde grøntsager. Den indeholder blandt andet en del C-vitaminer, men også en del mineraler og kostfibre. Indhold pr. 100 gram:
Kalorier: 40
Fedt: <1 gram
Kulhydrat: 2 gram
Protein: 2 gram
Kostfibre: 9 gram
Hvad er knoldselleri?
Knoldselleri (også kaldet selleriknold) er en rodfrugt med en ru, brun yderside og en fast, hvid inderside.
Den tilhører skærmplantefamilien, og den er nært beslægtet med bladselleri.
Den har en karakteristisk, let nøddeagtig og krydret smag, der er meget aromatisk.
Sundhedsfordele
Knoldselleri er både næringsrig og kalorielet:
- Rig på kostfibre, som er gode for fordøjelsen
- Indeholder C-vitamin, K-vitamin, kalium og antioxidanter
- Kan være med til at regulere blodtryk og styrke immunforsvaret
- Lav på kulhydrater, ofte brugt i low-carb og keto-kost.
Anvendelse i madlavning
Knoldselleri er super alsidig og den kan bruges:
- Rå: Rives og bruges i coleslaw eller salater (eks. sellerisalat med æble og creme fraiche)
- Bagte tern eller fritter: Et sundt alternativ til kartofler
- Mos: Alene eller blandet med kartoffel
- Supper: F.eks. cremet sellerisuppe
- Gratineres, bruges i grøntsagsfrikadeller, steges eller sauteres
- Juices sammen med eks. æble og gulerod for en sund drik
Sjove fakta
Hele planten kan spises, både knolden og de grønne toppe (som ligner bladselleri og er gode i suppe).
Knoldselleri bruges ofte som del af den klassiske "bouquet garni" eller suppevisk.
I Frankrig og Tyskland er sellerisalat en populær forret eller tilbehør.
I oldtiden mente man, at sellerien havde helbredende egenskaber.
Opskrifter med knoldselleri
Så er du klar til lækre opskrifter med selleri, og her er 10 af de bedste:










FAQ
Knoldselleri (også kaldet selleriknold) er en rodfrugt, der hører til skærmplantefamilien - i familie med bladselleri og persillerod. Den har en kraftig, aromatisk smag og bruges ofte i supper, mos, ovnretter og salater.
Knoldselleri har en let nøddeagtig, sødlig og krydret smag. Smagen er mere markant end kartoffel, men mildere end eksempelvis pastinak.
Ja, skrællen er groft nubret og sej og skal fjernes med en god kniv eller kartoffelskræller. Skær evt. toppen og bunden af først, fordi den så er nemmere at skrælle.
Ja, det kan du sagtens. Knoldselleri er fin i råkost - eks. revet sammen med æble, citronsaft og lidt mayo eller yoghurt.
Uskrællede knoldselleri har en god holdbarhed på 2-4 uger i køleskab (grøntsagsskuffe). Skrællet og snittet kan den opbevares i vand med lidt citron i køleskab i 2-3 dage.
Ja, absolut. Knoldselleri er både kalorielet og fiberrig, og samtidig rig på K-vitamin og C-vitamin. God kilde til antioxidanter og mineraler.
Knoldselleri er i sæson fra sensommer til vinter, men kan fås året rundt.
Ja, knoldselleri kan også fryses, men den skal blancheres først. Derefter er den bedst til mos og suppe.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Comments
No Comments