Indholdsfortegnelse

Pæretærte
Ingredienser
- 200 g smør (koldt)
- 300 g hvedemel
- 125 g flormelis
- 10 g vaniljesukker
- 1 æg
- 150 g kagecreme (se opskrift i linket - eller brug et pulverbrev)
- 3 pærer (gerne Conference)
- 25 g marcipan (revet)
- 20 g mørk chokolade (revet)
Fremgangsmåde
- Start med mørdejen, hvor 200 g smør (koldt) smuldres sammen med 300 g hvedemel. Ælt derefter hurtigt 125 g flormelis og 10 g vaniljesukker i, hvorefter dejen nemt samles med 1 æg. Du kan med fordel lave din mørdej på røremaskine med påmonteret spartel. Ælt hurtigt dejen igennem på et meldrysset bord, saml den og stil på køl i minimum 30 minutter.
- Lav 150 g kagecreme som anvist i linket - eller anvend en købecreme. Det første er det bedste.
- 3 pærer skrælles og halveres. Fjern evt. kernehuset, ligesom stilk og bund også kasseres.
- Tag mørdejen ud af køleskabet og ælt den lynhurtigt igennem.
- Find en tærteform med en diameter på ca. 23 centimeter frem. Smør den.
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Rul mørdej ud i cirka 4 millimeters tykkelse, og den ska være en smule større end de 23 centimeter i diameter, da dejen også skal nå op af kanten.
- Læg forsigtigt mørdejen til din gammeldags pæretærte ned i tærteformen, så den når op langs kanten. Fjern overskydende mørdej.
- Cremen fordeles jævnt på bunden, riv 25 g marcipan på, og de halve pærer lægges på med spidsen ind mod midten. Riv så 20 g mørk chokolade over pærerne.
- Rul et lag mørdej mere ud, og nu så det kan lægges på som læg på den gammeldags pæretærte. Tryk den forsigtigt til uden at ødelægge mørdejen. Mørdej går nemt i stykker, så gør det med stor forsigtighed.
- Pensl med vand og drys med sukker, hvorefter pæretærten bages ved 200 grader over- og undervarme i cirka 35 minutter. Måske et par minutter mere.
Dine noter
Opskrift på pæretærte
En gammeldags pæretærte er en af de klassiske danske tærter, som mange husker fra barndommen.
Den sprøde mørdej kombineret med søde pærer, cremet fyld og et strejf af marcipan og chokolade giver en tærte, der både fungerer som dessert og til eftermiddagskaffen.
Denne opskrift er nem at lave og kan bages både med syltede pærer fra dåse eller friske modne pærer, alt efter sæson.
Mørdejen bliver sprød, mens fyldet holder sig saftigt, og resultatet er en klassisk pæretærte, der smager endnu bedre med en skefuld creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.
Opskriften kan forberedes i god tid og egner sig også fint til frysning.
Om opskriften
Jeg elsker en klassisk pæretærte med halve pærer, og det skyldes den lækre kombination af saftige pærer og den sprøde mørdej.
Samtidig er en tærte med pærer nem at lave, og den holder sig fint i et par dage eller tre.
Jeg bruger syltede pærer på dåse, men du kan altså anvende friske pærer. Læs mere om pærer her.
Opskriften er beregnet til seks personer, og der anvendes halve pærer, som enten altså kan være syltede eller friske.
Se flere opskrifter:
- Pærekage med chokolade
- Pærecrumble
- Guldalderkage med pære a la Guldbageren
- Valnøddekage med pærer og marcipan
- Pærekompot
- Nem rabarbertærte
- Æbletærte
Servering
Den færdigbagte gammeldags pæretærte tages ud af ovnen, og her skal den lige køles af inden den spises. Den må dog fortsat gerne være lun.
Nydes med creme fraiche eller en letpisket flødeskum. God som dessert.
Arbejdet med mørdej
Pæretærten er nem at lave, også selvom mørdej kan være drilsk at arbejde med.
Et godt trick er dog. at du altid har rigeligt med mel under og over mørdejen, når du skal rulle den ud. Så er det faktisk ret nemt.
Og et andet godt tip er, at du ruller mørdejen forsigtigt om en rullepind eller kagerulle, når du skal flytte mørdejen over i formen. Så er den nemmere at styre.
Ofte stillede spørgsmål
Pæretærten er en af de kager, som du kan fryse. Så den er altså fryseegnet.
Hvilke pærer skal man bruge i pæretærten? Er det friske pærer, syltede pærer på dåse (dåsepærer) eller skal man selv sylte dem?
Svaret er, at du kan bruge hvad du synes. Jeg foretrækker de friske pærer, da jeg synes det giver den bedste pærekage. Men du kan også sagtens anvende dåsepærer - både de købte og hjemmesyltede.
Men som sagt synes jeg friske pærer er bedst.
Ja. Mange tænker nok på gammeldags pæretærte som lavet med med halve syltede pærer, men friske pærer fungerer også rigtig godt. Conference, Clara Friis og Comice er blandt de bedste sorter, fordi de holder faconen under bagning og samtidig bliver dejligt bløde. Er pærerne meget saftige, kan de lægges på køkkenrulle i 10 minutter inden de kommer i tærten. Det giver en sprødere bund.
Ja, sagtens. Faktisk udvikler smagen sig, når tærten får lov at stå natten over. Opbevar den tildækket i køleskabet, og lun den eventuelt kort i ovnen inden servering.
Den holder sig 3-4 dage i køleskabet og bør opbevares tildækket.
Ja. Marcipanen giver en ekstra smag og saftighed, men tærten kan sagtens laves uden. Du kan eventuelt erstatte den med lidt hakkede mandler.
Ja. Mørk chokolade passer særligt godt sammen med pærer. Den smelter under bagningen og giver en dybere smag, uden at tærten bliver tung. Så det kan jeg også anbefale dig.
Vil du bage mere? Så find alle de bedste kageopskrifter lige her.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Suzanne skriver
Kære Holger
Din pæretærte opskrift minder meget om den 6 pers. pæretærte i opskriftbogen "Karolines Køkken 2"
Det er godt med en grundopskrift, som man kan bygge videre på 😊
Mvh. Suzanne
Alice skriver
Hej Holger. Hvor meget kan jeg forberede af tærten dagen inden den skal spises ?
Mvh Alice Aagaard
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Alice
Jeg tænker, at du sådan set må kunne lave hele tærten færdig dagen før, opbevare den på køl og så blot bage den før servering.
God fornøjelse.
BH Holger
Alice skriver
Hej Holger. Mange tak for svar. Det er i øvrigt nogle dejlige opskrifter du har. Vi har flere favoritter.
Med venlig hilsen
Alice
Lonnie Nielsen skriver
dejlige og nemme opskriter TAK
June Lundgren skriver
Bagetid og temperatur på opskriften til tærte med mørdej ?
Johanne Broch skriver
Hej, jeg har benyttet/støttet mig til mange af dine opskrifter, men har nu et spørgsmål, kan jeg fryse pæretærten, rå, og så tage den op af fryseren den dag jeg skal servere den og så bage den, skal den tø op først, Venlig hilsen, Johanne.
Charlotte skriver
Den har jeg nok ca. Bagt 300 gange...😋
Charlotte
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Charlotte
Det er skønt at høre - jeg holder også meget af denne pæretærte. Og så er den jo nem at lave.
Bedste hilsner
Holger
Henriette skriver
De blev gode, de pæretærter. Kan varmt anbefales
Heidi skriver
Jeg vil tro jeg også kan lide den Kage😁😍
Marie skriver
Mmm elsker pæretærte med creme fraishe 😛
Monika skriver
Ja den har vi spist en del gange😊
Najaaraq skriver
Også her, har haft opskriften i mange år 😊
Lotte skriver
Den må vi prøve at lave , i sommerhuset 😋🤗💋 når vi har en hygge weekend. 🥰
Lis skriver
Mums😋😋
Benita skriver
Bliver den også god hvis man køber færdig lavet mørdej 🙂