Guacamole - opskrift på den bedste avocado dip.
Verdens bedste guacamole indeholder ikke creme fraiche eller lignende, men er baseret på avocado og få andre ingredienser.
Her anvendes altså ikke hverken creme fraiche eller andre ingredienser udover løg og hvidløg. Guacamole passer blandt andet fint til chili con carne.
Det er avocado, der er omdrejningspunktet, og de skal være modne. Men ikke overmodne. Er du alligevel endt med at købe umodne avocadoer, kan du her se hvordan du hurtigt modner en avocado. Det er ret nemt. Lige så vel som det er nemt, at lave en hjemmelavet guacamole. Opskriften er beregnet til fire personer.
Indhold

Guacamole
Ingredienser
- 2 avocado - i tern
- 1 lille rødløg - finthakket
- 1 fed hvidløg - finthakket
- 1 lime - saften fra den
- 1 knivspids spidskommen
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Avocado deles i halve, og stenene fjernes. Pil skrællen af, og skær dem i små tern.
- Kom dem i beholderen til din stavblender. En almindelig blender kan også bruges.
- Hak rødløg og hvidløg fint, og kom det ved.
- Del lime i halve og pres saften i beholderen. Tilsæt også spidskommen, salt og friskkværnet peber.
- Blend din guacamole, og smag derefter til med limesaft, salt og peber. Serveres straks.
Næringsindhold
Video til opskriften
Få tilsendt opskriften på mail
Den mexicanske guacamole
Hvis du vil holde din guacamole hel simpel, ja så laver du den udelukkende med avocado og salt. Og intet andet. her skal der altså tilsættes hverken, løg, hvidløg eller andet.
Sådan laves den ofte i Mexico, og den tilhører kategorien mexicansk mad. Hvis du er glad for koriander, kan det tilsættes, men det er op til dig.
Guacamolen kan som sagt varieres i det uendelige, men dette er en solid grundopskrift. Du kan i øvrigt også lave en grovere version, hvor den ikke blendes. Her moses den i stedet med gaffel.
Flere inspirerende opskrifter:
Hjemmelavet avocadocreme med citron på 5 min.
Avocadosalat med dijondressing
Chili con carne
Tortilla wraps - nem opskrift
Mexicansk one pot
Pico de gallo - mexicansk salsa
FAQ
Der er flere gode råd til at hindre en brun og kedelig guacamole. Brug rigeligt limesaft eller citronsaft – det forhindrer oxidation, altså hvor avocadoen bliver brun af ilt. Du kan også opbevare guacamolen med plastfolie direkte på overfladen (uden luft). Og nogle lægger avocadostenen i guacamolen, men effekten er begrænset, så det bedste er at bruge rigeligt med syre i form af lime- eller citronsaft.
Frisklavet guacamole er bedst inden for 1 døgn. I køleskab: Op til 2 dage, hvis den er dækket godt til. Bliver overfladen brun? Skrab det øverste lag af – det nedenunder er som regel stadig fint.
Ja, men lav den samme dag og dæk den tæt med plastfolie (helt ned på overfladen) eller opbevar med lidt ekstra limesaft. Alternativt: Mos kun avocado og tilsæt resten lige før servering.
Hass-avocadoer er bedst – de er cremede og smagfulde. De skal være modne, men ikke overmodne. En moden avocado giver let efter ved et let tryk.
Det er smag og behag. Klassisk mexicansk guacamole indeholder ofte ikke hvidløg, men mange danskere tilføjer det for ekstra smag.
Ja! Koriander er valgfrit. Du kan erstatte det med f.eks. persille eller helt udelade det, hvis du ikke bryder dig om smagen. Jeg laver den altid uden koriander.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Peter Branner
Tak for dit fif med at konstatere modningensgraden og anvisningen på, hvordan man kan fremskynde den. Som gamle indbyggere i Mexico må vi dog gøre dig opmærksom på at man der altid bruger koriander og hvis overhovedet hvidløg, da meget sparsomt.