Indhold
Vores opskrifter med rodfrugter udnytter både smagen og konsistensen af de forskellige rødder fuldt ud.
Rodfrugter er super sunde, derudover bliver de dyrket i Danmark, så det er en klimavenlig spise, når du spiser rodfrugter i sæson.
Vi har samlet et par håndfulde opskrifter med rodfrugter, både de røde, de orange og de hvide.
Du kan finde mange flere opskrifter med rodfrugter lige her:
Mos af rodfrugter
Denne mos af gulerod, pastinak og persillerod er god som tilbehør til gryderetter.
Du kan også bruge den som en vegetarret og forvandle den til brændende kærlighed. Rist svampe og drys udover mosen - og husk også rødbederne.
Pure med tre slags rodfrugter
En pure er mere lind end mos. De seneste år er rodfrugtpure blevet mere og mere populær som tilbehør til oksesteg, fisk og grisekød.
Her er pureen med knoldselleri, pastinak og persillerod.
Fiskefad med gulerod og persillerod
Guleroden er den mest populære rodfrugt herhjemme. Her får den følgeskab af persillerod, porre og spidskål i en skøn ovnret med rødspætter.
Rodfrugter med krydret kylling i fad
Rodfrugter med krydret kylling i fad er en lækker og nem opskrift på sund aftensmad. En velsmagende virkelig god ovnret til hele familien.
Bagte rodfrugter
Her er en af nemme og sunde opskrifter med rodfrugter. Rodfrugterne skæres i ens stykker og vendes med timian og honning, hvorefter de bager færdig i ovnen.
Du kan bruge alle slags rodfrugter, blot du sørger for nogenlunde samme størrelse stykker.
Hasselback knoldselleri
Knoldsellerien har en helt særlig smag og konsistens, som bliver endnu mere lækker, når den bages. Og det kan du gøre, som man gør, når man laver hasselback kartofler.
Brug den som tilbehør eller lad den være hovedelementet til middagsmaden.
Rødbedefritter
Rødbeder har en smuk farve - også når du laver dem som fritter, som her:
Suppe med jordskokker
Det er også lækkert at lave suppe af rodfrugter - her med de fine jordskokker. Suppen er super delikat og kan både spises som hovedret og som forret, når der er gæster.
Bagt rødkål, rødbeder og æbler
Her får du opskriften på bagt rødkål, der laves i et fad sammen med rødbeder og æbler. Det er lækkert tilbehør, der blot bages 45 minutter i ovnen.
Ovnbagte jordskokker
De knoldede jordskokker har den fineste smag - også når de er bagt i ovnen.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
MAK skriver
Jeg skulle lave en god Bearnaise sovs i soue viden - sådan helt fra bunden med Skalotte løg og det hele...
men det gik helt galt jeg kom til at tage fejl af Estragon og Rosmarin - de ligner hinanden men smager bestemt ikke ens.
Men det viste sig at det smagte rigtig godt - specielt til kylling. Så nu har det fået navnet Chiken Bearnaise
det var ikke dumt.