Opskrift på klassiske fødselsdagsboller, der er lette, luftige og nemme at lave. Perfekte til enhver festlig anledning eller hverdag.
Her får du min opskrift på klassiske fødselsdagsboller, der er lette og luftige.
Fødselsdagsbollerne er selvfølgelig standard til en fødselsdag, hvilket navnet jo siger, men jeg bruger dem også bare som almindelige boller til kaffen.
Samtidig er de gode at fryse ned, så du altid har lækre og luftige boller i fryseren, når der dukker uventede gæster op.
Opskriften giver 16 stk., og den er meget nem at følge.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på fødselsdagsboller
Fødselsdagsboller
Ingredienser
- 2,5 dl sødmælk - eller anden mælk
- 125 g smør
- 50 g gær - en hel pakke
- 500 g hvedemel
- 1 æg
- 3 spsk sukker
- 0,5 tsk kardemomme - kan udelades
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
- Hæld sødmælk op i en kasserolle, og varm den forsigtig op. Kom smør i, og lad det blive 37-38 grader varmt.
- Kom det så op i skålen til din røremaskine, og rør gæren ud i mælken.
- Når gæren er rørt ud tilsætter du hvedemel og æg, og ælter dejen til dine fødselsdagsboller godt igennem. Tilsæt også sukker, kardemomme og salt. Det skal æltes 7-8 minutter ved lav hastighed.
- Sæt dejen til bollerne til hævning, og lad den hæve i 25 minutter. Husk at overdække med husholdningsfilm og et viskestykke, og bare lad dejen blive i røreskålen.
- Kom dejen ud på et meldrysset bord, og slå hurtigt luften ud af dejen ved at ælte den hurtigt igennem. Virkes op.
- Tril dejen til en lang pølse, som du skærer ud i 16 stykker - til 16 boller. Ønsker du mindre boller, ja så skærer du selvfølgelig bare ud i flere og mindre stykker.
- Rul dejstykkerne til boller, som du sætter på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Nu skal bollerne så hæve i yderligere 30 minutter. Stadig tildækket med et viskestykke.
- Inden du nu stiller bollerne i ovnen, skal du pensle dem med sammenpisket æg. Husk at pensle bollerne grundigt.
- Bag så dine fødselsdagsboller ved 200 grader varmluft i cirka 12 minutter.
- Lad bollerne køle lidt af inden servering, men de er allerbedst helt nybagte. Og selvfølgelig gerne med et lag smør på.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Jeg har brugt kardemomme i denne opskrift på fødselsdagsboller, men da mange ikke altid er vilde med kardemomme, kan du sagtens undlade den.
Hvis du ønsker at lave rosinboller, kan du tilsætte et par håndhold rosiner til dejen. Det smager også dejligt.
Brug røremaskine
Fødselsdagsbollerne har jeg lavet med røremaskine. Har du ikke sådan en, kan du naturligvis også lave dem i hånden. Men husk at ælte dejen grundigt!
Og her er det altså nemmest bare at smide ingredienserne i røremaskinen, på med dejkrogen og så lade den klare æltningen.
Prøv også min opskrift på de nemme boller i airfryer.
Vej dejen af
For at sikre at bollerne blive lige store, er det altså en god idé at vejen dejen af. 5 gram fra eller til betyder ikke noget, men bare så du har nogenlunde lige store boller.
Det er bedst i forhold til afbagningen, men det ser jo også bedst ud når bollerne stilles på bordet.
Ønskes de helt blanke i udtrykket, kan de pensles med sammenpisket æg straks de tages ud af ovnen.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Mathilde
Virkelig gode boller
Og nem opskrift
margith sveen
Dine opskrifter er fantastiske. Bruger dem rigtig meget.
Holger Rørby Madsen
Tusind tak, Margith - det er jeg meget glad for at høre 🙂
Alt det bedste
Holger
Hanne
Rigtig lækker og enkel opskrift
Ludvikka
Til min datter hun skal fødselsdagen i morgen
Betina
Dejlige boller, men hvorfor falder mine boller sammen når jeg pensler med æg 🙁
Lone Mathilde Marie Jørgensen
Hej Betina. Måske skal du skifte din bagepensel. Det er vigtigt at pensle gærdejen meget forsigtigt. Jeg bruger en bagepensel af silikone. Den er meget blød, så man ikke risikerer, at den "stikker " i dejen, så den "taber" luften. Håber det kan hjælpe dig. Held og lykke fremover med bagningen 😊
Maria
Hej Holger 🙌 jeg elsker din bolleopskrift og bruger den altid. Idag vil jeg forsøge at bruge dejen til pølsehorn 🤤 har før brugt den til pizzasnegle med kødsauce og det var en kæmpe succes 👏
Ift pølsehorn, har du så et godt forslag til hvordan jeg fordeler dejen til pølserne? Rul hele dejen ud og skær i trekanter? Eller veje dejen af som ved boller, gør dem flade med kagerullen og så rulle dem om pølserne herefter?
Tak for en fantastisk side som jeg altid tyr til 💪
De bedste hilsner Maria.
Holger Rørby Madsen
Hej Maria
Mange tak for de søde ord. Det er jeg glad for at høre.
Dejen er super fin til pølsehorn, og jeg foretrækker at lave trekanter fra en cirkel. Jeg synes det giver det bedste resultat og de flotteste pølsehorn 🙂
Rigtig god bagelyst - og fortsat god søndag.
Alt det bedste
Holger
Natascha
Meget nemme boller! Jeg bruger dog 1 dl fløde og 1,5 dl skummetmælk (har sjældent sødmælk i huset). Fløden gør dem tilpas "fedtede" når de skal formes til boller, så her har der ikke været brug for ekstra mel. De står pt. og hæver, og skal i ovnen lige om lidt! 🙂
Annarella Scharfs
Hej, jeg har bagt bollerne mange gange før og de er altid blevet gode og jeg har altid brugt denne opskrift fordi der får du de bedste boller ❤ jeg har ikke røremaskine så jeg bruger hænderne 😊
Jensina Kristjánsdóttir
Super
Lene Marie Christensen
Hej Holger.
Jeg vil gerne prøve opskriften på dine boller, men jeg har kun Manitoba mel på lager.
Kan det bruges, eller skal jeg købe noget andet ?
Vi har “opdaget” dig for nylig og er begejstrede for de opskrifter, vi har prøvet, så tak for dem.
Holger Rørby Madsen
Hej Lene
Først og fremmest mange tak for de søde ord - det glæder mig at høre 🙂
Du kan sagtens bruge manitobe til fødselsdagsbollerne - det bliver rigtig fint.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Sidsel
Vi har brugt denne opskrift til fødselsdagsboller de sidste par år, og den har spredt sig som ringe i vandet - også til vores svenske familie.
Vi tilsætter lidt ekstra kardemomme (måske de svenske påvirkninger) og nogengange lidt vanilje.
Vibeke Sørensen
Er en meget erfaren bolle bager, og er ikke imponeret af din bolleopskrift, har gået opskriften igennem og kan ikke lige se hvad der er galt- måske for meget fedtstof. Kan se du ikke svare på negative opslag. Alle ingridienser havde stuetemp.
Mvh
Vibeke Sørensen
Holger Rørby Madsen
Hej Vibeke
Tak for feedback, og jeg forsøger at nå at svare på alle kommentarer - også de negative. Som jeg ikke kalder negative, men konstruktive 🙂
Især fordi jeg gerne vil have at opskrifterne er korrekte - og sammen får vi testet og afprøvet dem grundigt - og jeg får tips om mulige fejlkilder, hvilket jo i den sidste ende fører til mere sikre opskrifter.
Jeg tror da gerne du er en erfaren bollebager, men jeg ved ikke lige hvad der er gået galt hos dig. Min egen erfaring er, at der kan være forskel på melet, hvor jeg altid bruger hvedemel med et proteinindhold på 12% til denne type boller.
Alt det bedste - og fortsat god bagelyst
Holger
Marie
Super gode boller. Jeg ledte efter en sådan opskrift til at lave kløben/frugtboller, og smed en håndfuld rosiner + en håndfuld sukat deri, men de skal helt sikkert også laves uden en anden gang 🙂
Susan
Super gode boller men jeg er nød til at tilføje en del mere mel end opskriften siger 😉
Lissi Nørgaard
Det samme her 😁 mere mel
Thomas Damkjer
De blir nu bedst uden ekstra mel 🙂
I stedet for mel på bordet, så prøv med lidt olie, og lidt olie på hænderne, så kan man forme dem uden problemer.
jo mere "blød" dejen er, jo mindre tørre de
Kirsten
Glæde mig til at lave bollerne her til eftermiddag 13/6 24 tak