Pasta findes i mange forskellige former og størrelser, og de kan bruges til alt fra hurtige hverdagsretter til klassisk italiensk mad. Her får du min guide til pastatyper, kogetider, mængder og den bedste tilberedning.
Pasta er en af de råvarer, jeg altid har i køkkenskabet. Det er nemt at tilberede, og med ganske få ingredienser kan du hurtigt lave et godt måltid.
Men der er faktisk forskel på de mange typer pasta. Nogle passer bedst til en let tomatsauce, mens andre er bedre til en fyldig kødsovs. Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan man koger pasta, så den bliver perfekt al dente.
Her gennemgår jeg de vigtigste pastatyper, hvor meget du skal beregne pr. person, og hvordan du får det bedste resultat. Leder du efter inspiration til aftensmaden, kan du også finde alle mine pastaopskrifter.
Hvad er pasta lavet af?
Pasta fremstilles grundlæggende af mel og vand, og nogle typer indeholder også æg.
Den klassiske tørrede italienske pasta laves typisk af durumhvede og vand. Durumhvede er en hvedetype, der egner sig særligt godt til pasta, fordi den giver en fast konsistens og et godt bid.
Frisk pasta laves ofte med æg og hvedemel. Det giver en mere smidig dej og en lidt blødere konsistens efter kogning.
Pasta formes på mange forskellige måder. Det kan være lange spaghetti, brede bånd som tagliatelle, små pastaskruer eller rørformet penne.
Og formen har faktisk betydning. En tyk sauce hænger bedre fast i nogle pastatyper end andre, og derfor kan du med fordel vælge pasta efter den ret, du skal lave.
Vil du prøve at lave pasta selv, har jeg også en opskrift på hjemmelavet pasta, hvor jeg bruger durummel, tipo 00 og æg. Den kan laves med eller uden pastamaskine.
Frisk, tørret, fuldkorn og glutenfri pasta
Der findes flere forskellige typer pasta, og de har hver deres fordele.
Tørret pasta er den mest almindelige og den, de fleste af os har stående i køkkenskabet. Den har lang holdbarhed og skal typisk koge i 8-12 minutter, afhængigt af form og tykkelse.
Jeg bruger ofte tørret pasta til almindelige hverdagsretter, fordi den er nem at arbejde med og holder formen godt under kogningen.
Frisk pasta indeholder mere væske og ofte æg. Den er blødere og skal normalt kun koge i omkring 2-4 minutter. Meget tynd frisk pasta kan være færdig endnu hurtigere.
Frisk pasta er især god til retter med en enkel sauce, hvor pastaens egen smag og konsistens får lov at træde frem.
Fuldkornspasta fremstilles af fuldkornsmel og indeholder normalt flere kostfibre end almindelig lys pasta.
Den har ofte en lidt mere markant smag, men kan bruges i stort set de samme retter som almindelig pasta.
Glutenfri pasta fremstilles eksempelvis af majs, ris, linser eller kikærter. Den er et alternativ til almindelig hvedepasta for personer, der ikke tåler gluten.
Vær opmærksom på kogetiden, da især glutenfri pasta kan ændre konsistens hurtigt under kogningen.
Pastatyper og hvilken sauce de passer til
Der findes hundredvis af forskellige pastatyper, men du behøver ikke kende dem alle.
Jeg synes, det vigtigste er at vide, hvilke typer der passer godt til de forskellige saucer.
Her er nogle af de mest almindelige:
- Spaghetti: Lange, tynde pastatråde, der er gode til tomatsauce, olie og lettere saucer.
- Linguine: Lange, flade pastabånd, som passer godt til eksempelvis fisk, skaldyr og citron.
- Tagliatelle: Brede pastabånd, der er særligt gode til fyldige kødsaucer og ragù.
- Fettuccine: Flade pastabånd, der minder om tagliatelle og fungerer godt med cremede saucer.
- Penne: Korte, skråt afskårne pastarør, der er gode til tomatsauce, grøntsager og ovnretter.
- Rigatoni: Store pastarør, ofte med riller, der holder godt på en kraftig sauce.
- Fusilli: Pastaskruer, som er gode til pesto, pastasalater og saucer med små stykker fyld.
- Farfalle: Sløjfeformet pasta, der passer godt til salater og lettere saucer.
- Lasagneplader: Flade pastaplader, der bruges i lagdelte ovnretter.
- Orzo: Små pastastykker, der ligner ris og kan bruges i supper, salater og som tilbehør.
Du kan læse mere om orzo, der er blevet en populær pastatype, og som kan tilberedes på flere forskellige måder.
Til en klassisk lasagne bruger jeg naturligvis pastaplader, mens spaghetti er et oplagt valg til pasta med kødsovs.
Til en spaghetti carbonara er spaghetti det klassiske valg, men du kan også bruge andre pastatyper.
Der er ikke nogen regel om, at du absolut skal bruge en bestemt pasta. Det vigtigste er, at pasta og sauce fungerer godt sammen, og at du kan lide resultatet.
Hvor meget pasta skal man beregne pr. person?
Hvor meget pasta du skal bruge, afhænger naturligvis af appetitten, og hvad du serverer til.
Jeg plejer som udgangspunkt at beregne 75-100 gram tørret pasta pr. voksen, når pastaen er en væsentlig del af hovedretten.
Er der meget kød, fisk eller grøntsager i retten, kan du ofte nøjes med lidt mindre.
Her er nogle gode vejledende mængder:
| Type pasta | Mængde pr. person |
|---|---|
| Tørret pasta som hovedret | 75-100 gram |
| Tørret pasta som tilbehør | 50-75 gram |
| Tørret pasta til børn | 50-75 gram |
| Frisk pasta som hovedret | 125-150 gram |
Alle mængder er angivet for ukogt pasta.
Som eksempel skal du beregne cirka 300-400 gram tørret pasta til fire voksne, når du laver en almindelig pastaret.
Bruger du frisk pasta, kan du beregne cirka 500-600 gram til fire personer.
Husk også, at tørret pasta optager vand under kogningen og derfor bliver væsentligt tungere.
Sådan koger du pasta al dente
Det er heldigvis nemt at koge pasta, men der er nogle få ting, jeg altid er opmærksom på.
Først og fremmest skal pastaen ikke koge for længe. Den smager efter min mening bedst, når den stadig har lidt bid.
Det kaldes al dente på italiensk, og betyder, at pastaen er mør, men stadig har en let fasthed, når du tygger den.
Sådan gør jeg:
- Bring rigeligt vand i kog i en passende stor gryde.
- Tilsæt salt, når vandet koger.
- Kom pastaen i vandet, og rør rundt i begyndelsen, så den ikke klistrer sammen.
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken, men begynd gerne at smage på den et minut eller to før tiden.
- Tag en kop af kogevandet fra, inden du hælder pastaen i et dørslag.
- Vend straks den kogte pasta sammen med saucen.
- Tilsæt eventuelt lidt af kogevandet, så saucen får den rette konsistens.
Jeg kommer ikke olie i kogevandet. Det er unødvendigt, og det forhindrer ikke i sig selv pastaen i at klistre sammen.
Du skal heller ikke skylle pastaen i koldt vand, når den skal serveres varm med sauce. Så fjerner du nemlig en del af stivelsen på overfladen, som er med til at få saucen til at hænge fast.
Det gælder eksempelvis, når du laver pasta med pesto, hvor jeg gerne vil have pestoen til at fordele sig godt omkring pastaen.
Derfor skal du gemme pastavandet
Et af mine bedste tips er at gemme lidt af kogevandet fra pastaen.
Vandet indeholder stivelse, som hjælper med at samle saucen og give den en mere cremet konsistens.
Det gælder især retter med olivenolie, smør eller en enkel tomatsauce.
Tilsæt dog kun lidt ad gangen, så saucen ikke bliver for tynd eller salt.
Du kan læse mere i min guide til pastavand, hvor jeg forklarer, hvordan du bruger det i madlavningen.
Er pasta sundt?
Pasta har nogle gange fået ry for at være usundt, men det er efter min mening en lidt for enkel måde at se det på.
Pasta kan sagtens være en del af en sund og varieret kost.
Almindelig pasta indeholder især kulhydrater, som kroppen bruger som energi. Den indeholder også protein og mindre mængder af andre næringsstoffer.
Fuldkornspasta er ofte et godt valg, fordi den indeholder flere kostfibre end almindelig lys pasta.
De officielle danske kostråd anbefaler voksne at spise 90 gram fuldkorn om dagen og gerne mere. Her kan fuldkornspasta bidrage sammen med eksempelvis rugbrød og havregryn.
Men det er også vigtigt, hvad du serverer sammen med pastaen.
Jeg kan godt lide at kombinere pasta med grøntsager, fisk eller kød, så retten bliver mere varieret og mættende.
Et eksempel er pasta med laks og fløde, hvor du får både pasta og fisk i samme måltid.
Pasta behøver altså ikke være usundt. Som med så meget andet handler det om portionsstørrelsen og sammensætningen af det samlede måltid.
Opbevaring og rester af pasta
Tørret pasta har lang holdbarhed og kan opbevares i køkkenskabet ved stuetemperatur.
Jeg opbevarer den helst tørt og i en lukket pose eller beholder, så den er beskyttet mod fugt.
Frisk pasta har kortere holdbarhed og skal normalt opbevares i køleskabet. Følg altid anvisningen på emballagen.
Har du kogt for meget pasta, kan resterne sagtens bruges senere.
Det vigtigste er, at pastaen bliver kølet hurtigt ned og sat i køleskabet ved højst 5 grader. Lad den kun lige dampe af, inden du sætter den på køl.
Jeg plejer at fordele en stor portion i mindre beholdere, så den hurtigere bliver kold.
Resterne kan bruges i en ny pastaret, en suppe eller en god pastasalat.
Du kan eksempelvis lave min pastasalat med bacon og grøntsager, hvor pastaen serveres kold sammen med grøntsager og sprød bacon.
Hvis du genopvarmer pastaen, skal den varmes grundigt igennem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget pasta skal man beregne pr. person?
Som hovedret kan du beregne cirka 75-100 gram tørret pasta pr. voksen. Til børn er 50-75 gram ofte passende, mens frisk pasta typisk beregnes med 125-150 gram pr. voksen.
Hvor længe skal pasta koge?
Tørret pasta skal typisk koge i 8-12 minutter, mens frisk pasta ofte er færdig på 2-4 minutter. Kogetiden afhænger af pastatype og tykkelse, så følg anvisningen på pakken.
Hvad betyder al dente?
Al dente er italiensk og betyder, at pastaen er kogt mør, men stadig har lidt bid. Pastaen skal altså ikke være hård i midten, men heller ikke blød og udkogt.
Skal der olie i vandet, når man koger pasta?
Nej, det er ikke nødvendigt. Brug i stedet rigeligt vand, og rør rundt i pastaen i begyndelsen af kogetiden.
Skal man skylle pasta efter kogning?
Som udgangspunkt nej, hvis pastaen skal serveres varm med sauce. Skylning fjerner noget af stivelsen, der ellers hjælper saucen med at hænge fast.
Hvad er forskellen på frisk og tørret pasta?
Tørret pasta laves normalt af durumhvede og vand og har lang holdbarhed. Frisk pasta indeholder mere væske, ofte også æg, og har kortere kogetid.
Kan man fryse kogt pasta?
Ja, kogt pasta kan fryses. Køl den hurtigt ned, og frys den i passende portioner. Konsistensen kan dog blive lidt blødere efter optøning.
Er fuldkornspasta sundere end almindelig pasta?
Fuldkornspasta indeholder normalt flere kostfibre og kan derfor være et godt valg. Begge typer kan dog indgå i en varieret kost.
Hvor meget vejer 100 gram pasta efter kogning?
100 gram tørret pasta vejer typisk omkring 200-250 gram efter kogning. Den præcise vægt afhænger af pastatype og kogetid.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content]
Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du læser denne artikel om pasta. Hvad synes du om den?