Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Pærekage

Pærekage med mørk chokolade og kanel

billede med pærekage [novashare_inline_content] Kager
Pærekage er en skøn kage, der bages med pærer og mørk chokolade. Pærekagen kan enten bages i springform eller bradepande, og den serveres med enten flødeskum eller en creme fraiche. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 20. december 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.5 fra 56 stemmer
Gå til opskrift

Pærekage med mørk chokolade, kanel og hasselnødder er en blød skærekage, der bages med pærebåde i en springform.

Dejen røres med blødt smør, sukker og æg, mens pærerne trykkes ned i overfladen sammen med grofthakket chokolade. Brug modne, men stadig faste pærer, der kan holde formen under bagningen.

Opskriften giver én pærekage til cirka otte personer.

billede med pærekage

Pærekage

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.5 fra 56 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 45 minutter min
Afkøling: 30 minutter min
Samlet tid: 1 time t 30 minutter min
Pærekage med mørk chokolade, kanel, perlesukker og hasselnøddeflager. Kagen bages i en springform på 24 centimeter.
Antal: 8 stykker

Ingredienser

  • 200 g smør (blødt)
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 g mørk chokolade
  • 3 pærer
  • 2 spsk perlesukker
  • 2 spsk hasselnøddeflager
  • kanel

Fremgangsmåde
 

  1. 200 g smør tages ud af køleskabet i god tid, eller blødgøres ved lav effekt i mikroovn. Smørret skal være blødt og ikke smeltet. Kommes i skålen til røremaskine, og røres luftigt med 150 g sukker. Du skal bruge kagespartlen.
  2. Rør derefter 3 æg i et ad gangen.
  3. I en anden skål vejes 200 g hvedemel af og blandes med 1 tsk bagepulver og 1 tsk vaniljesukker.
  4. Tag skålen af røremaskinen, og vend hvedemelet i dejen med en dejskraber, så dejen er let og luftig.
  5. 50 g mørk chokolade hakkes groft.
  6. 3 pærer deles i kvarte, kernehuset fjernes og pærerne deles i mindre både.
  7. Smør en springform med en diameter på 24 centimer med smør og drys den med sukker. Også op ad siden. Du kan også anvende en bradepande.
  8. Fordel dejen jævnt i springformen og drys derefter den grofthakkede chokolade over.
  9. Stik pærebådene ned i dejen, og drys med 2 spsk perlesukker og 2 spsk hasselnøddeflager. Drys også med en smule kanel.
  10. Bag din pærekage i en forvarmet ovn ved 175 grader over- og undervarme, hvor den skal have cirka 45 minutter.
  11. Mærk i den med en pind om den er nok, og det er den når dejen ikke hænger ved pinden.
  12. Lad kagen køle af i formen i cirka 10 minutter. Løsn derefter kanten, og lad den køle yderligere af inden servering.

Næringsindhold

Kalorier445kcalKulhydrater52gProtein6gFedt25gMættet fedt15gKostfibre4gSukker27gSalt0.6g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Brug modne, men faste pærer

Pærerne skal være modne nok til at smage sødt, men stadig faste nok til at holde formen i ovnen. Meget bløde pærer kan afgive for meget væske og falde sammen under bagningen.

Clara Friis, Conference og Comice kan bruges. Sorterne varierer i både størrelse og sødme, så gå efter cirka 450 gram pærer i alt.

Pærerne behøver ikke blive skrællet, når skrællen er tynd og pæn. Du kan dog skrælle dem, hvis du ønsker en mere ensartet konsistens. Læs mere om sorter, sæson og opbevaring i guiden til pærer.

Sådan undgår du en tung kage

Smørret skal være blødt, men ikke smeltet. Pisk smør og sukker grundigt, så der arbejdes luft ind i dejen.

Brug gerne æg med stuetemperatur, og tilsæt dem ét ad gangen. Hvis æggene er meget kolde, kan smørblandingen lettere skille.

Efter melet er tilsat, skal dejen kun vendes sammen. Langvarig piskning kan gøre den færdige kage mere kompakt.

Chokolade, kanel og hasselnødder

Mørk chokolade med omkring 70 procent kakao giver modspil til de søde pærer. Chokoladen hakkes groft og fordeles over dejen, inden pærerne lægges på.

Kanel drysses på overfladen sammen med perlesukker og hasselnøddeflager. Det giver både krydret smag og en let sprød topping.

Hasselnøddeflagerne kan udelades ved allergi. Chokoladen kan også undværes, men den er en central del af netop denne version.

Bagning i springform eller bradepande

En springform på 24 centimeter giver en passende højde og en bagetid på cirka 45 minutter.

Opskriften kan også bages i en mindre bradepande med omtrent samme bundareal. I en større form bliver kagen lavere og skal sandsynligvis have kortere tid.

Til en almindelig stor ovnbradepande bør opskriften fordobles. Begynd at kontrollere kagen efter cirka 35-40 minutter, da bagetiden afhænger af formens mål og dejens tykkelse.

Sådan kontrollerer du kagen

Stik et træspyd i selve kagedejen og ikke direkte gennem et stykke pære eller smeltet chokolade. Ellers kan spyddet se vådt ud, selvom dejen er færdigbagt.

Der må gerne sidde enkelte fugtige krummer på spyddet. Hænger der blank og rå dej ved, skal kagen have yderligere fem minutter, før den kontrolleres igen.

Dæk den løst med alufolie, hvis overfladen er tilpas mørk, inden midten er færdig.

Pærekage eller pæretærte?

Denne opskrift er en skærekage med en rørt smørdej, pærebåde og grofthakket chokolade. Den bages uden tærtebund og kagecreme.

Madens Verdens gammeldags pæretærte har derimod mørdej, kagecreme, marcipan og halve pærer.

Ønsker du en anden skærekage med pærer, er valnøddekage med pærer og marcipan målrettet en mere nøddepræget kage.

Servering og opbevaring

Lad kagen køle lidt af, inden den skæres. Den kan serveres alene eller med letpisket flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.

Kagen kan bages dagen før. Lad den køle helt af, og opbevar den tildækket ved stuetemperatur indtil næste dag. Ved længere opbevaring bør den sættes i køleskabet.

Den kan fryses i op til tre måneder. Skær den eventuelt i stykker først, så de enkelte portioner er nemme at tage op. Til mindre portionskager med frugt kan du også prøve pæremuffins med hvid chokolade.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke pærer er bedst til pærekage?

Brug modne, men stadig faste pærer. Clara Friis, Conference og Comice er velegnede.

Skal pærerne skrælles?

Nej. En tynd og pæn skræl kan blive på, men pærerne kan også skrælles efter ønske.

Kan pærekagen laves uden chokolade?

Ja. Chokoladen kan udelades, men den giver et tydeligt modspil til pærernes sødme.

Kan hasselnøddeflagerne udelades?

Ja. De kan fjernes uden at ændre de øvrige ingredienser eller bagetiden.

Kan kagen bages i en bradepande?

Ja. Brug en mindre bradepande med omtrent samme bundareal som en springform på 24 centimeter. Fordobl opskriften til en stor ovnbradepande.

Kan pærekagen bages dagen før?

Ja. Lad den køle helt af, og opbevar den tildækket indtil servering.

Hvorfor er kagen våd i midten?

Det kan skyldes meget bløde pærer, en for lille form eller for kort bagetid. Kontrollér dejen med et træspyd, og bag videre fem minutter ad gangen.

Kan pærekage fryses?

Ja. Lad kagen køle helt af, og frys den hel eller i portionsstykker i op til tre måneder.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Lisbeth skriver

    september 07, 2026 at 3:49 pm

    Virkelig god !

    Besvar
  2. Hanne skriver

    november 15, 2025 at 5:18 pm

    5 stars
    Jeg er vild med at lave mad og bage boller til morgenmad. Min søn er ikke meget for kage. Men den her pærekage er veltænkt rf perlesukker på kanten og gode smage.glem kanel mere vanille
    Ps min søn spiste to kæmpe stykker

    Besvar
  3. Mette Carlsson skriver

    oktober 06, 2025 at 4:52 pm

    Hej Holger. Det sukker der skal drysses i formen, er det almindeligt hvidt sukker eller perlesukker? Ovenikøbet - RIGTIG god opskrift.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 06, 2025 at 7:56 pm

      Hej Mette
      Tusind tak - dejligt at høre. Og jeg drysser altid formen med almindeligt hvidt sukker 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  4. Sidsel Ejerskov skriver

    oktober 05, 2025 at 4:13 pm

    5 stars

    Besvar
  5. Celina Christensen skriver

    august 16, 2025 at 8:23 am

    Er den stadig lækker hvis jeg bager den dagen i forvejen?

    Besvar
  6. Gertie skriver

    september 24, 2024 at 10:58 pm

    Hej
    Er det dobbelt portion til en stor bradepande.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      september 25, 2024 at 10:04 am

      Hej gertie
      Ja, det bør passe meget godt 🙂
      God bagelyst.
      BH Holger

      Besvar
  7. Karin jensen skriver

    september 19, 2024 at 9:26 am

    5 stars
    Mums 😋

    Besvar
  8. Barbara Østberg skriver

    september 18, 2024 at 10:51 pm

    5 stars
    Jeg altid glad for dine opskrift , jeg bruge dem tid. MVH Barbara

    Besvar
  9. Krista Søvsø Nielsen skriver

    september 17, 2024 at 2:46 pm

    Kan man ikke bruge æbler i stedet for pærer

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      september 18, 2024 at 10:32 am

      Hej Krista
      Det kan du sagtens - men så bliver det en æblekage 🙂
      God bagelyst.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  10. Marianne Vilhelmsen skriver

    september 17, 2024 at 10:13 am

    Kan jeg bruge pærer fra dåse?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      september 17, 2024 at 10:44 am

      Hej Marianne
      Det kan du tro - det kan du sagtens 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  11. Helle Beyer-Lassen skriver

    juni 09, 2024 at 3:26 pm

    5 stars
    Den kage er simpelthen så god.
    Når jeg bager den, eks. til en kagebuffet, er den, den første kage som er forsvundet

    Besvar
  12. Helle Beyer-Lassen skriver

    april 23, 2024 at 10:12 am

    Den er ualmindelig lækker - en af mine favoritter

    Besvar
  13. Tina Hansen skriver

    oktober 08, 2023 at 10:30 am

    kan kagen fryses ned efter afkøling?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 08, 2023 at 10:45 am

      Hej Tina
      Jep - du kan sagtens fryse kagen ned 🙂
      God bagelyst.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  14. Hk skriver

    september 07, 2023 at 3:46 pm

    Denne pæretærte er afhængighedsskabende og meget lækker

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      september 07, 2023 at 5:03 pm

      Hejsa
      Helt enig - jeg kommer altid til at spise mindst ét stykke for meget af pærekagen 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  15. Helle Høy skriver

    juni 18, 2023 at 4:19 pm

    Jeg har en del henkogte pærer på dåse, kan de bruges til kagen?

    Besvar
  16. Bent Barsø skriver

    februar 22, 2023 at 10:02 pm

    Min kone har netop bagt kagen med pærer og chokolade. Er god, men....vi foretrækker helt sikkert tærten med æbler med kanel. Den hvor man kan erstatte mælk med et surmælksprodukt. Min kone bruger yoghurt med frugt i stedet for mælk. Meget lækker og svampet. Den er bagt 5 gange indtil nu- i løbet af 5 uger. Tak for den. Tak for gode opskrifter.venlig hilsen

    Besvar
  17. Lone Mathilde Marie skriver

    februar 21, 2023 at 6:12 pm

    Hej Holger 👋
    Jeg har bagt din pærekage til gæster. Jeg var heldig at finde Clara Friis pærer i min Super brugs. De smager uovertruffen. Kagen var ren mums. Mine 3 mostre og min storebror og hans kæreste var vilde med den. Tusind tak for din opskrift 🤗

    Besvar
  18. Betina skriver

    oktober 27, 2022 at 9:45 pm

    Kan kagen også fryses?

    Besvar
  19. Richard Ruben Madsen skriver

    oktober 05, 2022 at 12:54 pm

    Du skriver, at den skal bages ved 175 grader i ca. 45 min. Men ikke om det skal være alm. ovn eller varmluft ???

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 05, 2022 at 12:58 pm

      Hej Richard
      Undskyld, det er ved varmluft - jeg retter den til 🙂
      alt det bedste - og god bagelyst
      Holger

      Besvar
  20. Sonja Laursen skriver

    juni 14, 2022 at 6:53 pm

    Hej kan man lave den uden en røreskål maskine

    Besvar
  21. Helle Beyer-Lassen skriver

    november 14, 2020 at 9:35 pm

    Jeg har lavet din pærekage rigtig mange gange. Vi elsker den. Jeg har dog ændret en ting. Jeg skærer pærerne i meget tynde skiver. Kagen bliver meget bedre når den spises, for hver mundfuld er garanteret pære.

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required