Mormormad

Mormormad er de gode, gammeldags retter fra det danske køkken. Her får du 15 klassiske opskrifter, som mange husker fra barndommen, og historien om, hvorfor vi egentlig kalder det mormormad.

Der er noget særligt ved mormormad. Duften af frikadeller på panden, en grydestegt kylling med brun sovs eller en skål citronfromage til dessert.

Det er mad, som mange af os husker fra besøg hos mormor eller farmor. Retter lavet fra bunden med almindelige råvarer, god tid og ikke mindst en ordentlig sovs.

Og selvom mange af retterne efterhånden har adskillige generationer på bagen, smager de heldigvis stadig lige godt. Her har jeg samlet 15 af de klassikere, som jeg synes fortjener en plads på middagsbordet.

Hvad er mormormad?

Mormormad er en fælles betegnelse for de traditionelle danske retter, som vi især forbinder med vores bedsteforældres køkken.

Det er ofte mad lavet fra bunden med kartofler, kød, grøntsager og sovs. Mange af retterne er enkle, men til gengæld er der kræset for smagen og tilberedningen.

Frikadeller, forloren hare, grydestegt kylling og stegt flæsk med persillesovs er nogle af de oplagte eksempler.

Men mormormad handler ikke kun om aftensmad. Det er også de gamle desserter som citronfromage, budding og gammeldags æblekage med flødeskum.

Fælles for retterne er, at de har været en del af den danske madkultur gennem generationer.

Det er heller ikke nødvendigvis fin eller dyr mad. Tværtimod bygger mange af opskrifterne på forholdsvis billige råvarer, som blev udnyttet bedst muligt.

Hvorfor hedder det mormormad?

Ordet mormormad er opstået som en kærlig og nostalgisk betegnelse for den mad, vi forbinder med vores bedstemødre.

Der findes ikke én bestemt person, som har lagt navn til begrebet. Og det betyder selvfølgelig heller ikke, at det kun var mormor, der lavede maden.

Det kunne lige så godt være farmor, oldemor eller mor.

Ifølge Den Danske Ordbog betegner mormormad klassisk dansk mad, der er lavet fra grunden af enkle, lokale råvarer efter traditionelle opskrifter.

Det interessante er, at flere af de retter, vi i dag kalder mormormad, faktisk er betydeligt ældre end vores bedsteforældres generation.

Retter som frikadeller, forskellige slags stegt kød og frugtgrød har rødder langt tilbage i den danske madkultur. Flere af de klassiske retter blev udbredt allerede i 1800-tallet.

Når vi i dag taler om mormormad, tænker mange dog især på maden fra 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne.

Det er måske også derfor, ordet vækker så mange minder. Mormormad er ikke bare en bestemt type mad, men også minder om duften fra køkkenet og familien samlet omkring bordet.

Klassisk mormormad til hverdag

Noget af det bedste ved mormormad er, at mange af retterne også er nemme at lave på en almindelig hverdag.

Tag nu bare frikadeller. De skal selvfølgelig steges på panden, så de får en god stegeskorpe, og de smager vidunderligt med kogte kartofler, brun sovs og lidt surt til.

En anden sikker klassiker er stegt flæsk med persillesovs. Sprødt flæsk, kogte kartofler og en god, opbagt persillesovs er dansk mad, når det er allermest traditionelt.

Jeg synes også, at hakkebøf med bløde løg hører hjemme i denne samling. Bøfferne steges på panden, løgene får god tid i smørret, og den brune sovs laves af stegeskyen.

Vi kommer heller ikke uden om karbonader med stuvede ærter og gulerødder. De panerede bøffer af hakket kød er en af de retter, mange sikkert husker fra barndommens middagsbord.

Og så er der brændende kærlighed, som er noget af det mest enkle, man kan lave. Blød kartoffelmos med sprødstegt bacon og løg. Mere behøver der faktisk ikke være i et godt måltid.

Det er fem gode eksempler på mormormad, som stadig passer perfekt ind i en travl hverdag.

Mormors gode søndagsmiddage

I gamle dage var søndagsmiddagen ofte noget særligt. Her var der gerne lidt mere tid til madlavningen, og der kom måske en steg eller en hel kylling på bordet.

En af mine favoritter er grydestegt kylling, hvor en hel kylling først brunes i smør og derefter steges mør i gryden. Skyen bliver til en vidunderlig sovs, og retten serveres selvfølgelig med kogte kartofler.

Forloren hare er en anden gammel klassiker. Her formes et farsbrød af hakket kalv og svin, som dækkes med bacon og steges i ovnen. Sovsen skal gerne smages til med lidt ribsgele.

Skal kødet have god tid i gryden, kan jeg anbefale benløse fugle. Trods navnet er der ikke tale om fugle, men om små kødruller af oksekød, som simrer møre i en lækker sauce.

Det samme gælder gammeldags bankekød, hvor skiver af oksekød steges og derefter simrer med løg, laurbær og fond. Server gerne med kartoffelmos, der kan opsuge den gode sovs.

Endelig skal vi have tarteletter med høns i asparges med. Det er ægte mormormad, hvor en hel kylling eller høne koges mør, og kødet blandes med asparges i en cremet, opbagt sovs.

Tarteletter blev ofte serveret som forret ved familiens middage, men jeg synes nu også sagtens, de kan udgøre et helt måltid.

Mormorsalat med flødedressing

Selvfølgelig spiste man også salat i gamle dage. Men den var ofte lidt anderledes end de store salatblandinger, vi kender i dag.

En af klassikerne er mormorsalat med fløde og citron.

Her bruges almindelig hovedsalat, gerne med friske ærter, og en dressing af fløde, citronsaft og lidt sukker.

Det giver en frisk og let syrlig salat, som passer rigtig godt til blandt andet grydestegt kylling og andre klassiske middagsretter.

Jeg synes især, mormorsalat hører sommeren til, når salaten er frisk, og der er nye kartofler på bordet.

Det er samtidig et godt eksempel på, at mormormad ikke nødvendigvis behøver være tung mad med brun sovs.

Gammeldags desserter fra mormors køkken

Når vi taler om mormormad, skal vi selvfølgelig også have desserterne med. Og her er der heldigvis mange gode klassikere at vælge mellem.

En af de mest kendte er citronfromage. Den luftige dessert med frisk citron, æg og husblas var tidligere en fast gæst ved mange familiemiddage. Den serveres gerne med flødeskum.

En anden favorit er gammeldags æblekage, som jo slet ikke er en kage i traditionel forstand. Her lægges æblekompot sammen med makroner eller æblekagerasp, og det hele toppes med flødeskum.

Om sommeren er rødgrød med fløde næsten ikke til at komme uden om. Jeg kan godt lide at bruge en blanding af jordbær og rabarber, men andre bær kan også anvendes. Server grøden med kold fløde.

Endelig vil jeg fremhæve en god, gammeldags budding med vanilje.

Den laves med blandt andet fløde, æggeblommer og ægte vanilje og skal stå på køl, indtil den har sat sig. Server den eksempelvis med syltede frugter eller en god frugtsauce.

Det er fire klassiske desserter, som jeg synes er værd at bevare. Ikke kun fordi de vækker minder, men ganske enkelt fordi de smager godt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder mormormad?

Mormormad er en betegnelse for klassiske danske retter, som vi forbinder med tidligere generationers madlavning. Det er typisk hjemmelavet mad med almindelige råvarer og traditionelle tilberedningsmetoder.

Hvorfor hedder det mormormad?

Navnet henviser til den mad, som mange husker fra deres mormors eller farmors køkken. Betegnelsen bruges nostalgisk om de gamle danske retter og de minder, der knytter sig til dem.

Hvilke retter er typisk mormormad?

Frikadeller, forloren hare, grydestegt kylling, stegt flæsk, karbonader, bankekød og tarteletter med høns i asparges er gode eksempler. Klassiske desserter som citronfromage og æblekage hører også med.

Er mormormad det samme som husmandskost?

Ikke helt. Husmandskost betegner især enkel, traditionel og mættende hverdagsmad. Mormormad er et bredere og mere nostalgisk begreb, som også omfatter søndagsmiddage, festretter og gamle desserter.

Er mormormad usundt?

Ikke nødvendigvis. Det afhænger af retten, portionsstørrelsen og tilbehøret. Mange gamle opskrifter indeholder en del smør, fløde og kød, men de kan sagtens indgå i en varieret kost. Man kan også servere flere grøntsager til uden at ændre selve den traditionelle opskrift.