En af de opskrifter, som jeg er mest glad for, er denne på italiensk kødgryde med himmelsk sauce. En fantastisk simreret, som du skal prøve.
Italiensk kødgryde med himmelsk sauce laves med fedtmarmoreret svinekød.
Her har jeg anvendt svinekoteletter, der er skåret af nakkefilet, og det vigtigt at kødet er godt marmoreret, da det ellers bliver for tørt og kedeligt.
Opskriften er til fire personer, og er selvfølgelig beregnet som hovedret.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på italiensk kødgryde
Italiensk kødgryde
Ingredienser
- 600 g nakkefilet - eller nakkekoteletter
- 1 stort løg
- 1 rød peberfrugt
- 2 dl kalvefond - laves af 2 dl. vand + 1 spsk. konc. fond (eller mere)
- 100 g soltørrede tomater
- 2 tsk paprika
- 3 spsk engelsk sauce
- 2 tsk timian - tørret
- 2 stilke bladselleri
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- 600 g nakkefilet deles i mindre stykker, hvor en kotelet gerne bliver til tre stykker kød. Eventuelle ben fra skaftkoteletter skæres fra og kasseres.
- Brun kødet grundigt i lidt olivenolie i en meget varm stegegryde.
- 1 stort løg hakkes meget groft og kommes ved når kødet er godt brunet af, og svitses med et minuts tid.
- 1 rød peberfrugt strimles og lægges i gryden sammen med 2 dl kalvefond, 100 g soltørrede tomater, 2 tsk paprika, 3 spsk engelsk sauce og 2 tsk timian. Husk, at kalvefond laves af vand plus koncentrat. Låget lægges på, og nu simrer kødgryden i halvanden time.
- 2 stilke bladselleri skæres i mindre stykker på cirka et par centimeter, og koges med de sidste 10 minutter.
- Tag kødet op og læg det til side, og lad så saucen koge lidt ind til det næsten cremer. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Kom kødet tilbage i gryden, og servér med råstegte kartofler, avocadosalat og et godt stykke focacciabrød. Søg opskrifterne frem i søgefeltet øverst på denne side.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Preben Gyllenøhr
Har du prøvet at putte lidt tomat konc ved og et fed hvidløg.
Hvis ikke hvordan tror du det vil virke, ?
vh Preben
Lone høck
Hej og tak for denne fantastiske opskrift, smager himmelsk.
Dbh
Lone
Karin
Hej Holger
Jeg er en smule i tvivl om mængden af koncentreret fond. I opskriften skriver du 2 dl vand og 3 spsk fond.
Men længere nede til sidst i folks kommentarer, svarer du Jenny (som har koncentreret fond i små flader med 180 ml - ligesom mig), at hun skal bruge kun 1 spsk fond til 2 dl vand.
Hvad er bedst så?
Vil lave retten til min gæster - 10 personer) på søndag.
På forhånd tak for svar.
Holger Rørby Madsen
Hej Karin
Tak for det - og du kan gøre begge dele. Jo mere fond, jo mere smag - men vær opmærksom på, at saltmængden også stiger.
Grundlæggende er 1 spsk. til 2 dl. vand rigeligt.
Jeg har lige opdateret opskriften for at undgå misforståelser - og så kan man jo altid tilsætte lidt mere.
God fornøjelse på søndag.
Alt det bedste
Holger
Karin Bæk Nielsen
Mange tak for hurtigt svar.
Glæder mig til at prøve opskriften - ser virkelig lækker ud
ANNEMETTE Sø
Alt for lidt væske, og for mange soltørrede tomater, der gør retten alt for salt? Hvad har jeg gjort galt, når andre siger den smager godt?
Susanne
Virkelig lækker ret, fantastisk smag. Ikke sidste gang vi laver det 😊
Annette
Hej Holger,
Virkelig lækker ret. Jeg havde en halv mørk øl jeg puttede i første gang jeg lavede den. Har ikke prøvet uden, men virkelig lækkert med! - selv om det måske ikke er så italiensk 🙈
Tak for god opskrift.
Ole Vestergaard Andersen
Hej Holger
Den ret er helt fænomenallll mand.
Hvordan sender jeg den videre til en ven.
Holger Rørby Madsen
Hej Ole
Tak for det - godt at høre. Du kopierer bare linket og mailer det 🙂
Alt det bedste
Holger
Malene
Kan man bruge andet end kalvefond?
Lilian Fredholm
Hej.
Kan man lave noget af den italienske kødgryde dagen før?
Hilsen fra Lilian
Bente Dalgaard Byskov
Hvor mange personer er opskriften til
Holger Rørby Madsen
Hej Bente
Den er til 4 personer 🙂
Alt det bedste
Holger
Margit
Hej. Jeg er meget glad for at bruge dine dine opskrifter.
Kan denne ret tilberedes og så senere opvarmes ( formiddag til aften)
Holger Rørby Madsen
Hej Margit
Mange tak - det er godt at høre.
Ja, det kan den sagtens 🙂
God fornøjelse.
Alt det bedste
Holger
Dorthe Hansen
Det må da være en fejl at der står at retten skal simre i 1,5 time?
Nakkekoteletter er gennemstegte på 5 min?!
Karin Petersen
Hej jeg har lige lavet denne ret, jeg syntes at den var lidt flad i smagen , så jeg tilsatte nogle fed hvidløg og så var den italienske smag mere autentisk
Dorte Holmetoft
Det er blevet min families yndlingsret, min svigersøn spiser sig en trommesyge til hver gang jeg serverer retten. Jeg havde aldrig tænkt at man kunne komme så meget engelsk sauce i en simrer ret tusind tak for en god side
Ane
Det bør nok specificeres hvilken slags fond der er tale om. Jeg hældte 2dl af Kvickly’s kalvefond i og det var fuldstændigt uspiseligt fordi ddt var enormt salt. Trist for det er ellers en dejlig ret, men det er helt forkert med 2dl fond!
Holger Rørby Madsen
Hej Ane
Tak for det - og det er jeg godt ked af at høre. Jeg har straks opdateret og præciseret opskriften, så det nu tydeligt fremgår, at der er tale om vand plus koncentreret fond.
Alt det bedste til dig
Holger
Ruth
Hvor meget vand kommer du i den koncentrerede kalvefond, så det bliver til 2 deciliter?