Den bedste opskrift på verdens bedste vandbakkelser, og de falder med garanti ikke sammen i ovnen. Vandbakkelserne er meget nemme at lave.
Hvordan laver man vandbakkelser, og falder de ikke altid bare sammen?
Det er faktisk ret nemt at lave dem, og når blot du følger denne opskrift falder de ikke sammen under bagning i ovnen. Så bare rolig.
Samtidig er det en nem opskrift, fordi vandbakkelserne jo blot indeholder fire ingredienser. Grundprincippet er en dej, der nemt koges sammen, hvorefter der piskes æg i. Husk lige at lade dejen køle lidt af, inden du kommer æggene i.
På fransk hedder en vandbakkelsesdej i øvrigt en choux, og det lyder da også lidt finere. Men kunsten er, at få lavet en klistret dej, der giver den sprøde skorpe og fyldige boller, som derefter kan fyldes med creme.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på vandbakkelser
Vandbakkelser
Ingredienser
- 2,5 dl vand
- 125 g smør
- 125 g hvedemel - almindeligt mel
- 3 store æg
Fremgangsmåde
- Kom vand og smør i en kasserolle og kog det op. Når det koger, sigter du hurtigt hvedemel ned i gryden. På den måde undgår du klumper i dejen.
- Pisk det hurtigt sammen mens kasserollen stadig står på kogepladen, og tag så gryden af.
- Jeg plejer at lave dejen til vandbakkelser ved hjælp af et piskeris, fordi det på den måde er nemmest at få pisket dejen godt sammen. Men det kræver nogle kræfter i armen. Du kan også bruge en elpisker, det er nemmere.
- Lad nu dejen køle af i 15 minutter.
- Pisk så æg i dejen et ad gangen, så du får en let og glat vandbakkelsesdej, der dog heller ikke må være for tynd. Men denne opskrift plejer at passe helt præcist. Brug gerne piskeris eller elpisker.
- Til sidst kan du røre dejen sammen med en grydeske af træ, så dejen samles let.
- Nu kan du så putte din dej til vandbakkelse over i en sprøjtepose, eller en frysepose, hvor du klipper hul i det ene hjørne.
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig luft (over- og undervarme), og læg et stykke bagepapir på en bageplade. Sprøjt så dejen ud på bagepapiret i den form du ønsker. Du kan jo bage en kagemand, eller bare bage små, lækre vandbakkelser, som du så kan fylde med en lækker flødecreme.
- Du kan også smøre en bageplade, og bage vandbakkelserne direkte på bagepladen. Det fungerer også godt.
- Husk at holde god afstand, da vandbakkelser hæver rigtig meget under bagning. Du skal regne med, at de vokser ud til dobbelt størrelse på alle led. Mindst.
- Bagetiden varierer selvfølgelig meget, afhængig af hvor stor en vandbakkelse du vil bage. Almindelige "boller" af vandbakkelsesdej tager cirka 30 minutter.
- Generelt er din vandbakkelse færdig, når den er flot og gylden (se billedet). De må IKKE blive for mørke.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Ikke åbne lågen
Når du har vandbakkelser i ovnen, skal du ikke åbne lågen til ovnen før vandbakkelserne er HELT færdige.
Ved at åbne lågen risikerer du, at din vandbakkelse falder sammen.
Du kan i øvrigt med fordel lade vandbakkelserne køle af i ovnen. Det gør du ved at åbne ovnlågen halvt når de er færdigbagte - og IKKE før - hvorefter de køles af derinde i ovnen.
Dette trick er med til at mindske risikoen for, at vandbakkelserne falder sammen.
Konsistens
Konsistensen af dejen til vandbakkelserne er meget afgørende.
Følg denne opskrift nøje, og stop først med at røre dejen sammen når den er smidig og glat. Og jo, en vandbakkelsesdej er klistret og våd - og sådan skal den være.
Så opnår du et perfekt resultat hver gang. Skal du bruge fingrene til at arbejde med dejen, så dyp hurtigt hænderne i koldt vand inden. så klistrer dejen ikke fast.
Vandbakkelser med flødeskum
Jeg må indrømme, at jeg elsker vandbakkelse med flødeskum. En ret ukompliceret kage, der samtidig er nem at lave.
Grundopskriften er naturligvis, at du blot skærer vandbakkelserne over, og derefter fylder dem med flødeskum. Det er super lækkert.
Men du kan også variere dem. Kom eks. lidt hindbærmarmelade i bunden af vandbakkelserne, og derefter flødeskum. Eller bland halv mængde flødeskum med halv mængde creme til en lækker konditorcreme. Den er også altid populær.
Og der er helt sikkert mange andre måder at lave fyldte vandbakkelser på.
1 portion vandbakkelser
3 dl piskefløde
- Følg opskriften på dej til vandbakkelser. Den er nem at lave.
- Pisk fløden til en god flødeskum - se eventuelt her hvordan du pisker den perfekt flødeskum.
- Kom flødeskum i en sprøjtepose med stjernetyl.
- De afkølede vandbakkelser skæres over og fyldes derefter med flødeskum. Læg låget på.
Vandbakkelse med flødeskum serveres straks, men de kan opbevares på køl til dagen efter. Men heller ikke længere.
Det gode er dog, at du helt sikkert har spist dem længe inden. De smager nemlig forrygende godt.
Du kan også lave den lækre walesstang, waleskrans og fastelavnsboller af vandbakkelse.
Kagemand af vandbakkelser
Hvis du ønsker at bage en kagemand af vandbakkelser, er bagetiden selvfølgelig lidt længere.
En kagemand (afhængig af størrelse), skal nok bage i alt 40-45 minutter - men hold øje med overfladen.
Når vandbakkelsen er gylden og lækker, ja så er den færdig. Du kan også bage lækre fastelavnsboller af vandbakkelser.
Overfyld ikke ovnen
Et sidste godt råd er altid kun, at bage én plade med vandbakkelse ad gangen i ovnen.
For fyldt en ovn giver for meget damp, og det kan ødelægge konsistensen.
Lad altid vandbakkelser køle af i 5-10 minutter før du begynder at fylde dem creme, eller pynte som kagemand.
Endnu bedre er det at fylde kagerne med en konditorcreme eller vanlijecreme. Her anvendes lige stor mængde kagecreme og flødeskum, eksempelvis 200 gram creme og 200 gram flødeskum.
Det vendes forsigtigt sammen og kommes i en sprøjtepose eller frysepose, hvorefter vaniljecremen er nem at sprøjte ud.
Hvad er vandbakkelser?
- Vandbakkelser (på fransk: pâte à choux eller "choux-dej") er en let og luftig dej, som hæver uden bagepulver eller gær.
- Navnet kommer af, at dejen koges med vand (eller mælk) og fedtstof, inden æggene piskes i – deraf vand-bakkelser.
- Når de bages, puffes de op og bliver hule indeni – perfekte til at fylde.
Typiske ingredienser
- Vand (eller mælk)
- Smør
- Hvedemel
- Æg
- Evt. en smule salt eller sukker
Ingen hævemidler – det er æg og damp under bagning, der får dem til at løfte sig.
Bagetips
- Bag ved høj varme (ca. 200–210 °C) for at danne damp → hævning
- Åbn aldrig ovnen under bagning! De falder sammen, hvis dampen slipper ud
- Bag i ca. 25–30 min, til de er gyldne og tørre – lyder de hule, når man banker på dem, er de klar
Fyld og anvendelse
- Klassisk: Fyldt med flødeskum eller vaniljecreme og glasur
- Fastelavnsboller laves ofte som vandbakkelser
- Eclairs – aflange franske vandbakkelser med creme og chokoladeglasur
- Profiteroles – små, fyldte og evt. overhældt med chokolade
- Croquembouche – fransk bryllupstårn af vandbakkelser i pyramideform
Opbevaring
- Bedst samme dag, så de forbliver sprøde
- Kan fryses uden fyld – lun dem i ovnen for at få sprødheden tilbage
- Med fyld bør de spises inden for få timer, ellers bliver de bløde
Tekstur og karakter
- Sprød udenpå, luftig og hul indeni
- Meget mild i smagen – derfor perfekt base til søde og salte fyld
- Kan også bruges til fx ostevandbakkelser (gougères) som snack
Sjove facts
- Vandbakkelser går helt tilbage til 1500-tallets Frankrig – skabt af en italiensk kok ved det franske hof
- Ordet choux betyder faktisk "kål" – fordi formen på små vandbakkelser kan ligne små rosenkål
- Den danske klassiker “flødeskumsvandbakkelse” er stadig fast inventar på mange konditorier
- Et “vandbakkelsesfejl” er nærmest et bagemæssigt mareridt – men også en god læringsproces.
Typiske spørgsmål
Åbn aldrig ovnlågen mens vandbakkelserne er i ovnen, og lad dem gerne køle af i ovnen.
Nej, for det øger dampmængden i ovnen, og dermed øger du risikoen for at vandbakkelserne klasker sammen.
Choux er det franske navn på dejen til vandbakkelser. Vandbakkelserne er en fransk opfindelse, og den anvendes til en række konditorkager som eks. eclairs og profiteroles.
Det betyder ikke det store. Du kan således både anvende varmluft eller den almindelige over- og undervarme.
200 grader almindelig over- og undervarme, eller ved 180 grader varmluft.
Kom de afkølede vandbakkelser i en lufttæt beholder eller en pose, hvor de holder et par dage.
Du kan sagtens fryse rå vandbakkelsesdej. Når du skal bage dem tages dejen op og kan anvendes direkte fra frost. Beregn dog lidt længere bagetid, da dejen jo er noget koldere end normalt.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Lotte
Hej.
Jeg vil gerne lave vandbakkelse med tunsalat og rejer til en frokost. Kan man lave vandbakkelsen dagen før, og så lægge fyld i lige inden de skal spises? Eller er vandbakkelsen ikke så god på 2. dagen? Hvis man kan, hvordan opbevarer jeg vandbakkelsen natten over?
Nanna K
Rigtig god opskrift, hvor især fremgangsmåden er beskrevet godt. Derfor lykkedes dejen selvom det er mit første forsøg med vandbakkelser:)
Hvis jeg dog må foreslå at redigere opskriften så der står '200 grader i ovnen uden varmluft', eller noget i den stil, da jeg selv misforstod det og derfor fik bagt en plade der faldt sammen før jeg fik ændret indstillingen.
Holger Rørby Madsen
Hej Nanna
Mange tak - det er jeg glad for at høre. Og jeg har lige præciseret det med varmen 🙂
Og intet slår jo en god og vellykket vandbakkelse!
Alt det bedste
Holger
Aase Lundqvist
"8. Tænd ovnen ved 200 grader almindelig luft"
Mener du alm ovn eller varmluft?
Holger Rørby Madsen
Hej Aase
Det er almindelig over- og undervarme - ikke varmluft 🙂
De bedste hilsner
Holger
Monica
Hej Holger
Har du nogen gastronomisk baggrundsviden ifht. om man kan erstatte smør med Smørbar fra Naturli eller kokusolie?
Vh. Monica
Jeanette
jeg overvejer at lave disse og så fyld med noget is af en slags. men skal helst laves 2-3 dage i forvejen før de skal spises. har du en god anbefaling?
fx. lave dejen, sprøjte til små boller og løsfryse dem.
eller bage dem færdige, fryse med is i, og så optø på dagen de skal bruges??
Merlie
Tusind tak❣
Den bedste vandbakkelser opskrift for mig resultatet var perfekt 👍🤩
Jeannie
Hej. Kan man lave kagen dagen før og så putte fyld på dagen efter🤔 mvh jeannie
HBH
Gør jeg noget galt. ? ?
Har prøvet den tre gange nu, og de falder en smule sammen, selv om jeg følger opskriften slavisk.
Eller smager de rigtig godt. 🙂
Madensverden.dk
Hej Brian
Hmmm - det har jeg ikke prøvet før. Et ekstra tip kan være, at du åbner ovnlågen halvt når vandbakkelserne er færdigbagt - og så lader dem køle af derinde. Det mindsker i hvert fald risikoen yderligere.
Alt det bedste
Holger
Karina Kardel
@HBH :
Jeg har nøjagtig samme problem 🙁
Selvom jeg følger opskriften slavisk og endda køler dem af i ovnen med ovnlågen halvt åben, er resultatet det samme ; meget flade vandbakkelser.
Har oven i købet læst opskriften igennem flere gange for at se, om jeg skulle ha begået en fejl, men nej....
Tror bare der er nogle mennesker, som ikke har held med at bage vandbakkelser, uden de falder sammen og det uanset, hvad de gør, eller hvilken opskrift der bruges, desværre....:-(
Øv -Øv
Mariam
Fik rigtig gode vandbakkelser med denne opskrift - før var de altid faldet sammen, da jeg tog dem ud af ovnen.
Men jeg savnede lidt sprødhed, efter de var kølet ned.
Madensverden.dk
Hej Mariam
Mange tak for tilbagemeldingen - det er jeg glad for at høre.
De burde være sprøde efter bagning, for det skal de selvfølgelig være 🙂
De bedste hilsner
Holger
Emma
Endelig en dej på vandbakkelser, der har den helt rigtige konsistens. Den sidder lige i skabet. Tak for det. Jeg er også vild med jeres chokoladekage, som jeg lavede til mit arbejde i går. Der blev spist op.
Kærlige hilsner
Emma
Madensverden.dk
Hej Emma
Mange tak for det - og god fornøjelse med både vandbakkelser og chokoladekage. Begge dele er jo lækkert 🙂
Bedste hilsner
Holger
Marianne christensen
Super super lækker opskrift på vandbakkelser????
Madensverden.dk
Tak, Marianne - ja, de plejer ikke at slå fejl eller falde sammen 🙂
Og så er vandbakkelser heldigvis ret nemme at lave.
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Maria
Hvilken creme vil du bruge
Guffeliguf.dk
Hej Maria
Jeg ville klart bruge en god og hjemmelavet kagecreme.
Jeg vil anbefale denne: https://madensverden.dk/kagecreme/
Den er nem at lave og smager super godt.
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Charlotte
Bager du på alm varme eller varmluft?
Guffeliguf.dk
Hej Charlotte
Altid på varmluft 🙂
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Guffeliguf.dk
Tak for de rosende ord 🙂 Jeg har også prøvet mig en del frem, og er endt med en dej, som jeg er ganske godt tilfreds med 🙂
Nu skal jeg have prøvet den af som en del af en kartoffelkage.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Anonym
En af de bedre opskrifter. Har haft svært ved at finde en, hvor dejen får den rigtige konsistens og denne er meget tæt på at være perfekt 🙂