Min opskrift på en amerikansk apple pie, der er en nem æbletærte. Tærten bages med bund og låg af mørdej, og den fyldes med masser af æble.
Apple pie er en nem og amerikanske æbletærte, og kagen er efterhånden blevet et hit over hele verden.
Den er da også utrolig nem at lave, og består af mørdej som bund og låg, mens fyldet selvfølgelig er æbler, der vendes i sukker og kanel.
Opskriften giver en lækker æbletærte, hvor der er nok til 6-8 personer.
Opskrift
Ingredienser
- 1 portion mørdej sådan laver du nemt mørdej
- 400 gram æble i skiver, 5-6 æbler
- 75 gram sukker
- 15 gram vaniljesukker
- 5 gram kanel
- Lidt kardemomme
- 2 spiseskefulde Maizena
Sådan gør du
- Start med at lave mørdejen som anvist i linket. Stilles på køl.
- Find en tærteform frem. Her har jeg anvendt en tærteform med en diameter på 24 centimeter. Smøres med smør.
- Æblerne deles i kvarte, udkernes og skæres i skiver. Du skal bruge cirka 400 gram færdige æbleskiver, som kommes i en skål.
- Vend æblerne grundigt med sukker, vaniljesukker, kanel, lidt kardemomme (kan udelades) og Maizena.
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme - altså ikke varmluft.
- Del tærtedejen i to lige store stykker. Rul den ene ud til cirka tre millimeters tykkelse, som lægges som bund i fadet. Læg den godt tilrette i tærteformen.
- Fordel derefter æblemassen på bunden, og sørg for at æblerne ligger nogenlunde jævnt.
- Den anden halvdel af mørdejen rulles ud i tre millimeters tykkelse og lægges ovenpå som låg. Pres kanterne godt sammen, så de ikke bukker op under bagningen.
- Snit også et par steder i låget, så dampen kan komme ud.
- Pensl æbletærten med lidt vand og drys med sukker.
- Bag din apple pie i cirka 35 minutter, og den er klar når mørdejen er gylden og sprød.
Næringsindhold
Tips
Den færdigbagte amerikanske æbletærte køles en smule af, og serveres gerne lun sammen med lidt flødeskum eller creme fraiche.
En apple pie kan godt fryses, men den er altså bedst som nybagt.
Se også vores andre klassiske amerikanske tærter som key lime pie eller udforsk mine opskrifter på andre æblekager: