Indhold
Kyllingelår i cremet rosmarinsauce med mange hvidløgsfed
Ingredienser
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk smør
- 4 kyllingunderlår
- 4 kyllingeoverlår
- salt og friskkværnet peber
- 15 fed hvidløg (pillede)
- 1 dl hvidvin (tør)
- 1 tsk rosmarin (tørret)
- 1 tsk oregano (tørret)
- 2 dl vand
- 1 terning hønsebouillon
- 2,5 dl madlavningsfløde (eller piskefløde)
- 2 spsk majsstivelse (udrørt i lidt koldt vand)
- citronsaft (friskpresset)
- 1 håndfuld persille (hakket)
Fremgangsmåde
- Find en stor gryde eller sauterpande frem, og varm den op med 2 spsk olivenolie og 2 spsk smør. Lad smørret bruse af. Du skal have en god varme i gryden eller panden.
- 4 kyllingunderlår og 4 kyllingeoverlår krydres med salt og friskkværnet peber på begge sider, hvorefter kyllingestykkerbe brunes godt af på begge sider. Måske skal du brune dem ad to omgange. Tages til side.
- Skru en smule ned for varmen, og tilsæt 15 fed hvidløg, der er pillede. De skal ikke knuses eller hakkes. Brun dem lidt af, og hæld så 1 dl hvidvin ved sammen med 1 tsk rosmarin og 1 tsk oregano. Lad vinen koge ind til ca. det halve.
- Hæld 2 dl vand ved sammen med 1 terning hønsebouillon og 2,5 dl madlavningsfløde. Du kan også bruge piskefløde.
- Læg forsigtigt kyllingestykkerne ned i den cremede rosmarinsauce, kog op, skru ned for varmen, læg låg på og lad retten simre i ca. 45 minutter under låg. Imens kan du du lave tilbehøret.
- Tag så forsigtigt de møre stykker kylling op. Rør 2 spsk majsstivelse ud i lidt koldt vand og jævn saucen til ønsket konsistens. Smag til med friskpresset citronsaft, salt og peber.
- Læg kyllingestykkerne tilbage i saucen. Hak 1 håndfuld persille og drys over. Serveres straks sammen med det valgte tilbehør.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på kyllingelår i cremet rosmarinsauce
Du skal prøve min opskrift på kyllingelår i cremet rosmarinsauce med mange hvidløgsfed. Og du skal ikke være nervøs over, at retten måske smager for meget af hvidløg, for det gør den ikke.
Jeg bruger hele hvidløgsfed, der er pillet, men de hakkes eller knuses ikke, og derfor er smagen af hvidløg ikke voldsom i den færdige ret. Den er faktisk børnevenlig.
Du kan anvende en blanding af overlår og underlår, eller vælge som du synes. Lav gerne retten i en stor gryde eller sauterpande med låg, hvor der er plads nok til kyllingestykker og sauce.
Jeg bruger tørret rosmarin og oregano i opskriften, men du kan selvfølgelig også anvende friske krydderurter.
Det er en de retter, hvor mange slags tilbehør passer til. Så den kan serveres med ovnbagte kartofler, ris, pasta eller en lækker kartoffelmos. Det er op til dig. Velbekomme.
Se flere opskrifter:
- Fransk kylling
- Kylling Stroganoff
- Middelhavsgryde med kylling
- Hvidløgsgryde
- Cremet kylling med hvidløg og spinat
Servering
Kyllingestykkerne i den cremede rosmarinsauce serveres straks sammen med det valgte tilbehør. En god tomatsalat passer perfekt til retten. Velbekomme.
FAQ
Ja, retten er fryseegnet. Kan varmes i gryde.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Hvad synes du om den?