Indhold
Kardemomme kender mange herhjemme som et stødt krydderi, vi bruger i julens småkager og i mormorboller.
Men kardemomme kan så meget mere end give smag i boller. Det indiske køkken bruger krydderiet i et utal af retter og deres lækre te chai.
I Mellemøsten brygges kaffe med kardemomme, og mange desserter indeholder det aromatiske krydderi.
Krydderiet stammer fra småbitte frø, der ligger i kapsler, som igen stammer fra kardemommeurten, Elettaria cardamomumen.
Sådan bliver kardemomme til
Kardemommeplanten er en tropisk plante beslægtet med ingefær. De vokser især i Indien.
Her kan de blive op til et par meter høj, men vi kan faktisk dyrke den selv i stuen. Dog vokser den ikke til mere end ca. en halv meter.
Kapslerne, som er plantens frugt, bliver høstet, når de er ved at være modne. Herefter tørres de i solen.
Køber vi de grønne kapsler, får vi den rene, sanselige smag af ægte kardemomme, som slår det stødte krydderi med mange længder.
De er på en gang både milde og aromatiske med noter af blandt andet citroner.
Anvendelse og opskrifter
Kapslerne skal stødes i en morter før brug. Hvis du laver en simreret, kan du sagtens smide skaldelene med ned i gryden - ellers kan du sortere dem fra, efter du har stødt dem.
Hvis du bruger grønne kapsler i stedet for det stødte krydderi, vi finder i glas, skal du bruge fire frø i en opskrift, der kræver en halv teskefuld.
Herhjemme har vi fået smag for kardemommens fortræffeligheder i kager, især julebagværket som i mormors bedste klejner, men også i æbleskiver.
Kardemommesnurrer er også blevet populært de seneste år. Her har krydderiet selvfølgelig en fremtrædende rolle.
Hvad er kardemomme?
Kardemomme er et krydderi, der stammer fra frøene i bælge fra planter i ingefærfamilien.
Den kommer oprindeligt fra Indien og Sri Lanka, men bruges i dag over hele verden.
Den findes i to hovedtyper, som grøn kardemomme, der er den mest udbredte, og den har en sødlig og aromatisk smag.
Sort kardemomme er til gengæld lidt større, mere røget og den bruges ofte i krydrede retter.
Smag og aroma
Smagen er varm, sødlig, lidt citrusagtig og blomsteragtig.
En lille mængde giver en stor effekt, da det er et intenst krydderi.
Hele kapsler giver mere aroma end stødt kardemomme.
Opskrifter med kardemomme
Men først og fremmest er det et lækkert krydderi, som du for eksempel kan bruge i en af disse opskrifter:










- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Comments
No Comments