Indholdsfortegnelse
Her får du min madplan for uge 22, som kan give dig god inspiration og hjælp til, hvad du skal lave til aftensmad den kommende uge. Du får syv gode opskrifter på retter til aftensmad og en kageopskrift til at forsøde ugen med.
Jeg sørger også for, at opskrifterne er tilpasset årstiden i forhold til alle de fantastiske grøntsager, der er i sæson lige nu. Derfor får du naturligvis både opskrifter med asparges, nye kartofler og rabarber i denne uge.
Du kan vælge at lave alle retterne - eller plukke i madplanen, som du har lyst.
Hvis du vil søge andre opskrifter frem på Madens Verden, så er det nemt at gøre i søgefeltet øverst på siden. Du kan både søge på ingredienser eller navne på retter.
Mandag
Ugen starter med skøn dansk sommermad, der tilberedes i et ovnfast fad, nemlig kylling i fad med spidskål, nye kartofler og asparges.
Tirsdag
Tirsdag er vegetarisk dag, og den står på denne asiatisk inspirerede ret, nudler med spidskål og andre grøntsager. Lækker og nem aftensmad.
Onsdag
Onsdag er fiskedag, og der er salat med laks og ristede grønne asparges på menuen. En virkelig lækker ret, som fungerer godt som nem aftensmad. Serveres med brasede kartofler til.
Torsdag
Torsdag byder på en skøn pastaret, nemlig Spaghetti a la Capri, der oprindeligt blev kendt i Norge som dåsemad. Her får du opskriften i en Madens Verden-version med kødboller, cocktailpølser, pasta og tomatsauce. Smager vidunderligt.
Fredag
Fredag aften byder på Fyldt kyllingebryst med soltørrede tomater og dertil kartofler med dild og grønne asparges og en skøn ærtesalat.
Lørdag
Lørdag byder på en fremragende opskrift på koteletter med tilbehør. Kødet serveres blandt andet med gulerødder, spinat og forårsløg, og er god som gæstemad. Hertil en dejlig tomatsalat og skønne Manitobabrød.
Søndag
Søndag er det en sund omelet med skinke, spinat og tomat, du skal servere. Omeletten er fyldig, og kan sagtens serveres som aftensmad.
Ugens kage
Rabarbercrumble er absolut en af de allerbedste kager, så derfor skal den selvfølgelig være ugens kage.
Kagen består af friske skiver rabarber, der vendes med lidt sukker, og overdækkes i et tærtefad med den skønne og velsmagende crumbledej.
Se tidligere madplaner her:
Velbekomme og god uge 22!
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode

















Katrine Rørby Madsen skriver
Jeg vil blive glad, hvis du vil give stjerner til ugens madplan!
Charlotte Vendelbo Jørgensen skriver
Når jeg trykker på linket kommer jeg ikke til en indkøbsliste, men istedet til en side hvor man kan lave sin egen madplan