Farserede peberfrugter er kræs for både børn og voksne, og de er ret nemme at lave. De fyldte peberfrugter er med hakket oksekød og grønsager.
Farserede peberfrugter er nem aftensmad, hvor hele retten samles i peberfrugterne. De fyldte peberfrugter kan serveres med god salat til.
Det er en god måde at lave et helt måltid på, hvor kød og grøntsager bages i en hel peberfrugt, og der er endda også ris i retten.
Opskriften er til fire personer.
Se også de lækre opskrifter på:
- Peberfrugt i peberfrugt med kylling
- Fyldt snackpeber med kyllingefars
- Hvidkålsrouletter
- Farseret blomkål med bacon
- Farserede rosenkål
Opskrift på farserede peberfrugter
Farserede peberfrugter - nem opskrift
Ingredienser
- 4 store røde peberfrugter
- 400 g hakket oksekød - fedtprocent max. 10
- 1 bundt forårsløg
- 2 stængler bladselleri
- 1-2 gulerødder
- 1 dåse hakkede tomater - med hvidløg
- 125 g ris
- 4 skiver smør
- 4 tsk rasp
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Kog risene som anvist på pakken, og stil til side.
- Kom lidt olie på en varm pande, og brun nu det hakkede oksekød grundigt af. Det skal ikke kun have farve, men brunes igennem, da det giver masser af smag til de farserede peberfrugter.
- Skær forårsløg i tynde skiver, gulerødder og bladselleri i små tern og kom dem ved det brunede kød.
- Lad grøntsagerne riste med et par minutter, og kom så de hakkede tomater på panden sammen med de kogte ris.
- Smag det hele til med salt og friskkværnet peber.
- Skær toppen af de fire peberfrugter (gem "hattene"), og pil de hvide hinder og frø ud. Skyl peberfrugterne.
- Kan de stå selv på bordet behøver du ikke gøre mere, og ellers skal du lige snitte dem til i bunden, så de kan stå lige. Pas på du ikke skærer igennem, så der kommer hul i de fyldte peberfrugter.
- Så propper du dem forsigtigt med fyldet, og slutter af med at drysse med lidt rasp. Læg til sidst en god skive smør på, og læg låget på.
- Sæt de farserede peberfrugter i et ildfast fad, og kom en smule vand i i bunden af fadet.
- Bag de fyldte peberfrugter ved 185 grader varmluft i cirka 25 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tilbehør
Servér dem sammen med en sund og god salat med spidskål.
Farserede peberfrugter på grillen
Du kan også sagtens tilberede peberfrugterne på grillen.
Følg opskriften som ovenfor, og tilberedningen skal så foregå ved indirekte varme i grillen.
Hold temperaturen på omkring de 180-190 grader, hvorefter de fyldte peberfrugter skal have cirka 25 minutter.
Farven på peberfrugter
I denne opskrift på farserede peberfrugter har jeg brugt de røde peberfrugter, men du kan selvfølgelig også anvende både de grønne og gule.
De grønne peberfrugter er en smule mere bitre, men det betyder ikke det store i denne ret.
Men husk at købe peberfrugter af en vis størrelse, for de små peberfrugter bliver simpelt FOR små til fyldet, og du bliver ikke mæt.
Så store peberfrugter med fyld passer til en voksen person.
Note: Der er så meget fyld i denne opskrift, at du kan farsere et par peberfrugter mere. Eller bruge kødfyldet til madpakken dagen efter, da den i sig selv smager fantastisk.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Stine
80`er mad 🍲 🙈👍
Thogersen
Dem har jeg fået siden jeg var baby/barn... super lækre og mine børn Elsker dem også 👍
Eva Jensen
Hvorfor kan vi ikke printe jeres opskrifter ud , det er rigtig irriterende .
Guffeliguf.dk
Hej Eva
Tak for det. Der var en fejl på siden, men den er nu rettet. Prøv at trykke på "print opskrift her" under hver opskrift. Her kan man også nemt vælge det fra, som man ikke ønsker at udprinte.
God fornøjelse og tak fordi du bruger siden.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.