Klassiske frikadeller laves af en blød frikadellefars med hakket kalv og flæsk, løg, æg, mel og mælk.
Kødet røres først grundigt med salt, hvorefter mælken tilsættes lidt ad gangen. Det giver en sammenhængende fars, som er nem at forme.
Opskriften giver cirka 12 frikadeller. De steges på panden i smør og olie, men kan også tilberedes i ovnen.
Frikadeller
Ingredienser
- 500 g hakket kalv og svin (med cirka 10 procent fedt)
- 7 g salt (1 tsk = ca. 5-7 g)
- 1 æg
- 1 løg ( hakket løg eller 1-2 teskefulde løgpulver)
- 3 spsk hvedemel
- friskkværnet peber
- 2 dl mælk
- smør (og olie, til stegning)
Fremgangsmåde
- Kom 500 g hakket kalv og svin op i en skål, og tilsæt 7 g salt. Det er vigtigt farsen nu bliver rørt godt igennem inden du tilsætter de øvrige ingredienser.
- Tilsæt 1 æg og 1 løg (finthakket), og fortsæt med at røre videre, inden du nu kommer 3 spsk hvedemel og friskkværnet peber ned i farsen. Rør også det godt sammen.
- Tilsæt gradvist 2 dl mælk. Det plejer at passe med målene, men hakket svin og kalv kan trække forskelligt, så vurdér lige selv hvor meget der skal bruges. Farsen skal være nogenlunde smidig - men den må selvfølgelig ikke blive tynd. Husk at farsen samler sig i køleskabet.
- Stil frikadellefarsen på køl i 30 minutter.
- Kom rigeligt med smør og olie på en stegepande, og varm op ved jævn varme (cirka 7 på en skala fra 1 til 9).
- Tag en spiseske og dyp den i fedtstoffet på panden. Læg frikadellerne på panden, og dryp hver gang skeen i fedtstoffet inden du laver den næste. Så hænger farsen ikke fast. Du kan selv vælge om det skal være små eller store frikadeller.
- Steg dem cirka 5-6 minutter på hver side - de er færdige når de har fået en flot og mørk stegeskorpe (her sidder meget af smagen). Bliver de mørke for hurtigt skruer du lidt ned for varmen, men varmen må heller ikke blive for svag.
- Læg frikadellerne på noget køkkenrulle inden servering, så noget af stegefedtet absorberes.
- Læg frikadellerne på en bageplade med bagepapir. Pensl dem eventuelt med lidt olie eller smeltet smør. Bag frikadellerne ved 200 grader varmluft eller 210 grader almindelig over- og undervarme i cirka 18-20 minutter. Stegetiden afhænger af størrelsen. De skal have en kernetemperatur på mindst 75 grader.
Næringsindhold
Video
Rør kødet grundigt med salt
Kød og salt skal røres sammen, inden de øvrige ingredienser tilsættes. Efter et par minutters omrøring bliver kødet mere klistret og sammenhængende.
Det gør farsen bedre til at optage mælken og hjælper frikadellerne med at holde formen under stegningen.
Brug seks gram fint salt til 500 gram kød. Smag derefter på en lille prøvedelle, hvis du ønsker at justere krydringen. På den måde undgår du, at hele portionen bliver for salt.
Sådan skal frikadellefarsen være
Den færdige frikadellefars skal være blød, smidig og lettere klistret. Den må gerne synke en smule sammen på skeen, men den skal ikke flyde ud.
Hakket kød kan optage forskellig mængde væske. Start derfor med 1½ deciliter mælk, og tilsæt kun resten, hvis farsen kan optage den.
Er farsen meget fast, kan den røres med lidt ekstra mælk. Er den for løs, skal den først hvile i køleskabet. Melet optager mere væske under hviletiden.
Tilsæt kun ekstra mel, hvis farsen stadig er for løs efter 30 minutter på køl. Det er min erfaring, at for meget mel kan give kompakte frikadeller.
Stegetid og kernetemperatur
Almindelige frikadeller skal stege cirka 5-6 minutter på hver side ved middel til middelhøj varme.
Den samlede stegetid er derfor cirka 10-12 minutter pr. hold. Store eller meget tykke frikadeller kan kræve lidt længere tid.
Frikadellerne skal være gennemstegte og have en kernetemperatur på mindst 75 grader. Mål temperaturen midt i den tykkeste frikadelle.
Bliver overfladen hurtigt mørk, skal der skrues ned for varmen. En meget varm pande kan give en mørk stegeskorpe, mens farsen stadig er rå i midten.
Frikadeller på pande eller i ovn
Pandestegning er hovedmetoden i denne opskrift. Smørret og den direkte varme giver frikadellerne den klassiske stegeskorpe.
Vil du tilberede mange frikadeller på én gang, kan de bages i ovnen:
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft eller 210 grader almindelig over- og undervarme.
- Form frikadellerne, og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
- Pensl dem let med olie eller smeltet smør.
- Bag dem i cirka 18-22 minutter afhængigt af størrelsen.
- Kontrollér, at kernetemperaturen er mindst 75 grader.
Frikadeller i ovn får normalt ikke helt samme mørke stegeskorpe som pandestegte frikadeller.
Vil du bruge airfryeren, findes der en selvstændig opskrift på frikadeller i airfryer.
Når frikadellerne driller
Hvis frikadellerne falder fra hinanden, kan farsen være for løs eller for varm. Stil den på køl, og kontrollér konsistensen igen efter 15-30 minutter.
Bliver frikadellerne grå uden stegeskorpe, er panden sandsynligvis ikke varm nok eller fyldt for tæt. Steg færre ad gangen, så temperaturen ikke falder for meget.
Hænger farsen fast i skeen, kan skeen dyppes i fedtstoffet på panden eller i lidt koldt vand mellem hver frikadelle.
Bliver frikadellerne mørke udenpå, før de er gennemstegte, er varmen for høj. Skru ned, og form eventuelt frikadellerne lidt mindre næste gang.
Servering
Klassiske frikadeller kan serveres med kogte kartofler og brun sovs.
De passer også godt sammen med stuvet hvidkål eller hjemmelavet agurkesalat.
Om sommeren kan frikadeller serveres med kartoffelsalat, rugbrød eller en grøn salat. Kolde frikadeller er desuden velegnede i sandwich og madpakker.
Opbevaring og frysning
Lad rester køle af, og sæt dem hurtigt i køleskabet i en lukket beholder. Frikadellerne kan holde sig i op til tre dage på køl.
Varm dem på en pande ved middel varme eller i ovnen ved 175 grader, indtil de er varme hele vejen igennem.
Tilberedte frikadeller kan fryses. Lad dem køle helt af, og frys dem i en tæt beholder eller frysepose i op til tre måneder.
Tø dem helst op i køleskabet, inden de genopvarmes. De kan også varmes direkte fra frost i ovnen, men skal i så fald have lidt længere tid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe skal frikadeller stege?
Steg almindelige frikadeller i cirka 5-6 minutter på hver side. Den præcise tid afhænger af størrelse og pandens temperatur.
Hvilken kernetemperatur skal frikadeller have?
Frikadeller skal være gennemstegte og have en kernetemperatur på mindst 75 grader.
Skal frikadellefars hvile?
Ja, gerne i cirka 30 minutter i køleskabet. Hviletiden gør farsen fastere og nemmere at forme.
Kan man bruge rent svinekød?
Ja. Hakket svinekød kan anvendes i samme mængde. Vælg gerne kød med 8-12 procent fedt.
Kan frikadeller laves uden æg?
Ja, men farsen bliver lidt mere skrøbelig. Rør kødet grundigt med salt, og lad farsen hvile inden stegning.
Kan hvedemel erstattes?
Ja. Hvedemel kan erstattes med rasp, kartoffelmel eller finvalsede havregryn. Mængden af mælk skal muligvis justeres. Vil du bruge havregryn i farsen, har jeg en særskilt opskrift på frikadeller med havregryn
Hvorfor falder frikadellerne fra hinanden?
Farsen kan være for løs, for varm eller utilstrækkeligt rørt. Stil den på køl, og tilsæt om nødvendigt en lille smule mel.
Kan frikadeller fryses?
Ja. Afkølede frikadeller kan fryses i op til tre måneder og bør helst tø op i køleskabet.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 




Michael ilkjær Kejser skriver
Absolut en god opskrift, men synes ikke de bliver så gode”pæne” i ovn, så fremover kun på panden.👍👍👍👍👍
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Michael
Tak for det - og jeg er enig. Man kan lave fine frikadeller i ovnen - men de slår aldrig en pandestegt delle 🙂
Alt det bedste
Holger
Knud skriver
Tove Knudsen skriver
John skriver
Ingelise skriver
Prøv sønderjyske frikadeller, de er meget bedre, men selvfølgelig en smagsag. 🥰
Thor skriver
Henrik skriver
10g salt. De er uspiselig...
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Henrik
Man kan altid komme mindre salt i - det er en smagssag. For mig er de ikke uspiselige 🙂
Alt det bedste
Holger
Susanne Bengtson skriver
Det er den bedste frikadelle opskrift jeg endnu har prøvet 100%.. 👍☺️. Opskrifter er jo altid ca. mål! Og ens smagssans.. Pt har jeg været medlem i flere år og benytter mig altid af dine Opskrifter når jeg er i tvivl! Tak Holger.. ☺️
Jane Busch skriver
Jeg er absolut enig.
Holdt ca 20% tilbage, fordi jeg syntes, at det lød af for meget. Alligevel blev de for salte. Øv øv øv
Lars Hansen skriver
Perfekt, dejlig opskrift
Tine skriver
DE BEDSTE! Altid den opskrift jeg bruger 🤩
Camilla skriver
De er mega gode
Martin K. Holtmann skriver
Har i mange år forsøgt mig frem med mere eller mindre grad af held men de blev aldrig rigtigt helt gode - men ved brug af denne opskrift blver frikadellerne som slagterens (bedre ifølge familien). Jeg bruger iøvrigt halvt magarine/halvt smør til stegningen efter råd fra den lokale slagter. Det giver den helt rigtige skorpe og smag.
Tak Holger.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Martin
Selv tak - og fedt at høre. Tippet med halvt smør, halvt margarine hermed givet videre 🙂
Alt det bedste - og rigtig glædelig jul
Holger
Mikkel Kjær skriver
Gode, men uspiselige med så meget salt
Teresa Jessen skriver
Jeg har ikke set opskriften??
Marie Honoré skriver
Gode hver gang 🙂
Ricky Jørgensen skriver
Som en god frikadelle skal laves tilføjer dog et skvat chili og hele peberkorn
Kim Jensen skriver
Det virkede faktisk ret godt med saltet.
Holger Rørby Madsen skriver
Mange tak, Kim - dejligt at høre. Og det giver altså bare en bedre frikadellefars.
Alt det bedste
Holger
Birte Andersen skriver
Jeg har lavet og stegt disse frikadeller masser af gange, det er en god opskrift.
Dog bruger jeg skinkefars i stedet for svinefars, som jeg synes er bedre.
tom zinck nielsen skriver
Mine kommentarer vedr købefrikadeller hos slagter og i supermarkeder er forsvundet ! Er jeg nkommet i bad standing ?
tom zinck nielsen skriver
Dejlig opskrift ! Men samtlige frikadeller jeg har købt hos slagtere (enten i slagterbutikker eller slagtere i forskellige supermarkeder) , har været,og er stadigvæk, superkedelige og har absolut intet at gøre med vores hjemmelavede deller !!
Gert Hansen skriver
Man siger jo at som mor lavede dem, men denne delle er nu den bedste jeg har smagt.
Sussi skriver
Er giga hit!
Rie Hansen skriver
De er som vi kan lide frikadeller.
Mvh Rie Hansen
Holger Rørby Madsen skriver
Mange tak, Rie - det lyder godt. Sådan synes jeg også en god frikadelle skal smage 🙂
Alt det bedste
Holger
Torben andersen skriver
Så godt smager dansk👍
Leif Fonseca Nielsen skriver
Jeg har altid brugt rasp i stedet for mel, og Danskvand i stedet for mælk
Willy Bak skriver
Jeg var for hurtig med at trykke på stjernerne før, men nu er det rettet, SUPERDELLER!
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Willy
Mange tak - det er jeg glad for at høre. Og nyd dem langsomt 🙂
Alt det bedste
Holger
lene skriver
fine deller - brugte creme fraiche 18 % i stedet for mælk - og flagesalt 9 gram - vil bruge 5 - 6 gram næste gang - var lidt for salte - vil også komme Estragon eller timian/oregano i - men det er jo en smagssag - -
TINE FRIIS JENSEN skriver
Hvedemelet kan udskiftes med kartoffelmel.men du skal nok bruge lidt mindre 😊 Så kan glutenallergikkeren også spise med 😊
Maybrit skriver
Jeg har lige lavet din oksekødessuppe og min mand syndes den smagte så godt, meder en mou supper
Topper skriver
10 gram salt?? De blev for salt 😵💫
Mikkel skriver
De er gode!! Men aaalt for meget salt 4/5 g er rigeligt.
Niels Christensen skriver
Jeg synes, generelt at det er lækkert, hvis man bruger godt med peber. Det giver lige lidt ekstra pift.
Kenny skriver
Jeg har prøvet denne opskrift 2 gange nu og begge gange har jeg givet dem 45 minutter ved 200° varmluft for at give dem lidt kulør.
Første gang var de en anelse for salte i smagen, så anden gang prøvede jeg med 8g salt i stedet for 10g og her smagte de super lækre.
Jeg nøjedes dog med kun 1 tsk løgpulver og tilføjede også 1 tsk hvidløgspulver.
Peter Nielsen skriver
Mine blev perfekte med rent svinefarm. Mum's
Betina skriver
Af en eller anden grund, så går denne opskrift galt for mig hver gang. Det er som om, at det yderste af frikadellerne smuldrer på panden og så enden skorpen med at blive sort nogle steder, hvor frikadellen stadig er bleg andre steder. Øv øv måtte smide det meste ud.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Betina
Det lyder som om farsen ikke er rørt nok - og så skal frikadeller steges i rigeligt med fedtstof 🙂
Op på hesten igen.
Alt det bedste
Holger
Peter Nordkvist skriver
Det er vigtigt at røre farsen sej med salt, inden de øvrige ingredienser tilsættes, især hvis du bruger kalv/flæsk. Hvis du vil spare på saltet så brug rent svinefars, det er nemmere at røre sejt med mindre salt 5-8 g ( 1 tsk = 5 ml = 6 g fint salt/5 g groft salt.)
Toma Suzuki Christensen skriver
FANTASTISKE DE SMAGTE SÅ GODT!!!!! LAVER DEM 100%
Ole Nissen Petersen skriver
Når jeg gerne vil printe en opskrift ud på f.eks. almindelige frikadeller , kommer der en hel roman om om alle mulige ting om forskellige frikadeller med og uden det ene og andet , HVORFOR? jeg er medlem.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Ole
Tak for din besked, og det skal der heller ikke. Jeg tænker om det er fordi du ikke er logget ind?
Alt det bedste
Holger
Jennifer skriver
Min mand kunne slet ikke få armene ned over hvor fantastiske de frikadeller var! Tilføjede selv lidt stærk Paprika, timian og hvidløg, da vi godt kan lide krydderier! Mums mums mums
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Jennifer
Godt at høre og tak. God ide at tilsætte lidt mere smag - det kan man sagtens.
Og så skal din mand da snart have frikadeller igen 🙂
Alt det bedste
Holger
Wivian Fuglsang skriver
Prøv at tilføre knuste koriander frø og karry til frikadelle frasen.
Peter Bo Rasmussen skriver
En 1/2 teskefuld bagepulver gør underværker. Dellen bliver let og luftig.
Peter P. Dahl skriver
Fantastiske frikadeller! Jeg vil bruge denne opskrift igen en anden gang når jeg skal lave frikadeller! Nums hvor smager de godt!
Erik Jensen skriver
jeg plejer at hælde farsen i en engangssprøjtepose og så sprøjte dem ud på panden. Det gør det meget hurtigere at lave dem.
Erik Hovedskou skriver
Bruger kun flæskefars, og i stedet for mel anvender jeg rasp, mælken er skiftet ud med vand og kun lidt, godt med peber 👍
Kim skriver
Det er nok de salteste frikadeller jeg har smagt. Ikke godt. Jeg forstår godt et salt trækker væske ud osv, men min salt er åbenbart for effektivt til at man kan brug 10 gram.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Kim
Du er heldig, at have så god en salt 🙂
Spøg til side. Smag og behag er forskellig, og man kan sagtens nøjes en teske salt, der typisk vejer ca. 5 gram. Jeg kan godt lide dellerne lidt mere saltede, men de skal selvfølgelig ikke være oversaltede.
Alt det bedste
Holger
Henning Andersen skriver
Jeg kan finde på at komme en eller to håndfulde (ca 100-150 g) rejer der er hakket fint med en kniv i. Det er jo ikke altid vi skal spare 🙂
Hanne skriver
Hej Holger
Jeg bruger altid kartoffelmel når jeg laver frikadeller og ikke havregryn og rasp
Det er det sundeste
Hilsen Hanne
Lise skriver
Jeg bruger 50/50 rasp og kartoffelmel eller maizena … bliver super saftigt, specielt hvis man blander rasp med mælk og lader det trække lidt, mens man rører farten med salt …
Tonny Hansen skriver
Super deller👏
Tonny Hansen skriver
Jeg skruede ned for mængden af mel og tilsatte en lille sjat fløde.
Så passede pengene😊
Natascha skriver
Waw nogle gode og saftige frikadeller! Brugte hakket svin, da det var det jeg fandt i Brugsen og den ene dl mælk blev udskiftet med fløde, hihi. Men waw nogle fantastiske deller!!
Holger Rørby Madsen skriver
Mange tak, Natascha - super dejligt at høre.
Og lidt fløde har vel aldrig skadet i en frikadellefars 🙂
Alt det bedste
Holger
Kenny Nielsen skriver
Jeg havde en pakke med 400 g. hakket nakkefilet. Gav kødet 8 g. salt, kun ½ finthakket løg, 1 æg, 2 spsk. mel og 1 dl. mælk plus selvfølgelig godt med frisk kværnet peber... De bedste frikadeller nogensinde!!
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Kenny
Fedt - dejligt at høre. Og nu blev jeg helt sulten 🙂
Alt det bedste
Holger
Majbritt skriver
Det er super
Ernst skriver
Hvordan. Undgår. Jeg at frikadellerne brænder på
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Ernst
Mindre varme. Få brunet frikadellerne først, så de får en stegeskorpe, og skru så lidt ned for varmen, så du steger dem færdig ved middel varme. God fornøjelse.
De bedste hilsner
Holger
Michael skriver
De blev da godt nok saltet. Puha
Peter skriver
Super hjælp - supplerede dog op med rasp i stedet for mel . Synes at de bliver mere luftige og jo så brugt jeg kun økologisk hakket svinekød og det hemmelige krydderi fra Carlsen - konge til frikadeller 🙂
Holger Rørby Madsen skriver
Dejligt at høre, Peter - og tak for frikadelletip 🙂
Rasp er altid godt i en fars.
Alt det bedste
Holger
Anders skriver
Efter min mening skal frikadeller kun være af flæskefars og vand, ikke mælk, men ellers er vi enige
Ninna skriver
Ok,ja eller rive et par kartofler og komme i.
Kirsten skriver
Bruger kun flæskefars og har aldrig kalv og flæsk i huset
Helle skriver
Jeg opløser en bouillon terning i kogende vand og kommer det i farsen og ingen mælk.
Bjarne skriver
Jeg putte da bare nådet i så smage jeg lige på farsen jeg bruge liså godt havregryn somme mel det er jo kun fastesining der sætte grænsen
Bente S skriver
Og jeg sniger lige et par porrer i farsen.
Flækker porrerne så snitter jeg dem i ca. 5 mm og rører dem med.
De er blevet et hit i hele familien.
Og da vi skal sparre på kødet strækker de også længere.
Også fine at fryse ned til senere brug.
Birthe skriver
Jeg kommer 1 spiseskefuld kartoffelmel i, det gør dem dejlig luftige 😋 lærte det af min mor 👍
Anne-Marie skriver
Hej Birthe
Når man har brugt kartoffelmel i farsen, må man så godt varme frikadellerne igen, fx hvis de fryses ned?
Vh
Anne-Grethe skriver
Laver dem efter den opskrift, og de er bare gode og faste 👍🏻😊
Linda skriver
Prøv at komme reven gulerødder i det smager lækkert
Marianne skriver
Jeg bruger flittigt mælk i min fars som er en kombi af flæsk og oksefars for at dellern ikke skal blive for fede, de bliver dejlig sprøde😊😊
Inge skriver
Jeg bruger æg løg og vand ,salt og peber røres sammen hviler et par timer eller mere ,,røres op med et par skefulde mel til et halv kg flæskefars ,,to til tre æg ,,afgør str ..så vand derefter
Pia skriver
Jeg bruger gerne lidt rasp samt en smule fløde og får altid ros for mine frikadeller 👍
Lone skriver
mælk kunne jeg så ikke finde på at komme i, og mine deller laves af hakket kylling fars, bryder mig ikke længere om svin og kalv.
Claus skriver
Jeg kommer også muskatnød i.
Birgitte skriver
Kalv og flæsk er det dårligste at lave deller af kun rent hakket svinekød og helst noget manhakker selv så ved man hvad det er😁
Martin skriver
Helt forkert.
Markus skriver
En rigtig frikadelle har 3 sider...
Bjarne skriver
En god svinefars ikke for mager, hakkede løg ikke for grove , mel æg og en skvat mælk salt og peber. 😋👍
Helle skriver
Bedste opskrift 👍🏼
Johannes skriver
Jeg plejer at rive løg til farsen 😊
Gitte Christensen skriver
Hej
Farsen kan med fordel hvile fra morgen til aften eller til næste dag. Det giver en verden til forskel i smag. Jeg kan kun anbefale, at man prøver det 😊
Mvh Gitte
Madensverden.dk skriver
Tak for det, Gitte - det gode råd med frikadellefars er hermed givet videre 🙂
De bedste hilsner
Holger
Hans skriver
Tak for en god opskrift. Sådan skal frikadeller smage. Prøv også at tilsætte lidt allehånde til farsen. Det er godt.
Mvh Hans
Bente Svendsen skriver
En god opskrift, men kan frikadellerne fryses ned?
Tak for dejlige opskrifter. Er især vild med jeres salater og opskrift på culottesteh.
Venlig hilsen
Bente
Madensverden.dk skriver
Hej Bente
Mange tak, og jo, frikadellerne kan sagtens fryses ned. Du kan enten tø dem op i køleskabet, eller ve at give dem en tur i mikrobølgeovnen.
Bedste hilsner
Holger
Dennis Sørensen skriver
Det er en rigtig god opskrift på.frikadeæler og jeg har ikke før lavet dem med løgpulver, men det er faktisk rigtig godt. Jeg kommer lidt mere mælk i fordi jeg kan godt kan li at farsen er lidt tyndere i konsistensen.
Tak for mange gode opskrifter.
Vh Dennis
Madensverden.dk skriver
Hej Dennis
Finthakket løg er godt i frikadeller, men løgpulver er nu også glimrende. Og så undgår man stykker af løg i frikadellerne, hvilket jo nogle er glade for.
Tak for rosen.
Bedste hilsner
Holger
Dorthe Faurholt Børgesen skriver
Langtidsstegt flæsk i ovn - skal de vendes undervejs?
Guffeliguf.dk skriver
Hej Dorthe
God jul til dig.
Nej, det behøver du ikke - du steger flæskeskiverne som de er lagt.
Men det er selvfølgelig ikke forbudt at vende dem.
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk