Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftsindeks
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
Forside › Opskriftsindeks › Aftensmad › Frikadeller

Klassiske frikadeller - på pande eller i ovn

Billede af frikadeller. [novashare_inline_content] Aftensmad
Frikadeller af den gode, danske slags, der steges cirka fem minutter på hver side på en pande i smør og olie. Slagterens egen opskrift, som giver de bedste deller. Her er de stegt i min Dorsch stegepande. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 1. juli 2026 Udgivet: 21. november 2017
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 729 stemmer
Gå til opskrift

Her får du slagterens gennemprøvede opskrift på klassiske frikadeller med saftig midte og gylden stegeskorpe - nemme at lave på pande eller i ovn.

Indholdsfortegnelse
  • Opskrift på frikadeller
  • Frikadeller
  • Slagterens frikadeller
  • Sådan får du en gylden stegeskorpe
  • Hvis frikadellerne driller
  • Frikadeller i ovn
  • Hvad kan man servere til frikadeller?
  • Opbevaring, genopvarmning og frysning
  • Flere opskrifter på frikadeller
  • Rør frikadellefarsen grundigt
  • Ofte stillede spørgsmål om frikadeller
  • Kort om frikadellens oprindelse
  • Se også
  • Kommentarer

Opskrift på frikadeller

Der er få retter, der smager så meget af klassisk dansk aftensmad som hjemmelavede frikadeller. Denne opskrift er inspireret af en gammel slagtermester og giver cirka 12 frikadeller med en sprød, gylden overflade og saftig midte.

Nøglen til en god frikadellefars er at røre kødet grundigt med salt, tilsætte mælken lidt ad gangen og lade farsen hvile i 30 minutter. Derefter kan du stege frikadellerne på panden i smør og olie eller tilberede dem i ovnen, hvis du vil lave en stor portion eller undgå stegeos.

Billede af frikadeller.

Frikadeller

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 729 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 10 minutter min
Tilb. tid: 10 minutter min
Frikadellefars på køl: 30 minutter min
Samlet tid: 50 minutter min
Sådan laver du de klassiske og gammeldags frikadeller, der smager himmelsk godt. Få slagterens bedste opskrift på hjemmelavet frikadellefars.
Antal: 12 stk.
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 500 g hakket kalv og svin (med cirka 10 procent fedt)
  • 7 g salt (1 tsk = ca. 5-7 g)
  • 1 æg
  • 1 løg ( hakket løg eller 1-2 teskefulde løgpulver)
  • 3 spsk hvedemel
  • friskkværnet peber
  • 2 dl mælk
  • smør (og olie, til stegning)
Bliv medlem af Madens Verden og slip for reklamer
Som medlem bliver du inspireret til sundere mad, slipper for reklamer og får andre fordele.
Læs mere

Fremgangsmåde
 

  1. Kom 500 g hakket kalv og svin op i en skål, og tilsæt 7 g salt. Det er vigtigt farsen nu bliver rørt godt igennem inden du tilsætter de øvrige ingredienser.
    brug hakket kalv og svin til frikadeller
  2. Når farsen er rørt rigtig godt med salt, så bindes væsken (mælken) bedre, og frikadellerne bliver mere lækre og saftige. Det er et godt frikadelletip.
  3. Tilsæt 1 æg og 1 løg (finthakket), og fortsæt med at røre videre, inden du nu kommer 3 spsk hvedemel og friskkværnet peber ned i farsen. Rør også det godt sammen.
  4. Tilsæt gradvist 2 dl mælk. Det plejer at passe med målene, men hakket svin og kalv kan trække forskelligt, så vurdér lige selv hvor meget der skal bruges. Farsen skal være nogenlunde smidig - men den må selvfølgelig ikke blive tynd. Husk at farsen samler sig i køleskabet.
    frikadellefarsen røres grundigt
  5. Stil frikadellefarsen på køl i 30 minutter.
    den færdige frikadellefars
  6. Kom rigeligt med smør og olie på en stegepande, og varm op ved jævn varme (cirka 7 på en skala fra 1 til 9).
  7. Tag en spiseske og dyp den i fedtstoffet på panden. Læg frikadellerne på panden, og dryp hver gang skeen i fedtstoffet inden du laver den næste. Så hænger farsen ikke fast. Du kan selv vælge om det skal være små eller store frikadeller.
  8. Steg dem cirka 5-6 minutter på hver side - de er færdige når de har fået en flot og mørk stegeskorpe (her sidder meget af smagen). Bliver de mørke for hurtigt skruer du lidt ned for varmen, men varmen må heller ikke blive for svag.
    Billede af frikadeller.
  9. Læg frikadellerne på noget køkkenrulle inden servering, så noget af stegefedtet absorberes.
Tilberedning i ovn
  1. Læg frikadellerne på en bageplade med bagepapir. Pensl dem eventuelt med lidt olie eller smeltet smør. Bag frikadellerne ved 200 grader varmluft eller 210 grader almindelig over- og undervarme i cirka 18-20 minutter. Stegetiden afhænger af størrelsen. De skal have en kernetemperatur på mindst 75 grader.
    frikadeller i ovn

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier135kcalKulhydrater3gProtein8gFedt10gMættet fedt4gFlerumættet fedt1gEnkelumættet fedt4gTransfedt0.002gKolesterol46mgNatrium358mgKalium165mgKostfibre0.2gSukker1gVitamin A50IUVitamin C1mgCalcium31mgJern1mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video til opskriften

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Gør Madens Verden til din foretrukne opskriftssideFå nemmere adgang til vores opskrifter, når du søger på Google. Klik her for at vælge Madens Verden som din foretrukne kilde.
Kom med din mening

Slagterens frikadeller

Disse frikadeller er som slagteren laver dem, og de smager fantastisk. Jeg har her brugt hakket svine- og kalvekød i min frikadellefars, men du kan også udelukkende bruge svinekød.

Opskriften er efter inspiration fra en gammel slagtermester i Esbjerg, og tak for den. Den giver 12 store frikadeller eller op til 30 små, og er altså lavet ud af et halvt kilo hakket kød. Det er altså klassiske og gammeldags slagter frikadeller uden underlige ingredienser, og du kan tilberede dem på panden eller i ovnen.

Frikadelleopskriften er udviklet med udgangspunkt i klassiske danske slagtertraditioner og er gennemtestet gennem mange år. Her er alt hvad du skal vide om stegning af frikadellefars. Du kan også se min video med fremgangsmåde.

Sådan får du en gylden stegeskorpe

Varm panden ordentligt op, og brug en blanding af smør og olie. Olien tåler varmen, mens smørret giver smag og hjælper med at gøre frikadellerne gyldne.

Læg ikke for mange på panden ad gangen. Ellers falder temperaturen, og frikadellerne kan begynde at koge i stedet for at stege.

Vend først frikadellerne, når undersiden har sat sig og slipper panden. Når begge sider har fået farve, kan du skrue lidt ned og lade dem stege færdige ved middel varme.

Fejlfindingsguide

Hvis frikadellerne driller

Se, hvad der typisk går galt på panden - og få den hurtige løsning, så næste hold bliver gyldent, saftigt og gennemstegt.

Mørke udenpå og rå indeni

Panden er for varm, eller frikadellerne er for store. Skru ned, og form næste hold lidt mindre.

Grå uden stegeskorpe

Panden er ikke varm nok eller er overfyldt. Steg færre ad gangen, og lad panden blive varm igen mellem holdene.

Tørre

De har fået for lang tid, eller farsen er meget mager. Tag dem af, så snart de er gennemstegte.

Falder fra hinanden

Farsen kan være for løs, for varm eller utilstrækkeligt rørt. Stil den på køl, og tilsæt eventuelt en smule ekstra mel.

Hænger fast

Vent lidt længere med at vende dem, og sørg for, at der er nok fedtstof på panden.

Frikadeller i ovn

Ovnen er praktisk, når du vil lave mange frikadeller på én gang eller undgå stegeos. Varmluft giver den mest jævne tilberedning, mens almindelig over- og undervarme kan give en lidt blødere overflade.

Form frikadellerne i samme størrelse, læg dem med afstand, og pensl dem med lidt olie eller smeltet smør. Vil du have mere farve, kan du give dem 2-3 minutter under grill til sidst. Hold hele tiden øje med dem, så overfladen ikke brænder.

Hvad kan man servere til frikadeller?

Til klassisk aftensmad kan frikadeller serveres med kogte kartofler, brun sovs, kartoffelmos eller stuvet hvidkål. En hjemmelavet agurkesalat giver et syrligt modspil til den stegte fars.

Om sommeren er en kold kartoffelsalat et oplagt tilbehør. Kolde frikadeller kan desuden spises på rugbrød, bruges i sandwich eller tages med i madpakken.

Opbevaring, genopvarmning og frysning

Lad frikadellerne køle hurtigt ned, og opbevar dem i en lukket beholder i køleskabet ved højst 5 grader. Brug dem inden for få dage, og kassér dem, hvis du er i tvivl om lugt, udseende eller opbevaring.

Ved genopvarmning skal frikadellerne varmes helt igennem. De kan også fryses, når de er kølet af. Frys dem i en tæt beholder eller pose, og tø dem helst op i køleskabet før opvarmning.

Flere opskrifter på frikadeller

Frikadeller kan laves på mange måder. Prøv dem i ovn eller airfryer, lav farsen med havregryn, eller vælg en variant med kylling, fisk eller grøntsager. Her finder du opskrifter på både traditionelle frikadeller og spændende variationer til aftensmad og madpakken.

billederesultat for frikadeller i fad
Frikadeller i fad
Græske frikadeller
Græske frikadeller med feta
billede med kalvefrikadeller
Kalvefrikadeller (nem opskrift på lækre kalvedeller)
frikadeller i Airfryer
Nemme frikadeller i airfryer
billede med fiskefrikadeller
Fiskefrikadeller
billederesultat for baconfrikadeller
Baconfrikadeller
kyllingefrikadeller
Kyllingefrikadeller
billede med italienske frikadeller i tomatsovs på pande
Italienske frikadeller
billede til frikadeller med havregryn
Frikadeller med havregryn og lækkert tilbehør

Rør frikadellefarsen grundigt

Noget af det mest vigtige ved en god frikadellefars er, at du først rører kødet grundigt med salt. Saltet opløser nogle proteiner i kødet, og det gør, at du nemmere kan få farsen til at binde sammen.

Men lige så vigtigt det er at røre en fars grundigt, lige så vigtigt er det ikke at røre farsen for længe. Så rør indtil du har en let og nærmest klukkende fars, der hænger godt sammen.

Mængden af mælk kan variere lidt, men du skal fortsætte med at tilsætte lidt mælk indtil farsen er lind og har en klukkende lyd, når du rører rundt i den. Nærmest lidt hul i lyden. Pas dog også på med at frikadellefarsen ikke bliver for tynd.

Leif Skibsted, der er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet har undersøgt det nærmere.

- Det opløste protein er en god emulgator, der gør, at fedt og vand forenes bedre, da proteinet lægger sig i grænselaget mellem fedt og vand i farsen. Derfor hænger en farsret bedre sammen, når farsen først røres med salt og får lov til at hvile, så de opløste proteiner kan nå at finde på plads, siger han til Samvirke.

Derefter skal farsen hvile i en halv times tid i køleskabet, hvor den sætter sig.

Ofte stillede spørgsmål om frikadeller

Hvor længe skal frikadeller stege?

Almindelige frikadeller skal stege cirka 5-6 minutter på hver side ved middel til middelhøj varme. Stegetiden afhænger af størrelsen og pandens varme.

Hvordan ved man, at frikadeller er færdige?

De skal være gennemstegte og have en kernetemperatur på mindst 75 grader. Mål i den tykkeste frikadelle, hvis du er i tvivl.

Hvorfor skal kødet røres med salt først?

Salt hjælper farsen med at blive sammenhængende og holde bedre på væsken. Det giver frikadeller, der er lettere at forme og mere saftige efter stegning.

Hvorfor skal frikadellefars hvile?

Hviletiden giver farsen mulighed for at samle sig og blive kold. Det gør den nemmere at forme og mindsker risikoen for, at frikadellerne falder fra hinanden.

Kan frikadeller laves i ovn?

Ja. Bag dem ved 200 grader varmluft eller 210 grader almindelig ovn i cirka 18-20 minutter. De skal være gennemstegte og have en kernetemperatur på mindst 75 grader.

Kan man bruge rent svinekød?

Ja. Opskriften kan laves med rent hakket svinekød. Vælg gerne en fars med lidt fedt, så frikadellerne ikke bliver tørre.

Kan man lave frikadeller uden æg?

Ja, men farsen kan blive lidt mere skrøbelig. Rør den grundigt med salt, og justér konsistensen med mel, rasp eller havregryn.

Kan man lave frikadeller uden hvedemel?

Ja. Hvedemelet kan erstattes med rasp eller finvalsede havregryn. Mængden af mælk skal muligvis justeres.

Kan frikadeller fryses?

Ja. Lad dem køle af, og frys dem i en tæt beholder eller frysepose. Tø dem op i køleskabet, og varm dem grundigt igennem.

Hvorfor bliver frikadeller tørre?

De bliver ofte tørre, fordi farsen er meget mager, panden er for varm, eller de steger for længe. Brug kød med lidt fedt, og tag dem af, så snart de er gennemstegte.

Kort om frikadellens oprindelse

Frikadeller regnes i dag som klassisk dansk hverdagsmad, men både retten og navnet har rødder uden for Danmark. Ifølge Den Danske Ordbog er ordet kommet via tysk fra italiensk frittella og kan være påvirket af det franske ord fricandeau.

Se også

  • Boller i karry
  • Karbonader
  • Dansk hakkebøf
  • Forloren hare
  • Mørbradgryde med bacon

Find mange flere opskrifter på aftensmad i vort store arkiv.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(295 kr. for et HELT år)

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Tove Knudsen skriver

    august 03, 2026 at 9:20 pm

    Svar
  2. John skriver

    juli 24, 2026 at 7:42 pm

    Svar
  3. Ingelise skriver

    juni 08, 2026 at 10:26 pm

    Prøv sønderjyske frikadeller, de er meget bedre, men selvfølgelig en smagsag. 🥰

    Svar
  4. Thor skriver

    maj 25, 2026 at 3:56 pm

    Svar
  5. Henrik skriver

    maj 04, 2026 at 5:37 pm

    10g salt. De er uspiselig...

    Svar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      maj 21, 2026 at 6:54 am

      Hej Henrik
      Man kan altid komme mindre salt i - det er en smagssag. For mig er de ikke uspiselige 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
      • Susanne Bengtson skriver

        juni 07, 2026 at 10:14 am

        Det er den bedste frikadelle opskrift jeg endnu har prøvet 100%.. 👍☺️. Opskrifter er jo altid ca. mål! Og ens smagssans.. Pt har jeg været medlem i flere år og benytter mig altid af dine Opskrifter når jeg er i tvivl! Tak Holger.. ☺️

    • Jane Busch skriver

      juli 25, 2026 at 4:00 pm

      Jeg er absolut enig.
      Holdt ca 20% tilbage, fordi jeg syntes, at det lød af for meget. Alligevel blev de for salte. Øv øv øv

      Svar
  6. Lars Hansen skriver

    april 12, 2026 at 2:16 pm

    Perfekt, dejlig opskrift

    Svar
  7. Tine skriver

    januar 14, 2026 at 6:12 am

    DE BEDSTE! Altid den opskrift jeg bruger 🤩

    Svar
  8. Camilla skriver

    november 24, 2025 at 5:25 pm

    De er mega gode

    Svar
  9. Martin K. Holtmann skriver

    december 16, 2024 at 8:50 am

    Har i mange år forsøgt mig frem med mere eller mindre grad af held men de blev aldrig rigtigt helt gode - men ved brug af denne opskrift blver frikadellerne som slagterens (bedre ifølge familien). Jeg bruger iøvrigt halvt magarine/halvt smør til stegningen efter råd fra den lokale slagter. Det giver den helt rigtige skorpe og smag.

    Tak Holger.

    Svar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 16, 2024 at 9:47 am

      Hej Martin
      Selv tak - og fedt at høre. Tippet med halvt smør, halvt margarine hermed givet videre 🙂
      Alt det bedste - og rigtig glædelig jul
      Holger

      Svar
  10. Mikkel Kjær skriver

    december 13, 2024 at 9:24 pm

    Gode, men uspiselige med så meget salt

    Svar
  11. Teresa Jessen skriver

    november 02, 2024 at 2:21 am

    Jeg har ikke set opskriften??

    Svar
  12. Marie Honoré skriver

    oktober 12, 2024 at 2:10 pm

    Gode hver gang 🙂

    Svar
  13. Ricky Jørgensen skriver

    september 16, 2024 at 3:45 pm

    Som en god frikadelle skal laves tilføjer dog et skvat chili og hele peberkorn

    Svar
  14. Kim Jensen skriver

    juli 30, 2024 at 7:35 pm

    Det virkede faktisk ret godt med saltet.

    Svar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      juli 30, 2024 at 7:42 pm

      Mange tak, Kim - dejligt at høre. Og det giver altså bare en bedre frikadellefars.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  15. Birte Andersen skriver

    juli 04, 2024 at 11:34 am

    Jeg har lavet og stegt disse frikadeller masser af gange, det er en god opskrift.
    Dog bruger jeg skinkefars i stedet for svinefars, som jeg synes er bedre.

    Svar
« Ældre kommentarer

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Ugens madplan uge 34

Ny madplan

Uge34
MTOTFLS

Ugens aktuelle madplan

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan byder på skøn sensommermad med årstidens grøntsager. Du får lækker aftensmad hver dag med madplanen for uge 34 her.

✓ 7 retter✓ Varieret aftensmad✓ Gratis

Se ugens madplan →

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required