Her får din min opskrift på en lækker og nem æbletærte, der laves med få ingredienser. Klassisk tærte med friske æbler på ca. 35 minutter.
Nem æbletærte er en opskrift på klassisk tærte med æbler, og kagen er altså mega nem at lave.
Dejen klares på få minutter, hvorefter den pyntes med de skønne æbleskiver og drysses med lidt sukker, kanel og hasselnøddeflager.
Se også: Verdens bedste æblekage med creme og remonce
Brug dine yndlingsæbler til den fantastisk æbletærte - selv er jeg meget glad for de lidt syrlige og sprøde Discovery æbler til denne kage.
Der er nok til fire personer i æblekagen.
Opskrift på nem æbletærte
Æbletærte
Ingredienser
- 130 gram smør - blødt
- 130 gram sukker
- 5 gram vaniljesukker - svarende til 1 teskefuld
- 1 æg
- 130 gram hvedemel
- 2 æbler - gerne Discovery
- 1 spiseskefuld sukker - til drys
- Lidt kanel
- Lidt hasselnøddeflager
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Blødt smør skæres i mindre stykker og kommes i en skål sammen med sukker. Piskes luftigt.
- Tilsæt et æg og pisk dejen endnu mere luftig.
- Kom så hvedemel ved, og vend det sammen. Brug en dejskraber - her skal du altså ikke piske.
- Beklæd en lille tærteform med bagepapir. Dejen til nem æbletærte passer til en tærteform med en diamater på ca. 20 centimeter.
- Fordel dejen jævnt i formen - og sørg for den kommer godt ud i kanten hele vejen rundt.
- Æblerne skylles og halveres. Skær kernehuset fra og snit derefter de halverede æbler i skiver.
- Læg æbleskiverne pænt ned i dejen hele vejen rundt ud mod kanten, og slut af med nogle skiver æble i midten. Se evt. billedet.
- Drys med lidt sukker, kanel og hasselnøddeflager.
- Den nemme æbletærte bages midt i ovnen i ca. 35 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Nu har du bagt en nem æbletærte, som tages ud af ovnen og køles lidt af.
Serveres naturligvis med creme fraiche eller en letpisket flødeskum.
Se også disse kagetærter:
Dorte Julsgård Rasmussen
Det var da en rigtig dejlig æbletræet. Den tog ingen tid at røre sammen, ingredienser man altid har hjemme, æblerne kom fra naboen ja alt i alt nemmere end kører til bageren. Nå ja og så smagte den himmelsk 🫶🫶
Holger Rørby Madsen
Mange tak, Dorte - det er dejligt at høre.
Og ja - forbløffende nem at lave 🙂
Alt det bedste
Holger
Linda Jørgensen
Den smager simpelthen fantastisk
lene
mange tak - er virkelig god og nem og hurtig - måske lidt for sød efter min smag - prøver med mindre sukker næste gang - er der en nem måde at fordele dejen på - på bagepapiret - klistrer til alt - - måske mere mel ? eller bagepulver i stedet for æg ??
Claus
Jeg blev også frustreret over bagepapiret og kørte dejen direkte på porcelain.. Det fungerede fint, og sikkert endnu bedre hvis tærtefadet havde været smurt med lidt smør.
Jette
Helt sikkert en dejlig kage, men ikke en tærte i min teknologi.
En tærte er med mørdej
Mette V
Hej Holger!
Det er den bedste æbletræet jeg har smagt!
Holger Rørby Madsen
Tusind tak, Mette - det er jeg super glad for at høre 🙂
Og jeg er enig - det er ret god æbletærte.
Alt det bedste
Holger