Hvidvin - fakta, produktion, opbevaring og servering

Hvidvin kan drikkes af de fleste, uanset om man er til sødt eller tørt. Her er fakta om alt fra distrikter og druer til smag og servering.

Hvidvin er en videnskab. I hvert fald for kendere og feinschmeckere. Men det er ikke en større videnskab end, at der gælder en eneste regel, når du skal vælge vin: Drik den, du bedst kan lide.

Om druen er fra Sydafrika eller Frankrig, er det vigtigste trods alt dine egne smagsløg.

Når det så er sagt, kan det være rart at udvide sin horisont og eksperimentere lidt med, hvilken hvidvin der skal drikkes hvornår.

Der er nemlig forskel på, hvilke vine der passer til hvilke retter, for eksempel ost, fisk og kylling.

Sådan fremstilles hvidvin

Hvidvin kan i princippet lave sig selv. Hvis man opbevarer de grønne vindruer i en kæmpe spand og lader dem være, vil de begynde at gære af sig selv og danne alkohol.

Men sådan foregår det naturligvis ikke på vingårdene rundt omkring i verden.

Her presses druerne efter plukning, hvorefter saften kommes på store ståltanke og tilsættes gær, så gæringen kan begynde. Under gæringen omdanner gæren sukker til alkohol i tanken.

Hvor længe hvidvinen får lov til at blive i tanken efter gæringen afhænger af den enkelte type, men 12 måneder er den maksimale tid.

Langt det meste hvidvin smager af mest, hvis de drikkes indenfor de første par år, de er kommet på flaske.

Så det er en skidt ide at gemme en god flaske hvidvin i årevis med mindre, at det er en hvid Bourgogne eller en Riesling.

Kendte vindistrikter og druer

Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Riesling er klassikerne, når det handler om hvidvin. På trods af at vi ofte forbinder dem med oprindelses-landet, dyrkes disse druer overalt i vinproducerende lande.

Særligt Chardonnay og Sauvignon Blanc er storsælgende og et sikkert valg, når der skal vælges hvidvin.

Men der er også forskel på smag alt efter vinhus og lagringsmetode. Her er et lille overblik over de mest kendte druer og vin.

Chardonnay – fyldig, ofte fadlagret, bruges til alt fra tør vin til champagne.
Sauvignon Blanc – frisk, syrlig, med noter af citrus og stikkelsbær.
Riesling – fra knastør til meget sød, ofte aromatisk og mineralsk.
Pinot Grigio / Pinot Gris – let og frugtrig.
Gewürztraminer – blomsterduftende, krydret, ofte sød.

Chardonnay

Druen stammer fra Frankrig, men dyrkes overalt, hvor der produceres vin. Det er nemlig en særdeles hårdfør drue med en smag, der tilpasses efter jordforhold, vejr og lagring. Nogle lagres på egefade i stedet for stål, hvilke giver meget forskellige smage. Eksempler på Chardonnay: Chablis, Mersault, Savanha.

Sauvignon Blanc

Druen er en aromatisk drue. Det betyder, at den har meget smag i sig selv i modsætning til Chardonnaydruen. Den er meget sommerlig med en frisk frugtsmag og en sødlig duft. Druen er fransk, men dyrkes overalt, især New Zealand har haft enorm succes med Sauvignon Blanc-hvidvin. Eksempel: Sancerre,

Pinot Gris:

Fremstilles mest i Alsace-området og Italien, og har en meget fyldig, lettere parfumeret smag. Dette er også hvidvinen, som kan bruges til kraftigere retter, hvor man ofte ville servere rødvin.

Muscat

Den ældste kendte drue i verden med meget sødme og duft. Ofte bruger man Muscatvin som dessertvin, men man kan også få en tør Muscat hvidvin med en kraftig smag. Den er supergod som velkomstdrik og til fiskeretter. Eksempler: Moscato d’Asti, Zind Humbrecht Muscat.

Riesling

Oprindelseslandet er Tyskland, og vi k Eksmepler:ender især vinen fra Alsace-området, men også denne hvidvin dyrkes flere steder i verden. Riesling findes både i hvinende søde og meget tørre udgaver. Druen er kompleks med meget smag i sig selv. Det er den hvidvin, som kan tåle lagring i længst tid uden at miste smag. Eksempler: Bestheim, Riffel.

Kendte vinområder for hvidvin

Frankrig: Bourgogne (Chardonnay), Loire (Sauvignon Blanc), Alsace (Riesling, Gewürztraminer).
Tyskland: Især kendt for Riesling.
Italien: Pinot Grigio og Verdicchio.
New Zealand: Friske Sauvignon Blanc-vine.
Chile, Sydafrika, Californien, Australien: Varme klimaer, frugtrige hvidvine.

Serveringstemperatur

Får du en god, tør Riesling eller Pinot Gris serveret på en restaurant, vil vinens temperatur være varmere, end du formodentlig er vant til hjemmefra.

Mange af os opbevarer hvidvin i køleskabet og serverer den kold, men ikke alle vine har godt af kulden.

En generel tommelfingerregel er, at jo sødere vin, desto koldere skal den drikkes. Billig hvidvin er også udmærket at servere direkte fra køleskabet. Men de mere komplekse vine skal helst drikkes, når de er 8-10 grader.

Du kan sagtens have de fleste slags hvidvin stående i køleskabet og så tage dem ud 20 minutter før, de skal drikkes.

Husk at åbne dem, så de kan ilte inden servering. Og skænk gerne hvidvin i store vinglas.

Sød eller tør? Kend forskel

Restsukkeret efter gæringen har betydning for, hvor sød eller tør hvidvinen er. Det vil sige, at en tør - dry - hvidvin vil have ganske lidt restsukker i forhold til en sød - sweet.

Et lille praj fra Jysk Vin til, hvordan du finder ud af, om du står med en tør eller sød hvidvin i hånden i supermarkedet: Jo lavere alkoholprocent, desto sødere vin. Ellers kan du være heldig at finde følgende kategori på vinflaskens etiket.

Dry: Tør vin maksimum fire gram per liter restsukker.

Demi-sec: Halvtør vin maksimum fire gram per liter og maksimum 12 gram restsukker per liter (18 gram når syreniveauet ikke er mere end 2 gram per liter lavere end indholdet af restsukker)

Semi-sweet: Halvsød vin mere end 12 gram restsukker per liter og op til 45 gram restsukker per liter.

Sweet: Sød vin har minimum 45 gram restsukker pr. liter.

Opbevaring

Et køkken skifter mere temperatur end noget andet rum i hjemmet. Når du har gang i flere kogeblus og en ovn, vil temperaturen stige flere grader. Og temperatursvingninger er vin ikke glad for.

Det anbefales derfor at opbevare hvidvin vandret i et rum, hvor de ikke får sollys eller udsættes for skiftende varmegrader. Et vinkøleskab er optimalt. Her kan du nemlig holde temperaturen på 10-12 grader, hvilket er den bedste temperatur, men vi er mange, der aldrig når at få opbygget en samling, før de drikkes.

Værd at vide

Farven på hvidvin påvirkes af både druetype, gæring og lagring.
Nogle hvidvine lagres på egetræsfade, hvilket giver mere kompleks og cremet smag.
Hvidvin bruges også ofte i madlavning – eks. til saucer og risotto.