Indhold
Grøntsagsret fra Napoli
Ingredienser
- 2 rødløg (hakket)
- 4 fed hvidløg (hakket)
- olivenolie
- 300 g aubergine (i mindre tern)
- 300 gram kartofler (i mindre tern)
- 1 rød peberfrugt (i strimler)
- 1 gul peberfrugt (i strimler)
- 2 dåser flåede tomater
- 1 håndfuld basilikum (blade)
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
- 1 håndfuld purløg (snittet, til pynt)
Fremgangsmåde
- Start med at klargøre alle grøntsager som beskrevet. Det er ikke nødvendigt at skrælle kartoflerne, medmindre de er meget gamle. Rødløg kan erstattes med almindelige zittauerløg.
- Tænd din ovn på 200 grader over- og undervarme, og sæt risten i ovnen på næstnederste rille.
- Varm en dyb pande op (som du har låg til), og kom en god sjat olivenolie i. Du skal ikke spare på olien.
- Kom rødløg og hvidløg i og lad det svitse et par minutter - men uden at tage farve.
- Tilsæt aubergine sammen med kartofler, peberfrugter og flåede tomater. Vend også en håndfuld basilikumsblade i. Vend godt rundt og lad det stege et par minutter.
- Sæt låg på panden og stil den ind i ovnen, hvor den napolitanske grøntsagsret nu passer sig selv i 45 minutter.
- Nu er grøntsagerne møre, og du smager retten til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber. Pynt med hakket purløg.
Opskrift på grøntsagsret fra Napoli
Denne grøntsagsret fra Napoli er absolut værd at gemme. Både som tilbehør og som en sund, vegetarisk ret.
Du laver grøntsagsretten i et dyb pande eller gryde, der kan tåle at gå i ovnen. Du kan også lave den i et fad, som du kan overdække med sølvpapir. Her steges grøntsagerne blot af og hældes i fadet.
Den er er fyldt med masser af lækre råvarer fra Middelhavsområdet, herunder aubergine, peberfrugter og flåede tomater.
Der er nok til fire personer som tilbehør. God fornøjelse.
Se også disse opskrifter:
Servering
Den sunde og lækre grøntsagsret fra det italienske køkken serveres straks.
Du kan servere den som tilbehør til alt fra ovnstegt kylling til medister, flæskesteg og meget andet.
Retten kan også gå som en vegetarisk ret, hvor den så gerne nydes sammen med et stykke focacciabrød. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Jeg bliver glad for din mening om grøntsagsretten her.