Få min opskrift på en italiensk oksesteg, der bla. får smag fra soltørrede tomater. Det er oksebov i gryde, og retten er god gæstemad.
Italiensk oksesteg laves af et stykke oksebov, som du kan købe for billige penge hos din slagter eller i supermarkedet.
Her får du virkelig meget mad for pengene, og retten er altså ret nem at lave. Også for uøvede.
Opskriften er beregnet som en hovedret til fire personer.
Opskrift på italiensk oksesteg
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 1 kilo oksebov
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 1 gulerod
- 6 soltørrede tomater
- 4 kviste rosmarin
- 4 kviste timian
- 4 deciliter vand
- 1 spiseskefuld balsamico
- salt og friskkværnet peber
- 2 spiseskefulde majsstivelse
Sådan gør du
- Afpuds gerne oksekødet hvis der er meget fedt på. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Okseboven brunes i lidt smør i en stegegryde, og sørg for at brune kødet hele vejen rundt.
- Løg, hvidløgsfed og gulerod hakkes fint, mens de soltørrede tomater skæres i tynde strimler. Kommes ved kødet og svitses et par minutter mere.
- Tilsæt også nogle kviste frisk rosmarin og timian sammen med ca. 4 deciliter vand og balsamico.
- Læg låg på gryden og skru ned for varmen. En italiensk oksesteg skal nu steges i cirka 3 timer, hvor den blot står og simrer.
- Efter de tre timer tages oksestegen op og lægges på et skærebræt.
- Sigt skyen og jævn med majsstivelse udrørt i en lidt koldt vand. Der kan også tilsættes lidt fløde. Smag sovsen til med salt og peber. Evt. også lidt sukker.
Næringsindhold
Tips
Italiensk oksesteg kan serveres med mine timiankartofler eller kartoffelbåde i ovn. Eller prøv med de lækre søde kartoffelfritter. Dertil selvfølgelig en god salat.
Se også mine opskrifter på:
Finn Knudsen
Kan jeg også bruge tykkam til samme opskrift
Eva Vendelbo
Hejsa Holger,
Der er altså en del af opskrifterne man ikke kan gemme, f.eks denne på italiensk oksesteg...
Håber det kan ordnes 😉 og tusind tak for en fantastisk side som jeg er superglad for at abonnere på..
Mange hilsener
Eva